En af nyere tids største filmskabere er død.
David Lynch, der blandt andet er manden bag ‘Twin Peaks’, blev 78 år gammel. Det skriver hans familie i et opslag på Facebook.
– Der er et stort hul i verden nu, hvor han ikke længere er blandt os, skriver de blandt andet.
– Men, som han ville sige, “Hold øjnene på donutten og ikke ikke på hullet.” Det er en smuk dag med gylden solskin og blå himmel hele vejen.
Sidste år kom det frem, at filminstruktøren led af lungeemfysem, der typisk opstår som følge af rygning (Lynch havde røget, siden han var 8 år gammel). Den alvorlige sygdom betød, at Lynch stort set ikke kunne bevæge sig udenfor sit hjem. I den forbindelse skrev han, at han aldrig havde i sinde at gå på pension.
Dog blev Lynch for nylig nødt til at forlade sit hjem i Los Angeles på grund af de heftige naturbrande.
David Lynch debuterede i 1979 med ‘Eraserhead’ og instruerede i 1884 ‘Elefantmanden’ og ‘Dune’. Han slog for alvor sit navn fast med ‘Mulholland Dr.’, ‘Blue Velvet’ og især kultserien Twin Peaks, der siden har dannet skole på grund af sine stemningsmæssige formgreb. Hans sidste spillefilm blev ‘Inland Empire’, der udkom i 2006.
Udover tv-serier producerede David Lynch også fotokunst, musik og litteratur.