Hvis Esben Bjerre kunne give et råd til sit yngre jeg, så ville han sige: “Du skal ikke stresse så meget. Jeg ville have sådan en konstant stor streamer med bogstaver fra Illum, hvor der stod: Slap af, det skal nok gå.”
I denne episode taler Signe Amtoft og Caspar Eric med kæresteparret Esben Bjerre og Sisse Sejr-Nørgaard om skiftet fra en ‘rock’n’roll tv-vært’-livsstil til en pludselig graviditet. Om skellet mellem ungdommen og voksenlivet, men også hvordan man undgår at tage sine forældres fejl med sig, når man stifter familie.
“Jeg ville gerne have vidst, at der ikke var en formel. Der er ikke nogen prototype på en familie, for man skal selv finde ud af, hvad der fungerer for en,” fortæller journalist og tv-vært Sisse Sejr Nørgaard om det at skabe en familie.
Familie står som det sidste tabu, for det kan være svært at se ens families abnormaliteter – og endnu sværere at italesætte dem uden for hjemmets fire vægge. Hvordan håndterer man sin families obskure og mærkelige sider? Hvad gør man, hvis man føler sig overset af sine forældre? Og hvordan håndterer man at miste et ufødt barn?
LYT OGSÅ TIL:
Podcasten er sponsoreret af streamingtjenesten Studybox, der tilbyder de studerende fuld adgang til deres studiebøger med et abonnement.