Father John Misty
Han var allevegne for en god håndfuld år tilbage, men pludselig forsvandt Father John Misty ud af rampelyset. På mange måder var han ellers på sin karrieres højdepunkt – han var så feteret, at medierne skrev om ham, så godt som hver gang han slog en lille bøvs på Twitter, hvor han revsede USA i skarpe, lakoniske vendinger. Så hvad skete der? Han trak sig, fordi han kunne, har han sagt. Men nu er han så tilbage med en ny plade under armen. Og han er ikke blevet ringere i mellemtiden. Man skal ikke prøve at udtale pladens navn, ‘Mahashmashana’, men den er mere end et lyt værd. Musikalsk maler han med den helt store pensel og slynger om sig med bigband-arrangementer, saxofonsoloer og barberbladsguitarer, mens han hudfletter tidsånden med vanlig sarkasme. Lad dig ikke skræmme af den mere end ni minutter lange åbner; allerede sang nummer to ‘She Cleans Up’ er en lille lækkerbisken for alle sådan nogle (som for eksempel mig selv), der elsker, når rockmusik lyder lidt som The Stooges.
Kolonialdrøm
Som dansker har det altid været noget specielt at køre til grænsen og handle i Tyskland. Selvom det efterhånden er mere end 20 år siden, jeg selv har været med på sådan en ekskursion, står det klart i erindringen, hvor glad man kan blive af at erhverve sig et glas nutella på et kilo. Med tiden er jeg gået hen og blevet vild med andre fødevarer end nutella, men jeg er stadig meget vild med nøddesmør i forskellige varianter. For nylig faldt jeg så over en økologisk online-købmand, KoRo, der sælger den slags fra Tyskland. Altså, peanutbutter og andet nøddesmør på cashewnødder, mandler og så videre. Man kan også finde tørret frugt, vingummier uden gelatine og en masse andet helseagtigt fra kolonial-afdelingen. Alt sammen – og nu kommer det så – i meget store mængder. Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig og har allerede bestilt kilovis af nødder og tørrede bananchips til min hjemmelavede müsli.
Hjertevarm madlavning
Aretha Franklin blev engang spurgt i et interview om, hvad der havde været den største udfordring i hendes liv. Efter lidt betænkningstid svarede hun: “At finde ud af, hvad man skal lave til aftensmad dag efter dag.” Sådan er vi nok mange, der går og har det. Men efter jeg har opdaget Julius Roberts, er det blevet en hel del nemmere. Han er en ung britisk kok, som har sagt farvel til restaurationsbranchen i London og har købt en gård med dertilhørende grise og får i Suffolk. Én ting er, at han er en meget sympatisk mand, en anden ting er, at han laver noget virkelig yummy og simpel comfort food, hvilket han deler flittigt ud af på sin Instagram. Stort set hver gang han lægger en video op – typisk fra sit udendørs drivhuskøkken, iført uldsweater og med køkkenhavejord under neglene – tænker jeg, ‘det skal jeg lave i aften’. Det er cottagecore på et niveau, hvor han kan finde på at hælde vand i gryden med en udendørs zink-vandkande. Men uanset om det er en pastaret med græskar, en bønnesuppe eller en helstegt kylling, har jeg endnu ikke prøvet, at det ikke endte godt, og jeg tror, Julius Roberts går en stor tid i møde.
LÆS MERE
