Cheddar
Foto: Larry Crowe/AP/Ritzau Scanpix

Cheddar-tyv: En mand er anholdt for at have stjålet 22 tons ost

Der er tale om en 63-årig mand.

De fleste af os elsker ost. Men en 63-årig mand elsker nok alligevel ost mere end flertallet.

Han er i hvert fald blevet arresteret for at have stjålet astronomiske 22 tons cheddar til en værdi af mere end 2,5 millioner danske kroner. Det skriver The Independent.

21. oktober modtog politiet i London en anmeldelse om et tyveri på meget store mængder cheddar af meget høj kvalitet fra en fabrikant i Southwark nær Themsen i den engelske hovedstad.

Den 63-årige mand blev siden tilbageholdt for bedrageri og håndtering af stjålne varer og ført til afhøring på en politistation i det sydlige London.

Han er imidlertid blevet løsladt, mens man laver yderligere undersøgelser i sagen, oplyser Metropolitan Police.

Om han virkelig er ostetyven, må tiden vise.

LÆS OGSÅ

Footer graphics