Da Bandidos kom til Danmark i 1993 og åbnede deres første chapter i Stenløse, var det ikke med drømmen om en dag at lukke og slukke. Tværtimod var der nok snarere tale om en drøm om dominans.
De første år og i særdeleshed slutningen af 90’erne var præget af en blodig konflikt med Hells Angels. En strid, der sidenhen blev kendt som Den Store Nordiske Rockerkrig, og som populært sagt endte med, at klubberne – temmelig vingeskudte efter mange dræbte – delte landet mellem sig.
Med årene er Bandidos imidlertid blevet en større rockerklub end rivalerne, og i dag anslås det, at der er et sted mellem 200-300 medlemmer af Bandidos i Danmark.
Siden 1966, hvor texaneren Don Chambers støbte kuglerne til det, vi i dag kender som Bandidos MC, har gruppens medlemmer anvendt akronymet BFFB som et motto for at udtrykke deres evige loyalitet overfor broderskabet.
Det står ganske enkelt for ‘Bandidos Forever, Forever Bandidos.’
Men den 29. oktober faldt hammeren – bogstaveligt talt endda – overfor Bandidos, da retten i Helsingør dømte Bandidos MC som en ulovlig forening. Konsekvensen er simpel: Bandidos forbudt, forbudt Bandidos. Uanset hvordan man vender og drejer det, er det et ordentligt hak i tuden på landets største rockergruppe.
Siden maj, hvor gruppen blev midlertidigt forbudt, har medlemmerne haft mulighed for at smage på, hvad det betyder. Nemlig nul rygmærker, nul motorcykelkørsel og nul fester i de nu lukkede klubhusene rundt omkring i det danske land.
Lige nu kan man ikke engang tage ud og se en fodboldkamp sammen, som en af gruppens mest fremtrædende medlemmer, den hærdebrede vestegnsrocker Claus Palermo, for nylig sagde i et interview. Her forklarede han også, at han har i sinde at flytte til Italien, til Palermo faktisk, for at være Bandidos-rocker og forretningsmand dernede – hvilket at dømme ud fra mærkerne på hans vest allerede er en realitet.
Selvom Bandidos per refleks ankede dommen i Helsingør, tyder intet lige nu på, at retssagen vil forløbe meget anderledes, når den på et tidspunkt skal køre i landsretten.
På den ene side står Bandidos MC med argumentet om, at deres forening har en lovlig forening , nemlig motorcykelkørsel og hygge, og at der er tale om enkelte brodne kar, såfremt at visse medlemmer begår kriminalitet. På den anden side står statens anklager med den påstand, at gruppen som sådan har et ulovligt øjemed – hvilket kan oversættes direkte til ‘organiseret kriminalitet’.
Så hvad sker der nu? Hvordan påvirker det den kriminelle underverden i Danmark, at man pludselig fjerner en så stor aktør som Bandidos? Det korte svar er, at der formentlig ikke sker så meget. Det store spørgsmål er, om det gør noget.
– Forbuddet kommer måske lidt på bagkant. Nogle af de her traditionelle rockerklubber har haft deres storhedstid, og man må overveje, om man i forvejen måske var på vej hen til et sted, hvor de alligevel ikke fandtes i samme form om 10 år, siger Dan Bjerregaard. Han er tidligere politimand, men nu journalist og vært på podcasten Station IIII og har et indgående kendskab til rocker- og bandemiljøet, som han følger tæt.
Ordenen i underverdenen
Siden Den Store Nordiske Rockerkrig (1996 – 1997) har der til trods for åbenlyse konflikter mellem rockere og bander været en vis form for orden i underverdenen. Man har så at sige delt rovet mellem sig og accepteret mere eller mindre uskrevne kodekser. Rovet, må vi hellere skynde os at slå fast, er narkohandlen, og opdelingen er i konkret forstand et spørgsmål om territorier, og hvem der sælger hvad, hvor.
– Der er en form for orden, og den er tit reguleret af en magtbalance. Sådan har det været siden 90’erne, men det er også et billede, vi har set erodere kraftigt siden da, fortæller Dan Bjerregaard.
Den kriminelle underverden er med tiden blevet mere dynamisk, og det skyldes især det voksende bandemiljø, der består af mange mindre grupperinger. Bandidos’ position i den kriminelle underverden er i løbet af årene blevet udfordret af banderne, og derfor er det jo en nærliggende tanke, at opløsningen af landets største rockerklub vil skabe et kæmpe magtvakuum i underverdenen.
