Advarsel: Der spoiles
Netflix’ seneste store satsning er den stjernespækkede Ryan Murphy-serie ’The Politician’, hvis første sæson nu kan streames på Netflix. Politiske serier er som sådan ikke en mangelvare. Siden ‘West Wing’-dagene er der kommet et hav af forskellige politiske serier – bedst kendt er nok Netflix’ egen ‘House of Cards‘. Fra dansk side viste ‘Borgen‘, at vi også kan være med. Det er tydeligt, at vi seere elsker at blive taget med bag facaden i magtens centrum.
Men ‘The Politician’ er anderledes. Den rummer nemlig en række facetter, som typiske politiske serier ikke indeholder. Samtidigt spiller kultur og musical theatre også en stor rolle, og det hænder, at vores hovedrolleindehaver Payton Hobert lejlighedsvis bryder ud i sang. Populært sagt kan serien opsummeres som: ‘House of Cards’ møder ‘Glee’.
Og her kommer jeg så ind i billedet. For serien formår at kombinere næsten samtlige af mine interessefelter. Jeg er forhenværende ungdomspolitiker med et kulturelt hjerte, der bl.a. banker for musical theatre. Samtidig er seriens cast ret mangfoldigt, hvilket gør, at jeg som queer også er bedre repræsenteret end i de typiske politiske serier. Derfor giver jeg mit besyv med, nu hvor serien har fået en ret kølig medfart af forskellige anmeldere.
I serien følger vi den unge, overambitiøse Payton Hobert spillet af Ben Platt (‘Dear Evan Hansen’), hvis mål er at indtage The Oval Office og blive præsident i USA. I første omgang skal han dog først lige blive ’student body’-præsident på den fiktive Saint Sebastian high school – en post, der bedst af alt, kan sammenlignes med en direkte valgt elevrådsformand. Hans modkandidat er den populære, sympatiske og dybt betagende River Barkey (David Corenswet).
‘The Politician’ har selvfølgelig hele high school-aspektet, og det hele bliver både mere poppet og mere woke, end i de fleste andre politiske serier. Universet byder også på flere forskellige seksualiteter og kønsidentiteter, som eksempelvis en sort, nonkonform vicepræsidentkandidat, politikere der lever i hemmelige polygame forhold – mere specifikt thrupples og meget andet.
Frygten for fiasko
For seere som mig er ‘The Politician’ meget relaterbar. Det er klart, at meget i serien selvfølgelig er overdrevet og mere kynisk, end hvad godt er. Men når det er sagt, så er følelsen af, at hvis man ikke vinder en given post, så falder verden nærmest fra hinanden, meget genkendelig.
På den måde bliver det nærmest et altafgørende valg, der i situationen fylder meget og har urimeligt store konsekvenser. For hvordan skulle man nogensinde kunne få en stor politisk karriere, hvis man ikke engang kan vinde en lille ungdomspolitisk post eller en plads i elevrådet? Selvfølgelig kammer mange af Paytons beslutninger og prioriteringer over, men som den tyggegummiudgave af Francis Underwood han er, er det bare med til at give serien kant og fremdrift.
Seriens bagmand en ingen ringere end Ryan Murphy, der er blevet en serie-mastodont. Med prisvidende successerier som ‘American Horror Story’, ‘Pose’, ‘American Crime Story’ og selvfølgelig ‘Glee’ har Ryan Murphy slået sit navn fast. Derfor giver det også god mening, at Netflix har haft den store pengepung frem for at få fingrene i ham og lavet en aftale på 300 millioner dollars. Det betyder også, at ‘The Politician’ bare er starten.
Men hvad er det, Ryan Murphy kan? I modsætningen til mange andre tv-producenter, fortæller Ryan Murphy historier, der ikke er blevet fortalt før. Han sørger for, at folk, der aldrig er repræsenteret i mainstreammedierne, pludselig bliver set. Det bedste eksempel er en serie som ‘Pose‘. Enhver anden producent ville slette mailen med det samme, hvis nogle dristede sig til at pitche idéen om en ballroom-serie. Men Ryan Murphy tog idéen, mange ville kategorisere som værende alt for niche til mainstream-tv, og gjorde det til både en kommerciel og prisvindende succes. Samtidigt med at han castede mere mangfoldigt end nogle andre i Hollywood.
Tre stærke kvinder
Selvom Ben Platt, der er kendetegnet ved at spille pinlig og kejtet, lykkes i rollen som den overambitiøse og beregnende, men også sårbare Payton Hobert, og man desuden skal have et hjerte af is for ikke at blive en lille smule forelsket i den gudesmukke og evigt empatiske modkandidat River, er det ikke dem, det stjæler rampelyset.
Det gør derimod de tre stærke kvinder, Jessica Lange, Gwyneth Paltrow og Bette Midler. Jessica Lange er sublim i rollen som den svindlende og meget bramfrie sydstatsmormor Dusty Jackson, der bilder sit barnebarn Infinity Jackson ind, at hun har kræft. Gwyneth Paltrow er meget charmerende og uhyre velklædt som ulykkelig gift, men dog kærlig mor til Payten. Skønt hun kun er med i slutningen af første sæson, er Bette Midler også fremragende som rutineret og sassy stabschef for den demokratiske flertalsleder i Senatet i New York.
‘The Politician’ er ikke en fejlfri serie, men charmerende alligevel. Som gammel ungdomspolitiker vækker den en masse genkendelige følelser. Så har du selv en politisk fortid eller nutid, vil du blive godt underholdt.
Se traileren her:
Foto: PR
