Prærieulven
Det er ikke første gang, at den amerikanske singer-songwriter Dylan Leblanc bliver nævnt i disse spalter, men det er der nu alligevel god grund til at gøre igen. Han har nemlig netop udgivet sit fjerde album ‘Coyote’, som på alle måder folder hans i forvejen store talent for at spille spirituel folkrock ud i fuldt flor. Dylan Leblanc kerer sig ikke synderligt meget om at omstyrte genren, men formår at bruge de klassiske virkemidler med så sikker hånd, at man hurtigt fortaber sig i hans rumklangsindhyllede univers. Jeg så ham i sidste uge spille på Vega, hvor han afsluttede sin Europa-turné, og det var i min bog årets bedste koncert. Selvom hans karriere startede for mere end 10 år siden, er det som om gennembruddet først nu er ved at være der. Hvis ikke Roskilde Festival allerede har slået kløerne i ham, burde de se at komme i gang, for han ville være oplagt på deres program. Indtil da anbefaler jeg, at man sætter ‘Coyote’ i båndsløjfe på anlægget.
/Thomas Balslev
Ny tråd på sociale medier
X er blevet et mærkeligt sted. Elon Musk har åbnet for egne og sine kumpaners konspirationssnak og senest ladet den rabiate radiovært, Alex Jones, ind i folden igen. Det var ham, der mente, at massakren ved Sandy Hook-skolen var et fupnummer. Det har selvsagt givet flere en dårlig smag i munden omkring det ellers underholdende sociale medie, og derfor er lanceringen af Threads også landet med god timing. Det er Meta, der står bag, og de har i forvejen godt fat i folk med Facebook og Instagram, og derfor er det altid med lidt rystende hænder, at man endnu engang lader dem komme tættere ind på vores privatsfære. Men integrationen med Instagram har den fordel, at du kan løfte dine følgere, og dem, du følger med over, så det er allerede et rimeligt interessant sted at være fra start. Mange, der er kommet på, siger, at de nu håber, at vi endelig kan få et socialt medie uden al den skingre debat og det åbenlyse had. Men det er nok for meget at håbe på.
/Emil Norsker
En smal bro over afgrunden
Selvom det muligvis kan virke uoverskueligt at læse en hel bog om den konflikt, der lige nu udspiller sig i Gaza, vil jeg anbefale, at man prøver med Martin Krasniks nye ‘En smal bro over afgrunden’. Dels som modstykke til al den forfærdelige information, vi får (og skal have) fra medierne hele tiden, og dels for at forstå ikke bare det politiske, men især hvilke følelser det her i bund og grund handler om. Krasnik er som bekendt jøde og har selv boet og studeret i Israel, og uanset hvor man måtte stå i denne konflikt, bidrager hans bog med kloge og følsomme refleksioner om den krig, der har varet i 100 år. Bogen består af leder-artikler fra Weekenavisen, som bliver foldet yderligere ud, for som han fortæller i sit forord, så skriver han lige nu for at forstå. At det så ovenikøbet er skrevet virkelig godt, sommetider endda decideret smukt, gør absolut ingenting.
/Thomas Balslev