Men det tror Dan Bjerregaard ikke.
– Det vi har set er, at vi ser ikke Bandidos’ rygmærker, vi ser ikke deres klubhuse, vi ser ikke festerne, vi ser ikke alle de her åbenlyse symboler og dominansen i det offentlige rum. Det bliver fjernet. Men det underlæggende lag skal man regne med stadigvæk vil være der efter forbuddet.
Flere gange under interviewet understreger han, at han selvsagt ikke kan spå om fremtiden, men han vil gerne trække på sin erfaring.
Forbuddet mod Bandidos er nemlig ikke det første af sin slags. Tilbage i 2021 stadfæstede Højesteret som bekendt, at Nørrebro-banden Loyal To Familia var en ulovlig forening og derfor skulle opløses. Set i forhold til Bandidos’ sag var dén sag mere enkel, idet Loyal To Familia ikke kunne påkalde sig retten til at være en motorcykelklub, fordi ja, de havde ingen.
Erfaringerne fra forbuddet mod Loyal To Familia viser imidlertid, at banden stadig eksisterer i bedste velgående – i myndighedernes optik tager den fortsat del i aktive konflikter, og ifølge Dan Bjerregaard har de efter forbuddet taget del i flere alvorlige og transnationale brutaliteter end tidligere.
Alligevel er der en chance for, at det nye forbud vil ramme Bandidos hårdere, end man har set hos Loyal To Familia.
– Klubhusene, vestene, motorcyklerne, det er alt sammen deres symboler, og de her ting er vigtigere for rockerklubberne end for gadebanderne. Mange af dem har på deres egen måde nydt godt af opmærksomheden. Men hvis man så tror, at de her medlemmer fra Bandidos, som har kriminelle aktiviteter, går hjem og får et 8-16 job, så tager man fejl, siger Dan Bjerregaard.
– Når man er en del af den her fødekæde i underverdenen, ved du godt hvem der bestemmer hvor. Hvem sælger i Folkets Park? Det gør LTF. Hvem sidder på amfetamin på Sydsjælland? Det gør medlemmer af Bandidos. Sådan er vil også være i morgen.
Den antagelse er Henrik Vigh, der er professor på Center for Kriminologi på Københavns Universitet, meget enig i.
– Jeg tror bestemt, at vi vil se, at de kriminelle vil fortsætte ufortrødent, men bare gøre det under en anden fane, end de har gjort tidligere. Nu bliver det sværere for dem at markere tilhørsforhold og reklamere for noget, der er åbenlyst kriminelt, men de kommer ikke til at give op på deres forretning.
Mange af dem er dygtige forretningsmænd, påpeger Henrik Vigh, og når han ser på profitten i narkotikasalg, vil det i hans øjne være naivt at tro, at de kriminelle skulle have fidus til et almindeligt liv som lønmodtager. Derfor er det hans overbevisning, at legalisering cannabis vil være et langt mere effektivt værktøj, hvis man politisk har et ønske om at ramme de kriminelle – det estimeres, at det vil fjerne 38 procent af bandeøkonomien.
Han peger også på, at opløsningen af Bandidos kommer på et tidspunkt, hvor opdelingen i den kriminelle underverdenen er blevet mere flydende og konstant skifter ham.
– I gamle dage så rockere og bander hinanden som modsætninger på grund af etnicitet og tilhørsforhold, men de sidste 10 år har vi set et langt tættere samarbejde. Det er ikke utænkeligt, at man vil se medlemmer af Bandidos blive indlemmet i andre bander, siger han.
Papes plan
Så man fjerner al staffagen omkring Bandidos MC og gør det umuligt for dem at se fodbold sammen, mens gruppens i forvejen lyssky forretninger formentlig vil fortsætte ganske ufortrødent. Tegner man det hårdt op, kan man sige, at motorcykelklubben forsvinder, men kriminaliteten består. Det var næppe den politiske ambition. Gør det forbuddet til den rene signalpolitik?
– Det har jeg ikke nogen holdning til, siger Dan Bjerregaard og tilføjer:
– Men er det forkert at sende et signal om, at man ikke vil have kriminelle grupperinger?
