Mette cornelius jes mortensen
Foto: Kristina Pedersen

Ugens overblik: Her er ugens vigtigste historier fra Heartbeats

Her er alt, du skal vide for at være opdateret på den forgangne uge.

Kære læser

Lige om lidt er det efterårsferie, og dermed er det højtid for udstillinger, film og musikudgivelser. For os her på Heartbeats er det selvsagt vidunderligt, fordi det giver anledning til at fordybe sig og læse, læse, læse.

Her er 3 ting, som muligvis vil interessere dig i dag:

  • Emma Sehested Høeg, dette kreative wunderkind, udgiver i dag albummet ‘I Know All The Words But I Can’t Say Goodbye’.
  • Louisiana åbner deres store efterårsudstilling ‘HAVET’, hvor kunst, kulturhistorie og videnskab mødes i en stor fortælling.
  • Singer-songwriteren Hjalte Ross, der er blevet (skam)rost for sine intime sangskrivning, spiller koncert med sit band på Loppen på Christiania. Ikke noget, man vil misse.

Tophistorier

Den italienske forfatter Claudia Durastanti voksede op Brooklyn og Syditalien med nogle forældre, som på én gang var døve og meget flamboyante. Det handler hendes seneste bog om, og vi fik et interview.

Én ting er at blive fyret fra sit job, en anden ting er, at det samtidig også sker for din partner. Det skete for Jes og Mette, som både har hus og børn. Efter chokket har de formået at rejse sig og finde nye værdier.

Ventetiden er ovre. I går blev det afsløret, hvordan det hele ville ende for dette års deltagere i ‘Gift ved første blik’. Det gik ikke helt som forventet. For sidste gang i år er der en benhård analyse fra os.

Dagens interview: En cykelkommentator skriver en roman

Bastian Emil Goldschmidt
Foto Lasse Dearman

Bastian Emil Goldschmidt er ikke som folk er flest. Han går i jakkesæt, elsker cykelsport og det gamle Grækenland. Nogle vil måske kende ham som kommentator på Eurosport, andre måske fra det københavnske undergrundsmiljø, hvor han tidligere har lavet musik under navnet Grand Prix.

Nu er han klar med en ny bog – hans tredje i alt – som er første gang han begiver sig ud på romanens skønlitterære vover.

I den anledning fik vi ham til at svare på 22 spørgsmål om, hvordan hans hverdage ser ud lige nu.

Hvad gør dit liv lettere?

“At tale med min gode ven Brian Holm. Vi taler ofte i telefon sammen, og han er altid god til at sætte ens små problemer i perspektiv.”

En stor og inspirerende fornøjelse at have ham med i denne uges udgave af ‘Status’.

Fik du læst og lyttet?

Sommeren er forbi, og ingen gider at dele en straciatella med fire andre mennesker. Det er tid til comfort food og mæthed. Vi har samlet en liste over de bedste steder, der serverer ægte efterårsmad.

Hvad er kunst? Det er for eksempel to øldåser. Men det er jo ikke altid til at vide. Tidligere på ugen begik en tysk museumsansat en kæmpe brøler.

Verden er fuld af dilemmaer. Det gode ved det er, at den også er fuld af gode råd. Ida Sophia og Maria Jencel kommer en lytter med et – lad os bare sige uheldigt dilemma til undsætning i denne uges ‘112 for venskaber’.

Hvordan går det så deltagerne i ‘Gift ved første blik’ her på den anden side af programmet. Det finder du svar på lige her:

Det var alt for denne uge. Tak for at læse med.

Footer graphics