Vinteren er lige om hjørnet, og temperaturen er så småt ved at nærme sig den negative side af nul. Indenfor kan kulden også mærkes. Vi hiver vinterdynen ned fra loftet, uldsokkerne frem fra gemmerne og skruer op for varmeradiatoren.
Eller: Nogle af os gør. Andre er helt tilfredse med, at det endelig er blevet køligt. De render rundt i T-shirt, åbner vinduer og skruer ned for varmen.
Ja ja, hver har sin smag. Men hvad hvis sådanne temperaturmodpoler tilfældigvis er i forhold med hinanden?
Hvis du genkender dig selv og din partner i ovenstående dynamik, så befinder du dig i det, som britiske The Guardian betegner som ‘the thermostat wars’. Den evindelige kamp om temperaturen inden for hjemmets fire vægge.
Det kan umiddelbart lyde som et banalt problem, der let kan løses. Men termostatkrigen er årsag til evig konflikt i adskillige danske hjem.
Blandt andet hos 36-årige kunstner Charlotte Moreno Køljkær, der bor i København. Hun kalder det for et “gigantisk problem”, der er til “evig forhandling”.
– Min mand kommer ind af døren, helt svedig og åbner samtlige vinduer, mens jeg sidder i vinterkulden i tre lag uld og et tæppe og fryser. Det er en nærmest daglig konflikt, og den kører hele året rundt, med undtagelse af de varmeste dage, fortæller hun.
For Stine Lykkeberg, en 55-årig lærer fra Dragør, har de forskellige temperaturpræferencer resulteret i en simpel løsning.
– Jeg har en mand, der elsker varme, og jeg er kommet i overgangsalderen. Vi er endt med at have hver vores soveværelse. Han sover i en sauna, og jeg har åbent vindue. Jeg priser mig lykkelig over, at vi ikke har en brændeovn, fortæller hun.
Flere fortæller om daglige skænderier, separate soveværelser og en grundlæggende irritation over at skulle skændes om noget så trivielt som indeklima.
Men ifølge eksperter betyder indeklima meget mere, end vi går og tror.
Ekspert: Ikke et spørgsmål om køn
Det kan være nærliggende at tro, at der er en kønnet forskel i spil, når det kommer til temperaturpræferencer i hjemmet.
Men det er en myte, fortæller læge og professor ved Aarhus Universitet Torben Sigsgaard, der har forsket i indeklima.
– Der er ikke nogen væsentlig forskel på kønnene, når det kommer til kropstemperatur eller varmebehov, fortæller han.
Det er dog i højere grad kvinder end mænd, der italesætter et dårligt indeklima og kommenterer ting som manglende udluftning, indelukkethed og lugt, fortæller han.
Og mens ens køn altså ikke er afgørende for, om man har forkærlighed for at skrue termostaten op på 5, så er der andre faktorer, der spiller en rolle – herunder alder og fysisk aktivitet.
– Ældre mennesker har et mindre stofskifte, og derfor kommer de nemmere til at fryse end yngre mennesker. Men den største forskel på menneskers varmebehov handler om, hvor meget man bevæger sig. Hvis man arbejder med sin krop og træner, så har man en større temperaturaccept, fortæller han.
Når Torben Sigsgaard har været ude og undersøge indeklimaet på storrumskontorer, som altid ligger i og omkring de 21 grader, er der én ting, der går igen: Folk er aldrig helt tilfredse med temperaturen.
– Hvis ikke man selv kan styre temperaturen, bliver man hurtigt utilfreds, for det går ud over ens følelse af komfort. På den måde er storrumskontorerne en slags afspejling af termostatkrigen i parforholdet, griner han.
Når det kommer til indeklima, er det svært at gå på kompromis, viser det sig. 37-årige civilingeniør Thorbjørn Jørgensen fra Virum fortæller, at ham og kæresten bliver ved med at lukke og åbne vinduerne i hjemmet på grund af uenighed om temperaturen.
– Det blev lidt en kamp til sidst. Kæresten har fået brugsretten i soveværelset. Hun sover med åbent vindue i november. Jeg tager sofaen og skruer op for varmen, siger han.
Det ser i det hele taget ud, som om at der ikke findes den perfekte løsning på termostatkrigen. 34-årige litteraturformidler Ditte Engels Hermansen kom problemet til livs ved at sove med to varmedunke i sin side af sengen. Hun ser sig dog stadig nødsaget til at komme med stikpiller til ægtemanden.
– Jeg råber ‘SÅ ER DET VIST GODT,’ når min mand har åbnet altandøren for at få luft. En slags kompromis bliver lag af tøj plus forhandling om, hvor mange minutter et vindue skal stå åbent. Jeg bliver rasende, når jeg fryser, fortæller hun.
Parterapeut: Kan gå udover sexlivet
Det er ikke så sært, at termostatkrigen giver anledning til skænderi, fortæller parterapeut og sexolog Amanda Lagoni. Hun placerer konflikten i samme kategori som uenighed om, hvorvidt man skal tage på en sommer- eller vinterferie.
– Det her er jo et klassisk eksempel på noget, som på overfladen er et lille problem, men hvis ikke et par kan tale sig frem til en løsning, bliver det et rigtig stort problem, siger hun.
Hun anerkender, at det kan være svært at finde en løsning, når ens varmebehov er meget forskellige. Men der er alligevel to ting, man kan gøre, der kan forebygge et skænderi over det.
– Anerkend hinanden. Sig: Ej, jeg kan godt forstå, at du synes, det er varmt herinde! Jeg vil gerne hjælpe med at finde en løsning. Det lyder banalt, men mange par misser noget helt essientielt her. Anerkend den andens virkelighed i stedet for at bekrige den med det samme.
Næste skridt er at spørge, hvordan man bedst kan møde den andens behov.
– Hvis nu kæresten elsker et lunt hjem, men du bedst kan lide det køligt, kan du sige: Kunne det være, jeg skal gå ud og købe nogle tykke uldsokker, varm pyjamis og en plaid til dig? Eller: Skat, jeg er ikke hjemme i aften, så jeg har skruet op for radiatoren, fordi jeg ved, at du kan lide, her er lunt. Det giver point i bogen.
Ét sted, hvor konflikten hurtigt kan få konsekvenser for parforholdet, er i soveværelset. Det er ikke godt for vores sexliv, når vi hele tiden småskændes og diskuterer. Men også her findes en simpel løsning, man kan gøre brug af, hvis man er uenige om temperaturen i soveværelset.
– Køb en elradiator. Hvis man skal bolle om 10 minutter, kan man bare lige tænde for den inden og så slukke, inden man skal sove, siger hun.
Der skal helst ikke skal være for koldt, når man skal dyrke sex, for så går kroppen i alarmberedskab, fortæller hun. En optimal aftale kan derfor lyde på, at soveværelset skal være lunt, når man skal have sex, og køligt, når man skal sove.
Sidder man desperat og håber på, at der findes en optimal, universel temperatur i hjemmet, som man kan pege på, så kan videnskaben da godt hjælpe en lille smule.
– Temperaturen skal helst ligge mellem 18 og 22 grader, fortæller Torben Sigsgaard.
– Der er ingen sundhedsmæssige konsekvenser ved, at man fryser lidt eller har det lidt for varmt. Andet end at man mister lidt komfort.
Til sidst er der blot at sige: Held og lykke til alle parrene i klimakonflikt denne vinter. Kys hinanden og husk, at man kommer langt med et par uldsokker.
