"A woman with wavy brown hair in a dark coat stands outside a grand historic building, looking serious. There is a black car and security personnel in the background, suggesting a formal or official environment."
Foto: Netflix

Stærkt medrivende fjerde sæson gør ’The Diplomat’ til en af tidens bedste serier 

Keri Russell og Rufus Sewell løfter igen det politiske drama, hvor ægteskabelige konflikter, internationale intriger og farlige magtspil smelter sammen.

Gennem tre sæsoner har ’The Diplomat’ markeret sig som en af de bedste politiske serier. Første sæson tager udgangspunkt i et dødeligt angreb på det britiske krigsskib HMS Courageous, som mistænkes for at være udført af en fjendtlig stat.

Den amerikanske diplomat Kate Wyler (Keri Russell) sendes til London for at repræsentere USA og samarbejde med den britiske regering. I anden sæson opdager Kate og hendes mand Hal (Rufus Sewell), at vicepræsident Grace Penn (Allison Janney) stod bag komplottet, der førte til angrebet.

Da præsident Rayburn pludselig dør, overtager Penn embedet, og i tredje sæson udnævner hun Hal til vicepræsident frem for Kate.

Kate forbliver i London som ambassadør, mens hendes ægteskab langsomt går i opløsning. Tilliden mellem de to lider endnu et knæk, da hun mistænker, at USA på Hals og Graces ordre har stjålet et russisk atomvåben. Hun fanges igen mellem kærligheden til sin mand og pligten til at afsløre et farligt magtspil.

Et modigt valg

I fjerde sæson fortsætter handlingen efter afsløringen af, at USA har stjålet atomvåbnet. Kate konfronterer præsident Penn og Hal med risikoen for en ny international krise. Samtidig presses hun til at beskytte en operation, hun grundlæggende mener er uforsvarlig, og hendes diplomatiske ansvar kolliderer derfor direkte med Hals og Graces forsøg på at bevare kontrollen.

Keri Russell og Rufus Sewell i ‘The Diplomat’ sæson 4. Foto: Netflix

Hun forsøger at få Grace til at fortælle den britiske forhandler Callum sandheden, men præsidenten afviser. Det skærper konflikten mellem Kate og Hal, hvor det ikke længere kun handler om kærlighed og utroskab, men også om ambitioner, loyalitet og politisk ansvar.

Deres samtaler bliver til strategiske dueller, hvor hvert ord både er et ægteskabeligt stik og et politisk træk. Den personlige og politiske konflikt tiltager, da Kate lyver for sin chef og trækker Hal med i faldet, når det kommer frem.

De elsker hinanden, men er konstant bevidste om, at deres valg ikke kun påvirker hinanden, men også kan få konsekvenser for hele den vestlige verden. Netop som Kate, Hal, Grace og hendes mand Todd (Bradley Whitford) genopretter tilliden og samarbejdet, affyres der skud mod præsident Penn.

Bradley Whitford og Allison Janney i ‘The Diplomat’ sæson 4. Foto: Nick Wall / Netflix

Her træffer seriens skabere et modigt valg ved at lade attentatforsøget stå hen i det uvisse. Hverken politi eller præsidentens sikkerhedsstab kan forklare omstændighederne eller fastslå, hvor skuddet kommer fra.

Det skaber en kaotisk og uforudsigelig situation, hvor både karaktererne og seeren mangler et sikkert holdepunkt.

En af tidens bedste serier

Der er stadig ikke en finger at sætte på nogen af seriens elementer, og især manuskriptet er mesterligt. Grundig research gør serien mere aktuel end nogensinde, og få serier har som ’The Diplomat’ fingeren på den storpolitiske puls.

Som seer ved man ikke, hvem der nu er Vestens største fjende – ikke mindst på grund af præsident Penns kontroversielle oprydning efter angrebet på krigsskibet.

Selv om serien genbruger sin dramatiske struktur, overrasker den med detaljerige nuancer, hvor spændingen ikke kun afhænger af cliffhangere hen mod slutningen på hvert afsnit; skiftende alliancer og magtbalancer giver hvert afsnit dybde og fremdrift.

Handlingen tager ganske vist dramatiske friheder, så realismen til tider træder i baggrunden. Men sammenlignet med virkelighedens præsident er grænsen for, hvad verdens mest magtfulde person kan finde på, svær at fastslå.

Spændingskurven er samtidig så sikkert konstrueret, at man accepterer de usandsynlige drejninger, hvor nye afsløringer ændrer konflikten.

Det er især skuespillet, der forankrer de dramatiske friheder i noget menneskeligt og troværdigt. Keri Russell samler seriens modsætninger i sin præstation og viser med præcise, små skift, hvornår Kate er Hals kone, og hvornår hun er hans politiske med- eller modspiller.

Det ses tydeligt under attentatforsøget, hvor hendes instinktive bekymring for Hals sikkerhed et øjeblik overskygger hendes ansvar over for præsidenten.

Rufus Sewell er tilsvarende overbevisende som Hal og lader omsorg, selvsikkerhed og hensynsløshed skinne igennem – ofte i samme scene.

Allison Janney i ‘The Diplomat’ sæson 4. Foto: Netflix

Og i rollen som Grace Penn er Allison Janney foruroligende god og formår at vise både den kyniske side af præsidenten og den menneskelige side af Grace, når forholdet til hendes mand bliver presset til det yderste.

’The Diplomat’ er ikke længere bare tidens bedste politiske serie, men kan sagtens komme i betragtning som en af tidens bedste serier.

Dens afgørende kvalitet er evnen til at forene storpolitik med nære og troværdige karakterdilemmaer. Selv når handlingen bliver usandsynlig, føles menneskene og deres valg ægte.

Se den på Netflix

🖤🖤🖤🖤🖤🤍

Footer graphics