En britisk soldat findes død på en russisk enklave på Svalbard i Arktis. Situationen er penibel, dels på grund af, hvor han blev fundet, dels fordi det er forbudt at have militær på Svalbard.
Og da en kinesisk mikrobiolog (Naomi Yang), som forsker i bæredygtig energi, har kontakt med den britiske efterretningstjeneste, frygter man, at sagen kan udvikle sig til en politisk krise.
Derfor dukker to agenter fra efterretningstjenesten en tidlig morgen op på matriklen i Glasgow, hvor parret – og politifolkene – DCI (Detective Chief Inspector) Amy Silva (Suranne Jones) og DI (Detective Inspector) Kirsten Longacre (Rose Leslie) bor.
Det er dagen, hvor Kirsten skal tilbage på arbejde efter endt barselsorlov. Agenterne beder de to efterforskere tage sagen, og Amy tror straks, at de ønsker, at hun skal rejse, da hun har den højeste rang og mere erfaring, som vi har set i seriens to første sæsoner.
Men da sagen er politisk følsom, foretrækker de, at Kirsten rejser til Svalbard. Hun har en lavere rang og vil derfor ikke vække så meget opsigt. Amy skal så efterforske sagen med base i Glasgow.
Amy er ikke glad for, at det er Kirsten, der skal rejse. Hun er urolig for, at der skal ske hende noget. Men der er mere i det. Det rykker på rollerne i både deres private og faglige liv. Amy er vant til at være i kontrol.
Hvem kan man stole på?
‘Vigil: Mord i Arktis’ trækker tråde til aktuelle, komplekse storpolitiske temaer som klimakrise, bæredygtig energi og klimaaktivisme. Men det bliver aldrig tørt eller indviklet formidlet. Tværtimod fortælles det ret komplekse politiske scenarie på en imponerende lydefri facon.
Serieskaberen Tom Edges velskrevne manuskript hverken overforklarer eller fortaber sig i detaljer. Den nødvendige viden formidles som en integreret del af historien.
Mysteriet på Svalbard og i Glasgow holder seeren i et fast greb. Endnu en gang imponerer det mesterlige manuskript, for det er virkelig svært at gennemskue, hvad der foregår, og hvem man kan stole på. Det vækker ens nysgerrighed, og man bliver suget ind i universet.
Kirsten møder massiv modstand, da hun ankommer til Arktis, både fra russerne, forskerne på forskningsinstituttet og den britiske efterretningstjeneste. Hun må gå på kattepoter, fordi sagen er så politisk følsom.
Og ligesom hun ofte mister orienteringen, gør man det også som seer, og det forplanter sig som en uro. I Glasgow finder Amy ud af, at sagen er forbundet med byens snarlige internationale klimakonference og med Skotlands miljøminister (Steven Cree). Ligesom Kirsten må hun veje hvert et ord nøje.
Løsningen på gåden er ikke det eneste, der kryber ind under huden på en. Også seriens dynamiske actionsekvenser går lige i ens nervesystem. Eksplosioner, biljagt og kidnapning er skildret så intenst, at man selv mærker ubehaget fysisk og får åndenød.
Svalbard som karakter
Svalbard fungerer som en karakter i sig selv. Fotograf Ryan Kernaghans billeder fanger historiens miljø, så man perfekt sanser og forstår både stedets voldsomme og smukke karakter.
Landskabet er skræmmende og har noget klaustrofobisk over sig, men samtidig er det så smukt, at det får tiden til at stå stille.
Midt i det storpolitiske kaos findes et andet tema af en helt anden karakter, nemlig hovedpersonerne Amy og Kirsten og deres forhold.
Impulsivt væsen
Kirstens impulsive væsen kommer til udtryk i hendes lange, røde, bølgende lokker, der nærmest danser, når hun bevæger sig. Det giver hende desuden en snert af løvinde.
Amy er også frygtløs, men hun er ikke impulsiv. Det antydes raffineret i Amys udseende. Hendes hår er enten en skarp page eller sat op i en stram hestehale. Hendes stil er formel: skjorter og blazer. Kirsten er mere afslappet klædt.
Amy gestaltes af Suranne Jones med en uhyre høj grad af nærvær, som sprænger skærmen. Hvad det er, hun gør, er svært at forklare præcist, men hun er gådefuld og dragende.
Rose Leslie giver Kirsten en vild energi, og sammen med Kirstens impulsive væsen gør det hende meget fascinerende at iagttage.
Utrolig helstøbt serie
Allerede i starten af tredje sæson af ‘Vigil: Mord i Arktis’ fornemmer man, at der på trods af stor kærlighed er noget imellem de to, der nager. Ting, som ikke er blevet sagt. Da Amy senere i serien også rejser til Svalbard, kan deres konflikter ikke længere fortrænges.
Deres samspil emmer af ægte hengivenhed, og deres kemi er så intens, at man ofte må minde sig selv om, at det er skuespil.
Blandingen af det storpolitiske og det nære er en speciel kombination. De to kvinders kærlighed fungerer som en form for anker midt i al det politiske kaos, selvom man tydeligt mærker, at de har problemer.
‘Vigil: Mord i Arktis’ sæson 3 er utrolig helstøbt, lige fra mordgåden og det storpolitiske bagtæppe, som beretningen folder sig ud på, til måden, man visuelt har fanget essensen af Svalbard.
Mest nydelsesfuldt er det dog at følge Amy og Kirsten, både sammen og hver for sig. De to kvinder fascinerer og berører en dybt, og man kan kun håbe på endnu en sæson.
Er du ny til serien, så start med de to første sæsoner, der også ligger på DRTV. På den måde får du den fulde oplevelse af Amy og hendes farefulde opklaringer – og af hendes og Kirstens historie sammen.
Se den på DR
🖤🖤🖤🖤🖤🤍
