Astrid Engberg er et godt sted.
Hun har netop udgivet sit tredje album, ‘Cracks’, og beskederne fra lytterne er begyndt at tikke ind. Nogle har haft pladen kørende igen og igen, andre fortæller hende, hvad sangene har sat i gang hos dem.
– Det er lidt min drøm, at det er sådan en plade, man kan leve med. At den faktisk vækker noget i folk.
Men vejen frem mod udgivelsen blev mere besværlig end forventet.
Tidligere på året blev singlen ‘O Céu’ markeret som AI-genereret af distributionsselskabet Believe. Pludselig skulle Astrid Engberg selv grave voice memos, mails, screenshots og filer fra musikprogrammet frem for at dokumentere, at musikken faktisk var hendes egen.
– Jeg fik det lidt dystopisk. Jeg blev ramt i nogle dage af: Gud, hvor er det egentlig sindssygt, at der sker så meget, og vi ikke ved, hvor det ender. Hvordan bliver det for vores børn?
Og især ét spørgsmål satte sig fast:
– Skal vi seriøst bruge så meget tid på at bevise, at vi er mennesker?
Hun nåede til et punkt, hvor hun besluttede, at hvis sangen kun kunne udkomme med et AI-label, måtte hun finde en anden vej.
– Fuck det. Så trykker vi den på vinyl og brænder nogle cd’er og stiller os på Nørreport. Det er heller ikke det, der skal stoppe mig.
Så vidt kom det aldrig. ‘O Céu’ blev godkendt uden AI-mærkat, og den 18. september udkom ‘Cracks’. På den baggrund er det jo oplagt at medvirke i denne uges Q&A. Velkommen til.

Status
Hvad ser, læser, spiser, lytter og gør du for tiden for at give hverdagene værdi? Det spørger vi nogle af tidens mest interessante kulturpersoner om i interviewformatet ‘Status’. Her svarer musiker Astrid Engberg på alt.
Hvad er det første, du læser hver dag?
Det er DR’s nyheder.
Hvilken avis læser du?
Jeg er en meget illoyal avislæser. Jeg hopper lidt rundt mellem Politiken og Information, New York Times og DR. Jeg kan godt lide at have en fornemmelse af, hvad der foregår i verden.
Hvad læser du for tiden?
Jeg elsker at læse bøger. Jeg er lige blevet færdig med en meget lille bog af Simone Weil, som hedder ’Om læsning’.
Og så er jeg gået i gang med en virkelig fed sci-fi-trilogi, som min ven Nils har skrevet. Den er ikke udkommet endnu, så det er simpelthen et næsten-færdigt manuskript, jeg har fået. Det er jeg meget beæret over.
Hvad har du senest ændret holdning til?
At der ikke er noget, jeg skal dele. I den her udgivelsesfase har jeg ændret lidt holdning til, at jeg bare gør det, som jeg har lyst til, uden at tænke for meget over det. Tidligere har jeg haft sådan en: Nå, så skal man måske lige dele det her eller det her.
Hvad gør du for at finde ro?
Jeg går ture, tager ud i naturen og er sammen med mennesker, jeg elsker.
Hvad er du blevet dårligere til med alderen?
Jeg er blevet dårligere til at være steder, hvor jeg keder mig. Det lyder meget flabet. Men hvis jeg er et sted, hvor jeg føler, at der ikke er nærvær, så bakker jeg ud.
Hvad spiser du, når ingen kigger?
Jeg synes ikke rigtig, der er noget, jeg spiser, når ingen kigger. Måske sådan en Cup Noodles. Men det er jo ikke nogen hemmelighed.
Hvad spiser du så rigtig meget af?
Nu lyder jeg helt sikkert sundere, end jeg er, men jeg elsker gulerødder. Sådan helt sprøde, økologiske gulerødder.
Hvad lytter du til?
Klassisk hører jeg Genstart. Ikke hver dag, men nogle gange. Og så hører jeg lidt lydbøger for tiden. Jeg tror, jeg har brug for et lidt længere spænd på historien. Jeg har hørt alle mulige podcasts om Faderhuset, men jeg synes, det er sindssygt slående, at det stadigvæk bare kører, at der ikke er nogen, der stopper det, når man hører de historier om de stakkels børn og forskellige voksne, der er fanget i det.
