Det er nødvendigt at starte ugens gennemgang af landets bedste datingprogram med et dementi. Intet mindre. Det sker stort set aldrig. Navnlig, fordi vi aldrig laver fejl, men det er nu sket.
I sidste uge kom vi (læg mærke til det professionelle “vi” her) for skade til at stadfæste, at Rolf og Nina havde knaldet. Det er siden kommet frem i tabloidpressen, at det ikke var tilfældet. Derfor var det jo en slags fake news, og det skal vi beklage.
Nu skal hurtigt videre til det sjove. Og det vil sige det hårde. For parrene har bevæget sig ind i en rigtig krævende fase af eksperimentet.
De skal flytte sammen.
Det er her, folk kommer stavrende med alskens ragelse som for eksempel gamerstole og doughnut-puder. Smag har danskere generelt ikke.
Lone kommer til Fyn med en smoothie, der kunne mætte en børnehave i Lemvig.
Det er også i den her fase, hvor det viser sig, at det hele er blevet for meget for et enkelt par, som vælger at kaste håndklædet i ringen. Hvem mon? Nogen, der ikke kan danse salsa.
Men lad os se på det. Der skal deles procenter ud.
Rolf og Nina: 80 %
Nina skal flytte ind i Rolfs kollektiv, hvilket er et uforståeligt valg, når nu de havde en oplagt mulighed for ikke at flytte ind i hans kollektiv, nemlig Ninas egen lejlighed.
På deres pausedag meddeler Nina, at hun savner Rolf. Ved indflytningen er hun imponeret over kollektivet, især farven på en dørkarm.
Hvis man ikke har noget pænt at sige, kan man altid rose folks dørkarme.
Der er generelt en del MEDKOLLEKTIVISTER, men Rolf har sit eget værelse, som han bruger matematisk sprogbrug til at beskrive.
“Det er meget kvadratisk,” siger han.
Nina synes, det er meget “æstetisk.”
Rolfs seng er baseret på en konstruktion af paller. Sandsynligheden for, at det nogensinde kommer på mode igen, svarer til kvadratroden af 0.
Under en indkøbstur i Brugsen opstår der en ‘Nina og Rolf-classic’, som vi ikke ser, men formentlig bundede i en kontrovers omkring, hvor meget tofu Nina ifølge Rolf skulle spise for at holde sin mund.
Nina tager den på sin kappe.
Og så sker det så igen, at Nina lægger op til en åben fortolkning omkring deres sexliv.
“Jeg har ikke sovet så meget i nat. Men jeg har haft en god nat.”
HVAD SKAL VI LÆGGE I DEN TYPE INFO NU? I 9 ud af 10 tilfælde betyder det, at man har pulet.
Det centrale er, at det går temmelig godt for Nina og Rolf. De har på en sær måde fundet balancen, og Rolf viser sig pludselig fra nogle langt mere omsorgsfulde sider end hidtil. Mange seere er fans nu. Procenterne stiger markant.
Frank og Anette: 60 %
Det kommer frem, at Frank er kræsen, og at Anettes trykfordeling i “take away” ligger lidt sjovt. Altså på ‘way’, selvom det skal være på ‘take’.
Det er en mindre detalje, som vi ikke skal opholde os mere ved, for der sker store ting her.
Anette spiser af Franks gaffel.
A small step for man, a big step for kvinder, der er hys, eller hvad man nu siger. Uanset hvad er det dejligt, at hun tør lidt op.
Frank går umiddelbart ikke i breaking over det. Han er mere spændt på balancen mellem “padel og venner og arbejde”.
Mit råd til alle omkring padel er: Drop det. Selv folk, der går til krolf, griner af den sportsgren.
Frank og Anette krammer mere eller mindre konstant, og de kommer med nusselyde. Jeg vil beskrive det som intimt.
Desværre er Frank lidt bekymret for, at de ikke helt er på bølgelængde med hensyn til at se fjernsyn.
Til terapi siger Anette, hun ikke vil “lede efter hullerne i osten”.
Derefter har de det super cringe over at tale om, hvordan det går med den fysiske kontakt. Hvorfor? De har sikkert hyggenygget gevaldigt.
Vi erfarer sidenhen, at Franks indretningsstil består af tre ting: krom, farven hvid og halogenspots.
Derudover har han en amagertatovering henover sin dørkarm, hvor der står ‘Forever & Always’ i kursiv. Det svarer til at kigge direkte ind i solen. Det ødelægger hornhinden.
