Foto: Olympia De Maismont/AFP/Ritzau Scanpix

29-årige franskmænd modtager snart et særligt brev fra staten: “Da jeg så nyheden, troede jeg, det var satire”

Frankrig har gang i en ‘demografisk oprustning’. Nu kan 29-årige se frem til at få en kærlig påmindelse i indbakken.

Franskmænd, der er eller fylder 29 i år, kan se frem til at få en hilsen fra andre end venner og familie.

Henover sommeren vil de modtage et brev fra den franske stat, hvori de bliver opfordret til at få børn, før det er for sent.

Selv om det konkrete indhold er ukendt, vil brevet ifølge den franske sundhedsminister Stéphanie Rist have til formål at “informere franskmændene bedre” og undgå en “hvis jeg bare havde vidst det-følelse”, som hun udtalte på et pressemøde den 5. februar.

At det bliver 29-årige, der får beskeden, skyldes, at franske kvinder i den alder kan få deres æg nedfrosset uden en lægeerklæring. I brevet vil kvinder vil også blive mindet om, at den franske sygesikring dækker udgifterne til nedfrysning af æg for kvinder mellem 29 og 37 år. Det vil også komme ind på de biologiske ure hos både mænd og kvinder, skriver mediet La Dépèche.

Tiltaget kommer som en del af den “demografiske oprustning”, som den franske præsident Emmanuel Macron annoncerede i 2024. Frankrig kæmper, ligesom store dele af Vesten, med faldende fødselsrater. I 2025 var der for første gang siden Anden Verdenskrig flere dødsfald end fødsler, ifølge en rapport fra det nationale institut for statistik og økonomiske studier (INSEE).

Sundhedsministeren understreger, at staten ikke vil blande sig i borgernes privatliv.

– At få et barn eller ikke at få et barn hører til de dybt personlige livsvalg. Men bag disse intime spørgsmål ligger kollektive beslutninger: de offentlige politikker, hvis rolle er at åbne muligheder.

“Jeg finder det latterligt”

Nyheden om den franske stats brev til 29-årige har fået kritik for at invadere borgernes privatliv og for at lægge pres på kvinder, også selv om den franske regering har udtalt, at fertilitet er et delt ansvar mellem mænd og kvinder.

– At få det brev fra den barnløse Macron ville være som at få en irettesættelse for sin BMI af en sygeplejerske, hvis BMI helt sikkert er det samme som dit, hvis ikke højere: På den ene side rager det ikke dig, hvem der får børn, eller hvad nogens BMI er. Men på den anden side – hvad med, at vi alle bare holder os ude af hinandens liv?, skriver klummeskribent for The Guardian, Zoe Williams, i en kritik af brevet.

Tekstforfatter Maëlys Sierotnik er 29 år og står til at skulle modtage det omtalte brev fra staten til sommer. Da hun hørte nyheden, troede hun, at det var satire.

– Jeg finder det latterligt. Helt ærligt. Da jeg så nyheden, troede jeg, den kom fra Le Gorafi, det satiriske medie. Samtidig er det også skræmmende. Jeg mener ikke, at staten bør have nogen som helst indflydelse på, om jeg vælger at få børn eller ej, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg talte om det i dag med en gruppe venner, fire mænd og to kvinder. De er alle 30, og jeg er 29. Vi var enige om, at det føles dystopisk og mærkeligt. Og meget invasivt.

Hun er kritisk overfor statens “demografiske genoprustning”. Alene udtrykket signalerer alt det, som dét at få børn ikke burde være, fortæller hun.

– Begrebet er dybt krigerisk. ‘Genoprustning’ låner sit sprog direkte fra krigsførelse, som om vi bliver bedt om at få børn, for at staten kan fylde rækkerne i hæren. Der er ingen poesi i det, ingen finhed, ingen glæde – netop det, som det at få et barn burde vække. I stedet afslører det, at statens bekymring ikke handler om kvinder, der får børn for deres egen skyld, for glæden ved at skabe en familie, men om at holde et fejlslagent system kørende.

For hende er det tydeligt, hvorfor det er mindre attraktivt for unge at stifte familie i dag. Selv lever hun komfortabelt – hun og kæresten har en høj indkomst og bor i en dejlig lejlighed i Paris. Men stigende utryghed, miljøforringelser og de tårnhøje leveomkostninger gør, at beslutningen om at få børn er noget, man overvejer “to eller tre gange”, som hun siger.

Hun mener, at statens fokus ligger det forkerte sted. I stedet for at fokusere på at påvirke unges livsvalg, bør den forbedre de rammer, der gør et familieliv muligt, siger hun.

– Sænk leveomkostningerne, forbedr adgangen til boliger, styrk de offentlige ydelser og genopret en følelse af stabilitet og tillid til fremtiden, siger hun.

Footer graphics