Foto: Yoan Valat/AFP/Ritzau Scanpix

Ivanka Trump vil omdanne europæisk natur-ø til luksushoteller. Og borgerne er rasende

Albanien, der er blandt Europas fattigste lande, skal ikke bede om at blive til en legeplads for de rige.

– Jeg er gået tilbage til mine real estate-rødder, lyder det begejstret fra Ivanka Trump i et nyligt interview med David Senra, vært på den populære ‘Founders’-podcast.

Og det må man roligt sige, at hun har. Hun og ægtemanden Jared Kushner har brugt mere end en milliard dollars på en lille ø ved navn Sazan ud for kysten til Albanien. Her skal der – i bedste Trump-stil – bygges en masse luksushoteller. 

Selv siger Ivanka Trump, at hun og manden vil hjælpe øen med at “realisere dets potentiale” og “transformere det”.

Det bliver noget af et afbræk fra den ellers relativt uberørte natur-ø, hvis landskab The Guardian beskriver som værende fra “jura-tiden” med “bregner, kæmpelavendel, blyrod, rosmarin, gyvel og laurbær”. 

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: 20260614-155118-5-8064x4536ma.jpg
Her ses øen Sazan, der ligger overfor et naturbeskyttet område langs Albaniens kyst. Foto: Adnan Beci/AFP/Ritzau Scanpix

Og selv om Ivanka Trump har lovet at udføre det omfattende byggeprojekt med påpasselighed overfor naturen, er flere albanere skeptiske. Projektet har udløst store demonstrationer i hovedstaden Tirana, hvor demonstranter har båret lyserøde flamingofigurer som symbol på de fuglehabitater, de mener er truet. Det er sidenhen blevet døbt “Flamingorevolutionen”.

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: 20260608-220820-2-4176x2784ma.jpg
Der er mange flamingoer at spotte, når albanerne går på gaden i det, der har fået tilnavnet ‘Flamingorevolutionen’. Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

Trump-ægteparrets projekt omfatter imidlertid også byggeri i et beskyttet naturområde på kysten over for øen. Naturbeskyttelsesorganisationer hævder, at arbejdet allerede har forårsaget skader på området. 

Tilbage i 2024 delte Jared Kushner en visualisering af, hvordan Sazans luksuriøse makeover vil se ud. 

Albaniens premierminister, Edi Rama, har fastholdt, at miljøpåvirkningen stadig vurderes, og at ejendomsudvikling og naturbeskyttelse godt kan gå hånd i hånd. Det skriver CNN.

Selv om det kan lyde sært, at det skulle være muligt at bygge i fredede områder, så tillader en lovændring fra 2024, at det er muligt at opføre luksusresorts i beskyttede naturområder. Loven giver undtagelser til femstjernede hoteller og tilknyttede turistaktiviteter. Det er netop denne lovændring, som får voldsom kritik i lokalbefolkningen.

EU-Kommissionen har også udtrykt bekymring og mener, at loven kan være i strid med EU-regler. Samtidig forhandler Albanien lige nu om medlemskab af EU.

Handler om mere end natur

Det er ikke kun naturbeskyttelseselementet, der får de lokale til at gå på gaden. Albanien har et af Europas laveste BNP pr. indbygger og skal ikke nyde noget af, at deres land bliver en legeplads for de rige. På to uger er Flamingorevolutionen gået fra at handle om lokal naturbeskyttelse til at handle om en langt større og dybdegående kritik af det albanske styre.

Mange år med korruption, ukontrolleret turisme, frustration over Albaniens økonomiske udvikling og en udbredt opfattelse af, at nationen styres til fordel for en lille velhavende elite frem for den brede befolkning, har fået mange albanere til bristepunktet. 

Demonstranter kræver nu både premierminister Edi Ramas afgang og fængsling samt fængsling af oppositionslederen og tidligere premierminister Sali Berisha – de to længst siddende politiske ledere siden kommunismens fald i 1991.

Det nuværende billede har ingen alt-tekst. Filnavnet er: 20260612-025549-3-4400x2933ma.jpeg
Billede fra protesterne i Tirana. Foto: Imago/Ritzau Scanpix

I en noget kontant udmelding fortalte den albanske premierminister i et interview med Politico direkte, at udenlandske ejendomsudviklere som Jared Kushner er vigtigere for Albanien end landets egne borgere.

– Udlændinge er førsteprioritet, fordi udlændinge bringer penge til landet for albanerne. Hvis det ikke var Jared, ville udenlandske medier være skideligeglade med, hvad der sker i Albanien, sagde han.

Det lyder dog også til, at Ivanka Trump og Jared Kushners makeover, der, for at bruge hendes egne ord, byder på “hoteller, resorts, wellness… det hele!”, er mere til udlændinge end lokale albanere. 

Footer graphics