hjemløs
Foto: Jonathan Rados/Unsplash

Mændenes Internationale Kampdag: Mænd er vor tids tabere

Vidste du, at det i dag er Mændenes Internationale Kampdag? Nej? Det er slet ikke så underligt. For det ved de færreste. Men mænd lever kortest, har mest misbrug, er mest hjemløse og sidder mest i fængsel. Sårbare mænd er der desværre ingen, der er rigtigt interesserede i.

I dag er det Mændenes Internationale Kampdag, 19. november.

Hvor Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts, bliver fejret på alle gode, tænkelige måder i verden og med et hav af arrangementer i det ganske, danske land og væsentlige køns- og ligestillingsdagsordener, så er der ikke meget at fejre på mændenes kampdag. Der er nærmest larmende tavshed. Og endnu mindre kampgejst for at skabe bedre forhold og indsatser for de udsatte mænd, som virkelig har brug for hjælp.

Den politiske og samfundsmæssige opmærksomhed for marginaliserede mænd er nemlig svær at få øje på. På trods af at flere og flere mænd i Danmark kæmper med udfordringer, som gør dem til et udsat køn. Det er både et massivt problem for den enkelte mand og hans nærmeste, men det er også et stigende samfundsproblem. Ikke mindst fordi vi ser, at væresteder, ifølge bl.a. Rådet for Socialt Udsatte, lukker på stribe, steder der ellers udgør et vigtigt socialt sikkerhedsnetværk og fællesskab for mænd som lever i ’udenforskab’. Nu står Settlementets værested , Gang i Gaden, også til at lukke ved årsskiftet. Et sted som har skabt markante og positive forandringer for udsatte og sårbare mænd i årevis. Det vender jeg tilbage til.

Faktum er, at hvis ikke vor tids tabere er mænd, så er de det sandsynligvis i fremtiden. Naturligvis ikke alle. Men alle dem, som falder igennem, står udenfor eller bukker under.

Triste tabertal

De benhårde tal og kendsgerninger taler sit eget tydlige sprog, for mænd er overrepræsenteret negativt i de fleste statistikker:

  • Det gælder massive alkoholproblemer.
  • Alvorlige psykiske lidelser.
  • Hjemløshed.
  • Det gælder kriminalitet, indlæggelser og mænd som både har komplekse misbrugsproblemer og i årevis har været stået uden for arbejdsmarkedet.

Mænd går for sjældent til læge og dør tidligere af de store sygdomme som kræft og hjerte-karproblemer. Det anslås, at 50 procent af mænd med depression går ubehandlede rundt, og mænd er oftest også dem, der selvmedicinerer og har misbrug. De går hverken til psykolog eller taler højt om deres problemer til deres venner.

I stedet sidder de hjemme bag nedrullede persienner eller nede på bænken og drikker sig ihjel. Eller også vælger de den ultimative udvej: Selvmord. Der er tre gange så mange mænd som kvinder, som hvert år begår selvmord.

Hvis vi dykker ned i et længere livsperspektiv, så halter mænd, drenge og unge fyre efter på stort set alle parametre:

  • Langt ringere karakterer i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser.
  • Langt større frafald i uddannelsessystemet.
  • Langt flere ufaglærte mænd får ikke en erhvervsuddannelse.
  • Langt dårligere fodfæste og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Gang i Gaden
Foto: Settlementet

Skygge- og solsiden

Groft skitseret kunne man sige, at mænd på livets solside nyder mange nedarvede og strukturelle privilegier, som kvinder, groft sagt, stadig ikke har opnået. Det gælder f.eks. ligeløn for lige arbejde, pensionsopsparing, bestyrelses- og topposter i erhvervslivet for blot at nævne et par stykker.

Ser vi derimod på udsatte mænd, som lever på skyggesiden, er de underrepræsenteret i den offentlige debat, blandt politiske prioriteringer, offentlig støtte og økonomiske midler til at skabe bedre indsatser, når denne gruppe af mænd går alvorligt ned med flaget efter en skilsmisse, en depression eller fyringer.

Det her skal ikke lyde som en klynke-klumme-kommentar eller et stort (selv)forsvar for manden – selvom det er hans kampdag i dag. Det handler dybest om, at vi skal blive langt bedre til at skabe en tidlig, proaktiv og forebyggende indsats for de mænd, som er i farezonen for senere i livet at ende som en sut, stiknarkomanen, den notoriske kriminelle, den hjemløse eller tigger, som ingen vej har tilbage til samfundet.

Og her ser vi desværre mange eksempler på, potentielt udsatte mænd ikke får den fornødne hjælp i tide. Vi mangler forskning og midler til indsatser, som fokuserer på, hvorfor skilsmisser og svære overgange i livet, rammer langt hårdere for mænd end kvinder.

Det oplever jeg jævnligt i mit daglige arbejde indenfor det sociale. Bagsiden af velfærdssamfundets mest alvorlige kringlekroge, når mænd ikke har meget at leve for og har svært ved at mestre livet, fordi de er ramt af svære psykiske lidelser, misbrugsproblemer, tvangstanker og et arbejdsmarked, hvor de ikke længere føler sig velkomne. Et konkret eksempel kan blot nævnes den nye satspuljeuddeling. Der er afsat forsvindende små beløb til to mandecentre. Det er stort set det. De politiske og økonomiske prioriteringer handler om børn, unge, anbringelser og pensionister. Det er også uhyre vigtige indsatser, men indsatsen over for udsatte mænd glimter ved dets fravær.

Hvis du ikke har noget at stå op til om morgenen, så står du i en så sårbar situation, at det kan få alvorlige konsekvenser for dig selv og dine omgivelser. Bob Dylan har udtrykt det præcist: ”When you ain’t got nothing, you got nothing to lose” i sangen ‘Like A Rolling Stone’.

Dem vi ikke hører eller taler om 

En ny undersøgelse fra ViVe slår fast med syvtommersøm, at det netop er denne gruppe af sårbare mænd, der er ekstremt udsatte i Danmark. Og gruppen vokser tilmed.

Hvem taler egentligt deres sag? Mest kommer de spæde opråb og ’brodersympatien’ fra ældre kendis-koryfæer såsom Erik Clausen, Leif Sylvester, Niels Hausgaard, Steffen Brandt eller nu afdøde Kim Larsen. Jeg synes slet ikke, der er brug for mandfolkebevægelser, store Christiansborg-demonstrationer eller et råbekor af mænd for at slå et slag for, at der kommer et større fokus på at gribe ind tidligere i forhold til potentielt udsatte mænd, før derouten rammer.

Gang i Gaden har været et værested for Vesterbros udsatte i 10 år. Problemet er, at alle de udsatte, der har værestedet som holdepunkt i livet, bliver smidt gaden i det nye år. Gang i Gaden er nemlig blevet taget af satspuljen, og hvis ikke politikerne gør noget hurtigt, så er endnu en gruppe udsatte mænd forvist til ingenmandsland.

Så der er måske noget at kæmpe for her på Mændenes Internationale Kampdag. En af de kampe, som er værd at investere i – uanset køn – er, at det er en afgørende forandringsnøgle, hvis man vil have mennesker ud af udenforskab. En løsning er at give mennesker et lokalt, socialt sikkerhedsnet. Det har markant betydning for nedbringelse af kriminalitet, kriser, misbrugsproblematikker, selvmord, ensomhed og så videre.

Det at skabe et værdigt liv, at være noget for nogen og det at få ejerskab til sit eget liv – igen.

Footer graphics