Den danske sangerinde Katinka Bjerregaard, som blandt andet er kendt for sangen ‘2.000 meter i frit fald’, har altid kastet sig hovedkulds ud i kærligheden – eller som hun selv siger: “Min tilgang til kærlighed var meget crash and burn“.
For den danske musiker handler kærligheden i dag derfor om at blive brugt. Hverdagsromantikken med småbørn, og at sidde på bar med sin kæreste. Kærligheden ikke noget, der skal gemmes væk og passes på, den skal bruges: “Kærligheden må godt få lidt hård hud. Kærligheden skal pustes op og punkteres. Den skal bevæge sig hele tiden, og ligger ikke oppe på en Amager-hylde og støve til”.
Til en snak om hvad kærligheden i hverdagen betyder, fortæller Katinka blandt andet: “At blive friet til med en bakke pomfritter, var essensen af den fedeste romantik for mig – for det er den kærlighed, der er helt nede i den der klamme virkelighed. Det var den mest romantiske gestus jeg har oplevet”.
Podcasten er sponsoreret af streamingtjenesten Studybox, der tilbyder de studerende fuld adgang til deres studiebøger med et abonnement.