Hvad streamer du?
Lige nu er vi meget på Ninjago. Det er der, jeg er.
Og så glæder jeg mig til at gense Arrival og Interstellar. Det er to film, jeg har på min liste, jeg skal se igen snart.
Hvad gør du for at holde dig sund?
Jeg bevæger mig meget. Jeg træner i træningscenter, laver yoga og danser med min familie. Og så prøver jeg bare at lytte til min krop og passe på mit mentale helbred. Jeg sørger for at komme ned i gear og passer på mig selv.
Astrid Engberg
Født i 1986. Dansk sanger, komponist og producer. Debuterede med Tulpa i 2020, som indbragte hende en Danish Music Award Jazz for Årets Vokaludgivelse. Har siden udgivet Trust og senest sit tredje album, Cracks.
Hvad snakker I om i musikbranchen lige nu?
Jeg tror egentlig mest, der bliver snakket om AI. Hvad betyder det for os? Hvordan skal man bruge det? Skal man ikke bruge det? Det fylder meget.
Jeg tænkte på et tidspunkt, at hvis jeg havde overskuddet, ville jeg lave en Instagram-profil, hvor jeg prøvede at gætte, hvad der var blevet skrevet ind i prompten bag forskellige sange.
Hvor får man Københavns bedste måltid?
Hjemme hos mig, når min kæreste er i zen. Han er sådan en type, der ikke har en plan, men finder ud af det undervejs. Der er meget kreativitet i det, samtidig med at det smager virkelig godt
Hvad fylder mere i dit hoved, end du egentlig synes, det burde?
Tanker.
Det er en lidt intens periode efter udgivelsen, så jeg kan godt mærke, at jeg har rigtig mange indtryk. Jeg kan godt have svært ved at sortere i indtryk, så de rammer mig lidt som strøm.
Hvad er dit hot take?
At vi skal blive bedre til at invitere venner over i hverdagen for at spise. Der behøver ikke være ryddet op. Det behøver ikke være en femretters menu. Bare kom et par timer, hør noget dejlig musik, spis noget dejlig mad sammen, og så skrid igen.
Og jeg har faktisk et mere: At man skal gå flere ture med sine venner i stilhed. Hvis man går en tur på to timer ude i et naturskønt område og aftaler: Fra nu og en time frem siger vi ikke noget. Så går vi bare. Det synes jeg er en vildt fed måde at være sammen på.
Hvad er svært for dig, men nemt for andre?
At åbne min computer derhjemme og være på internettet. Det er umuligt for mig, fordi vi slet ikke har wifi. Da jeg mødte min kæreste for ti år siden, tænkte jeg bare: What the fuck, skal du seriøst sidde og hoppe på din telefon, hver gang du skal på nettet? Men jeg tror, der er noget meget fedt ved det. Man bliver meget bevidst om, at ”nu logger jeg på internettet.”
Hvor er dit happy place på internettet?
På Instagram er der en profil, der hedder Dust-to-Digital. Det kan være to drenge, der sidder og spiller på en plastikflaske, og det giver en fed lyd. Eller et kor, der synger i Chicago, og det lyder sindssygt fedt. Hvis jeg lige har brug for lidt tro på menneskeheden, så er det derinde.
Hvad er din skærmtid?
Alt for høj de her dage. Shit. Det er min mail og Instagram og alt sådan noget.
Hvad er det sidste, du gør hver dag?
Jeg læser gerne, inden jeg skal sove. Men lige for tiden ligger jeg også meget og griner med min kæreste, inden vi sover. Det er ret fedt. Så jeg ligger ikke og kigger på telefonen, inden jeg sover. Det er en regel – og jeg har mange regler for mig selv.
Hvad er den bedste regel?
Ingen sociale medier før klokken 11. Det er lidt svært midt i en pladeudgivelse, men jeg plejer at prøve at holde det ellers. Vi falder jo alle sammen ind i den der scrolling-ting, hvis vi ikke stopper os selv. Og der er jeg meget sådan: Nu stopper jeg mig selv.
Jeg tror meget mere på de små, selvkærlige handlinger end på, at man skal tage på retreat på Bali for at vælge sig selv. Det er nok noget af det bedste, jeg har lært ved at blive ældre.
