En sort skikkelse med store orange øjne, en stor rød mund og tykke dreadlocks er lige nu omdrejningspunktet for heftig kritik.
Motivet finder man på dette års plakat for Copenhagen Jazz Festival, der hvert år beder en ny kunstner male plakaten. Tidligere har både Kasper Eistrup, Frederik Næblerød og Halfdan Pisket blandt andet stået for udformningen.
I år står den 30-årige kunstner Jack Kabangu bag plakaten, der selv har udtalt, at værket handler “at række hånden ned i noget, man ikke helt kan kontrollere. Om at være nysgerrig på det, man frygter.”
Flere er dog kritiske overfor festivalplakatens motiv, der er blevet kaldt pinlig og tonedøv, fordi det reproducerer en stereotyp fremstilling af afro-amerikanske personer.
En af kritikerne er Denise Thigpen, som i øvrigt er efterkommer af den berømte jazztrommeslager Ed Thigpen og selv arbejder med PR.
Til Politiken har hun udtalt, at hun blev chokeret og ked af det, da hun så årets plakat.
– Er det en abe, et menneske? Den ene hånd har seks fingre. Det er en nedgørende måde at skildre sorte mennesker på. Festivalen burde kende og respektere jazzens rødder og kampe, siger hun til Politiken.
I et opslag på Facebook peger hun på, at det normalt anses for at være et “NO GO” at fremstille sorte på en måde, der ikke er menneske-agtig.
Det har været brugt til racepropaganda, skriver hun og understreger, at hendes kritik ikke handler om kunstnerens arbejde, men om at festivalen bruger motivet til at markedsføre jazz.
Copenhagen Jazz Festival har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men har i et opslag på deres hjemmeside skrevet, at de er kede af og overraskede over kritikken.
De står dog fuldt ud bag Jack Kabangus værk.
– Vi har fået masser af positive tilkendegivelser om årets kunstplakat, men der er også folk, der ikke bryder sig om den – og enkelte har fremført, at de får uheldige associationer til tidligere tiders problematiske fremstillinger af afroamerikanere, lyder det blandt andet i opslaget.
Festivalen har også talt med Jack Kabangu, der har skrevet en længere uddybning om baggrunden for sit værk.
– Det er ofte i mødet med det ukendte, at jeg har fundet både min frygt og min styrke. Derfor oplever jeg figuren som en person, der både frygter vandet og samtidig finder noget værdifuldt i det. Noget der giver mod, retning og forbindelse, skriver han blandt andet.
Det er ikke først gang, Jack Kabangu maler et motiv, der trækker på afrikansk ikonografisk tradition – det går således igen i store dele af hans praksis som maler.
