Foto: Rita Kuhlmann

Instagramprofilen Herlige Svend lukker

Sebastian Lynggard er færdig med sin memeprofil Herlige Svend.

– Alt har sin tid og Svends er løbet ud.

Sådan skriver Sebastian Lynggaard i et længere opslag på Instagram, hvor han fortæller, at den populære instagramprofil @herligesvend, der har knap 100 tusinde følgere, lukker.

Det skyldes, skriver han, at han efter at have været på barsel, ikke havde lyst til at vende tilbage til profilen.

– Samtidig kunne jeg se, at Herlige fyldte for meget. Og Sebastian fyldte for lidt. Ikke fordi vi er uenige om særlig meget, men fordi mennesket trods alt nok skal fylde lidt mere end instagramprofilen, uddyber han i opslaget.

Sebastian Lynggaard deler også, at han fortsætter som vært på Hjerteflimmer for Voksne på DR, men hvad der ellers er i støbeskeen, ved han selv ikke endnu:

– Hvad der mere skal ske, må jeg nok hellere finde ud af for f*ck, det er dyrt at have et lån ?!

Sebastian Lynggaard slutter sit opslag på af med et længere brev, som han har skrevet til sit yngre jeg i sin bog ‘Mandsforræder’ fra 2022.

– Vi skal sørge for, at vi bliver bedre til at skelne mellem på den ene side de forventninger til mænd, som er gået ud over alt for mange alt for længe. Vi skal skabe et mere nuanceret og mere følsomt og mere ærligt ideal. Og det er ikke andres opgave. Det er vores ansvar, står der blandt andet.

Footer graphics