“Der mangler lidt hygge,” mener Anette. Det kunne være en blomst for eksempel. Men det er mindre detaljer i et ellers positivt helhedsbillede. De er i gang med at bryde en dårlig statistik omkring seniorer i det her program.
Lone og Lars: 57 %
Lars glæder sig meget til, at Lone flytter til Fyn. Han har købt Interfloras fjernlager. Der er 360 buketter i hans hus.
“Der er plantet et frø, og jeg kan se for mig, det kan spire,” siger han.
Han stopper aldrig med den metafor.
Lone ankommer velekviperet med en smoothie, der er så stor, at de ikke kan være i Lars entré under kramning.
Det kan undre, hvor effekten af alle de vitaminer suser hen i Lones system. Hendes energiniveau er – sagt på en pæn måde – ekstremt stabilt. Det minder om Holger Danskes.
Lars har skrevet et brev til Lone, som hun læser op, mens Lars står tre meter bagved og venter. Det er en seance, der ikke giver mening.
Vi lærer nu, at Lars’ DNA primært består af servicegener, og at hans kærlighedssprog er at skære frugt ud og pakke det ind i Vitawrap.
Det kan godt føles “overvældende,” mener Lone.
Og så kan hun ikke trække den længere.
“Har du en blender, eller skal jeg have min med?” siger Lone.
“Jeg har en blender,” siger Lars
“KAN DEN TRÆKKE LIDT?” vil Lone vide. Det er monomant.
Det kommer dog frem, at Lone også indtager bland-selv-slik, og faktisk går alting ganske godt under “fredagshygge” i Lars’ sofa. Kan de krydse venne-grænsen? Det er det store spørgsmål.
Katrine og Nicolas: 0 %
De skal så ikke flytte sammen. Da de kommer hjem fra bryllupsrejse, er stemningen slet ikke til det. Deres ægteskab har på rekordtid udviklet sig til et mareridt.
Katrine synes, det har været hårdt, men “ikke på grund af ham som person, men dem sammen.” Hvilket er fuld plade i bullshit-bingo.
Hun kan ikke fordrage ham, længere er den ikke.
Nicolas har en følelse af at være en pestilens for hende. Og det er en korrekt vurdering.
Forholdet er fucked, men de prøver at redde det med padel-tennis, fordi Dansk Padel Forbund åbenbart sponsorerer hele den her sæson.
Nicolas vælger at spille med to bat. Det er sindssygt. Det ser slet ikke sejt ud. Nogen må snart fortælle ham det.
Efterfølgende siger Nicolas, at de har haft en konflikt på en uges tid.
“Det føles som et år,” siger Katrine.
Hun vil slet ikke snakke med ham. Hun vil bare spille padel og hjem. Alt tyder på, at hun allerede for længst har besluttet sig for, at projektet er dødt.
De er til terapi hos Trine, hvor de meddeler, at de stopper eksperimentet. “En lykkelig skilsmisse,” siger Katrine, som er lettet. Nicolas er tydeligvis vingeskudt og mere ked af det end hende. Set udefra er det nu godt, det stopper her.
Morten og Søren: 78 %
De er så søde. Det er ekstremt. Måske er de også for kulrede til at træffe logiske beslutninger. I hvert fald vælger de at flytte ind hjemme hos Morten, som bor i det hersens co working/co living.
Det er ikke et sted med sjæl. Det er mere bare et sted. Som er gråt.
Søren har følgende bemærkning til Mortens hjem:
“Kæft, du har meget lort.”
Det kommer så frem, at Morten allerede er i et forhold med en hund. Et uhelligt barn med hans ekskæreste, som har en voldsom “hundeånde”. Hunden, altså.
Den hund har ingen hæmninger. Den tror, Søren er et klatretræ. Og det er svært at være en large person i sådan en situation.
Søren tager det pænt. Og Morten inviterer på picnic i en strandpark, hvor der er forskellige dyppelser til forskellige snacks på et tæppe.
Stemningen er ok.
Men man fornemmer, at tingene spidser til. Morten er mentalt på overarbejde, det kan man se på ham.
Der sker det, at Morten sender Søren hjem, fordi han har brug for alenetid. Det er pludselig en meget sårbar fase for begge fyre, som nok snart bliver nødt til at tale lige ud af posen overfor hinanden. Prognosen er stadig stabil.