Lad os lige skrue tiden en anelse tilbage for at få noget politisk kontekst. Det var Søren Pape Poulsen (K), der som Justitsminister i 2017 lavede Bander bag tremmer bestående af 28 initiativer mod rocker- og bandekrimininalitet – som blandt andet var en del af grundlaget for at forbyde LTF.
Bandepakken kom på bagkant af nogle meget blodige konflikter med skyderier på åben gade, og politisk var det afgørende at tage et opgør med den åbenlyse kriminalitet og bandernes tilstedeværelse i gadebilledet.
Sidenhen har Peter Hummelgaard (S) som Justitsminister gjort det til sin metier at videreføre Papes politik ved at sørge for at stramme grebet om Bandidos. Set med politiske briller er forbuddet mod Bandidos endnu et hak i bæltet, som kun vil gøre det nemmere juridisk at gå efter andre bander i Danmark.
Hvad angår Hells Angels og Comanches, ser kampen dog sværere ud, fordi de er organiseret anderledes og ikke så hierarkisk som Bandidos. Hvert chapter udgør i højere grad sin egen enhed, og derfor vil det være sværere fra politisk side at gennemføre et eventuelt forbud mod dem som helhed.
Dertil kommer, at det kan være relativt kompliceret arbejde for politiet at knytte personer til en forbudt gruppering – også i sager om videreførsel. I Loyal To Familias tilfælde har man set, at retssager kræver omfattende dokumentation og bevisførelse for at få nogen dømt.
– Det kræver mange ressourcer at håndhæve opløsningssagen mod Bandidos, siger han og stiller spørgsmål ved, om politiet vil prioritere det.
Sidste år blev 11 mænd dog dømt for netop at videreføre Loyal To Familia, efter de havde forsamlet sig i en offentlig manifestation på Blågårds Plads på Nørrebro og bagefter spiste sushi på Østerbro. Fængselsstraffene var på mellem 30 dage og fire måneders ubetinget fængsel.
– Og det kan jo godt lyde hårdt ude fra, men vi må huske, at vi har at gøre med kriminelle, som er vant til at risikere langt hårdere straffe, når de begår anden kriminalitet inden for narkosalg og vold. Og så er et par måneder på madrassen måske ikke lige så afskrækkende, siger Dan Bjerregaard.
Ifølge Henrik Vigh er skal man huske på, at der hersker en meget kalkulerende kultur i blandt kriminelle, når det kommer til strafudmåling.
– Når man har samtaler med den her type kriminelle, hører man, at de konstant vurderer kriminel aktivitet i forhold til, hvad de får af straf. De beregner det på forhånd, og det er ikke et spørgsmål, om jeg bliver taget, men hvornår, siger han.
Det er sammenligneligt med et ganske almindeligt kalenderarbejde.
– Diskussionen for dem er, ‘hvis jeg sidder inde her, kan jeg komme ud igen her og arbejde videre’, siger han.
Miljøet bliver mere afstumpet
Peter Hummelgaard (S) har kaldt byrettens dom et væsentligt bidrag til at bekæmpe rocker- og bandegrupperinger og organiseret kriminalitet i Danmark.
Men selvom man politisk er godt tilfreds med byrettens nye afgørelse, er der ikke noget lige nu, der peger på, at den kriminelle underverden er ved at blive mildere. I det store billede viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd, at rocker- og bandemiljøet er blevet markant mindre med årene.
Godt nok har man også set stigninger de senere år, og det sker samtidig med, at man ser en forråelse i miljøet, mener Dan Bjerregaard.
– Nu har vi set, at man begynder at bruge svenske børnesoldater. Det havde man ikke forestillet sig for fem år siden – at det ville være en ting. Miljøet bliver mere afstumpet, det bliver værre og mere organiseret på tværs af grænser.
Han nævner som eksempel en række hændelser fra i år, hvor såkaldte hævnspiraler har ført til likvideringer på klos hold, men at man fra myndighedernes side har meget svært ved at finde ud af, hvordan hændelserne hænger sammen.
I forhold til forråelsen i miljøet peger Henrik Vigh dog på, at det er en konstant balancegang for de kriminelle, fordi det også skal være muligt at tiltrække arbejdskraft.
– Man skal vise, man er voldsparat, og at man kan forsvare sin forretning, men samtidig være stabil nok til at drive forretning med.
