Nu blander Jack D og Coca Cola væsker

Det har længe været op til blandingsmisbrugere selv at mixe den legendariske whisky Jack Daniel’s med cola. Men nu har to af de mest kendte amerikanske brands teamet op.

Jack Daniel’s har altid haft lidt af et mytisk skær. Dens kendte firkantede flaske har fx altid været fast placeret i næven hos Slash fra Guns N’ Roses, og den har også altid ofte blevet bestilt på støvede barer i amerikanske film.

At man nu krydser den med verdens mest populære læskedrik Coca Cola, har nok ikke krævet den helt store geniale revolution i marketingsafdelingen, men ikke desto mindre skal det nok blive et stort hit. For whisky og cola har jo altid været blandet sammen, om end ikke i så lige så høj grad som dens caribiske fætter, rom og cola.

“Dette forhold samler to klassiske amerikanske ikoner og giver forbrugerne en smagsoplevelse, de elsker på en måde, der er ensartet, bekvem og nem at tage med,” siger Lawson Whiting, CEO og præsident for Brown-Forman Corporation, der står bag flere lignende ’ready-to-drink’-koncepter.

Ifølge Hypebeast kommer den nye blanding både i en fuld sukker-version og en Cola Zero.

Drinken får en alkoholprocent på fem, hvor den dermed ligger sig på linje med en almindelig pilsner.

Du skal dog nok ikke regne med at få den med på festival, for den bliver først rullet ud i Mexico og skal efter sigende først sendes ud globalt i sidste halvdel af i år.

Find mere om
Footer graphics