Foto: Nicole Rivelli/Scanbox

Scarlett Johansson og Adam Driver gør det igen

Scarlett Johansson og Adam Driver brillerede i ‘Marriage Story’, nu gør de det igen. Denne gang i dyster newyorker-film, der skildrer bagsiden af den amerikanske drøm.

‘Paper Tiger’ handler om den frygt, der helt naturligt opstår, når man selv eller en nærtstående er i fare.

Begrebet papirtiger henviser ellers til noget, der umiddelbart ser farligt ud, men faktisk er ganske harmløst. Det blev brugt af den kinesiske leder Mao i 1950’erne om stormagten USA, men i filmen bruger en af personerne det til at beskrive den russiske mafia for at berolige sin lillebror.

Det viser sig ikke blot at være forkert, men en direkte livsfarlig løgn. En aften tager familiefaren Irwin (Miles Teller) sine to store drenge med ud på arbejde for at besigtige eventuelle sikkerhedsbrister i forbindelse med en opgave, han har fået sammen med storebroren Gary (Adam Driver).

Foto: Scanbox

Her bliver de viklet ind i en skæbnesvanger situation, som gør dem til mål for mafiaen, og pludselig er hele familien i stor fare. ‘Paper Tiger’ sætter rammende billeder på truslens anatomi og viser, hvordan et forkert skridt kan få fatale konsekvenser.

Samtidig taler filmen ind i en klassisk fortælling, der ikke mindst er blevet behandlet i westerngenren. Den amerikanske drøm er lettest opnåelig for de voldsparate, men hvilke muligheder levner det dem, der ikke vil gå på kompromis med deres moral?

Levende New York

Det er et levende og dystert portræt af New York, som filmen præsenterer. Stilen minder om J. C. Chandors ‘A Most Violent Year’, der foregår i 1981, hvor byens kriminalitet var blandt de højeste. I ‘Paper Tiger’ er vi i 1986, hvor russiske immigranter kommer til i hobetal fra et Sovjetunionen på vej i opløsning.

Selvom filmen ulmer af jordnær autenticitet og troværdighed, er det alligevel en anelse skurrende for undertegnede at se stjernetrekløveret Adam Driver, Scarlett Johansson og Miles Teller – der alle er omkring 40 år – spille særdeles modne mennesker med næsten voksne børn.

De to sidstnævnte gestalter ægteparret Irwin og Hester, hvis ældste søn fylder 18 år og skal på universitetet. De er jævne mennesker med almindelige drømme. Han vil gerne skabe fremgang for sin selvstændige ingeniørvirksomhed, mens hun ser økonomisk vinding som vejen til at få et hjem i de fredelige forstæder.

Foto: Nicole Rivelli / Scanbox

Scarlett Johansson har den største dramatiske tyngde som moren, der efter at have haft hovedpine og synsbesvær i en periode får at vide, at der kan være tale om en livstruende sygdom.

Adam Driver leverer som storebror Gary også en magnetisk præstation som familiens energiske midtpunkt. Han har som tidligere politimand gode kontakter og har tjent fine penge i sin nye karriere som en ikke nærmere beskrevet entreprenør.

Det efterlader Miles Teller som det svageste ben i taburetten, men hans forsagte Irwin bliver takket være filmens rå puls alligevel et menneske, man kan mærke.

Hårdtslående filmtradition

James Gray har i en årrække befundet sig i en del af den amerikanske filmbranche, hvor det ikke så meget er Hollywoods glitter og glamour, der trækker, men en mere hårdtslående filmtradition med forbilleder som Sidney Lumet og Martin Scorsese.

Instruktøren og manuskriptforfatteren laver oftest personlige film om det miljø, han kender og er rundet af. Siden debuten ‘Little Odessa’ fra 1994 har han fået store skuespillere til at medvirke i film som ‘We Own the Night’ og ‘The Immigrant’, der skildrer bagsiden af det amerikanske samfund.

Det kulminerede i den mere eller mindre selvbiografiske ‘Armageddon Time’ fra 2022, som ‘Paper Tiger’ ligger i direkte forlængelse af.

Foto: Scanbox

Med sin opvækst i et arbejderklassehjem med jødisk-russiske rødder i New York-bydelen Queens er det tydeligt, at James Gray ser sig selv i Pearl-familiens to sønner Scott (Gavin Goudey) og Ben (Roman Engel). Dermed føles filmen som en slags privat terapitime, men heldigvis kammer det ikke over i navlepilleri.

Der er nemlig en sitrende nerve i filmen, så den til tider nærmest føles som et vågent mareridt. Selvom det ikke er en behagelig verden at blive lukket ind i, er den svært fascinerende.

Mådehold over grådighed

Filmen bevæger sig som en glubsk tiger ubønhørligt fremad mod et klimaks, hvor truslen om vold uundgåeligt må blive erstattet af et egentligt opgør.

En af de afsluttende scener, hvor Gary bevæger sig rundt med en pistol i det høje siv med fjender til alle sider, har islæt af Paul Thomas Andersons lege- og køresyge afslutning på ‘One Battle After Another’. Det er en anderledes og spændende måde at lave en variation over en scene, som er set et utal af gange på film, men sjældent på så overraskende en facon.

Foto: Scanbox

Således rammer ‘Paper Tiger’ en dirrende tone, som bliver slået an allerede i starten med et citat fra den græske tragedie ‘Agamemnon’: ”Lad der være rigdom uden tårer; nok til den vise mand, som ikke vil forlange mere.”

Det er et budskab om mådehold fremfor den grådighed, som ellers har defineret USA siden landets fødsel. Nok er filmen idealistisk, men den har samtidig blik for menneskelig fejlbarlighed.

🖤🖤🖤🖤🖤🤍

Footer graphics