Forråelsen hænger også sammen med, at bagmændene i stigende grad ikke befinder i Danmark, men sidder i et andre lande og udbyder bestillingsopgaver. Hvis du ikke selv bor Kokkedal eller Herlev, hvor kuglerne flyver, kan du være mere kynisk.
Ulempen ved fjerne de kriminelles symboler og tage vesten fra Bandidos er jo simpelthen også den, at man får sværere ved at se, hvem der faktisk er rockere og bandemedlemmer.
– I gamle dage kunne man altid se, at ham der var en HA-rocker, og ham der er fra Bandidos. I dag er miljøet blevet spredt ud, og det er blevet mere lokalt og internationalt på samme tid, fordi det trækker tråde mellem landene, siger Dan Bjerregaard.
I dag kan man sidde i Spanien eller i Marokko og trække i trådene med opgaver i Danmark. Det kræver to krypterede telefoner, og så længe du har penge nok, er du kørende. Hvis du skal have lavet noget beskidt arbejde, hyrer du en gruppering eller køber en lejemorder fra Sverige, hvor bandekriminaliteten er fuldstændig eksploderet de senere år.
Spørgsmålet er, om fjernelsen af Bandidos er en åben invitation til den slags mere brutale kriminelle fra vores store nabo, der nu kan valse ind og dominere underverdenen uden problemer.
– Bandidos er en magtfaktor i den kriminelle underverden, men det er ikke sådan, at de er et beskyttende bolværk mod ubudne gæster. Det, der har givet dem deres position, er den åbenlyse voldskapital, de har haft. Og det er derfor, de er blevet forbudt, siger Dan Bjerregaard.
Men vold kan som bekendt udøves på mange måder, og kriminelle er ofte meget kreative. Dan Bjerregaard ser derfor ikke for sig, at man vil få bugt med underverdenen lige foreløbig.
– De kaster sig over nye forretningsområder, og noget af det, vi har set de senere år, er mere og mere bedrageri og økonomisk kriminalitet. Det er et sted, hvor der er high reward, low risk, fordi man som myndigheder ikke har de samme redskaber, som man har med narko og vold.
Og så er der én til ting, som Dan Bjerregaard nævner som en fremtidig konsekvens ved, at Bandidos nu – formentlig – skal lukke og slukke for altid i dette kongerige. Nemlig at nogle af de unge, uregerlige, ekstremt voldsparate mænd ofte indser, at de bliver nødt til at holde lidt igen, når de bliver del af en etableret klub som Bandidos.
– Man optager dem, fordi de er allermest voldsparate og vanvittige, men man kan også blive smidt ud igen. Det er meget komplekst. Men selv i rockerklubber er der grænser for, hvor bindegal du kan være.
Mange af dem, der tidligere ville føle sig tiltrukket af vesten og ville være tilbøjelige til at søge mod rockergrupper som Bandidos, har nu ikke udsigt til de samme pyntegenstande eller opmærksomhed. Derfor vurderer Dan Bjerregaard, at forbuddet kommer til at have en effekt på gruppens evne til at rekruttere nye medlemmer i fremtiden. En pointe, som Claus Palermo også har gjort en dyd ud af at slå fast.
– Der er plads til alle. Og vi tiltrækker flere af dem, samfundet har opgivet, sagde han for nylig til TV 2.
Det lyder umiddelbart meget sympatisk, men professor Henrik Vigh ser det nu alligevel som en gevinst for det danske samfund, at Bandidos svækkes udadtil, navnlig fordi deres klubhuse har fungeret som rekrutteringscentre.
– Når Bandidos har åbnet en filial i et nærmiljø, er de altid gået hurtigt ud og har spurgt unge mennesker, om de ville med til fest og drikke øl, være med i klubben. Det er sandsynligt, at det kommer til at have en positiv effekt, at de nu ikke kan træde frem og gøre sig til for mennesker i lokalområdet på samme måde, siger han.
Den næste opgave bliver at finde løsninger på den stigende internationalisering i miljøet, og det er en stor udfordring, fordi de globale netværk opererer hurtigt og mere og mere specialiseret.
– Der er tydelige relationer fra København til Amsterdam, og fra Amsterdam til Spanien og Marokko. De her netværk løber gennem smuglerruter med folk, der er skidegode til det, de laver. Politiets arbejde vil altid være reaktivt overfor dem, fordi de konstant finder nye veje. Det er katten efter musen, men efterforskningen er blevet meget bedre.
