“Hun er på en lyserød sky og deler løs på sociale medier. Jeg har engang haft sex med ham en enkelt gang, og nu ved jeg ikke, om det er noget, jeg skal fortælle hende, eller det bare vil skabe skår i glæden, da det jo er noget fuldstændigt ligegyldigt?” sådan skriver dagens lytter.
Hvornår beskytter vi vores venner med en løgn, og hvornår beskytter vi i virkeligheden mest bare os selv? Og kan man overhovedet gå rundt med sådan en hemmelighed, uden det en dag vil komme ud? Det diskuterer Ida-Sophia og Maria Jencel i denne episode af ‘112 For Venskaber’.
De to værter er en smule uenige om, hvad de skal råde lytteren til, men én ting er de dog enige om, og det er, at lige meget, hvad lytteren beslutter sig for at gøre, så er det en uheldig situation.
“Hvis det er rigtigt, som hun skriver, at det virkelig ikke betød noget, så synes jeg ikke det er nødvendigt at rive op i noget, som potentielt kan være med til at ødelægge den her gode relation til den her fyr, som er sød og god – nogle gange har man bare ikke ondt af det, man ikke ved, men det er uheldigt!” siger Ida-Sophia.
“Men sådan noget her kommer altid frem, han (kæresten) kan jo også være den, som fortæller det, og LIGE NU har hun chancen for at sige det tidligt,” siger Maria Jencel.
Fælles om et traume
Lytteren og hendes venindes venskab er særligt, fordi de mødtes over et fælles traume – også kaldet ’traumebonding’. De har haft et forhold til den samme ‘toxic’ mand, og derfor har lige deres venskab et større fokus på ærlighed, omsorg og en følelse af samhørighed.
“De har den her ekstraordinære tillid mellem dem, de har været igennem noget voldsomt, og de skal passe på hinanden, så derfor vil det føles så meget voldsommere, hvis hun ikke siger det, fordi hvis man ikke kan stole på min på sin traume-bonding-søster, hvem kan hun så stole på?” siger Maria Jencel.
Ida-Sophia er enig i, at det nok er bedst at være ærlig og fortælle til veninden, at man har været sammen med hendes nye kæreste – selvom hun i situationer som denne ofte ville gå med aforismen: ‘hvad man ikke ved af, har man ikke ondt af’.
“Man kan jo åbne samtale på en lidt sjov måde, eksempelvis sige: Vi to, vi har jo samme smag i mænd. Det ville være lidt overskudsagtig,” siger Ida-Sophia.
Hør også om Idas nye hundehvalpe, en doven frisør, en smadret bilrude – og hvem af de to værter som ville på henholdsvis Hamborgs St. Paulis Fodboldstadion og Alchemist, hvis de fik en fridag og 10.000 kr. i den nye episode af ‘112 For Venskaber’.
DM og MA
‘112 for Venskaber’ har fået en ny sponsor. Det er DM og MA – som er en fagforening og A-Kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Fagforeningen DM er gratis det første år og koster derefter 20 kr./md. resten af din studietid (uanset din alder).
A-kassen MA er gratis i fem år af din studietid, så længe du er under 30 år.
Hvis du signer op gennem dette link, får du 500 kroner til studiebøger. Udover at det er helt gratis:
Er du blevet nysgerrig på de fordele du kan få som medlem af DM og MA, så kan du læse mere her.
Har du et venskabsdilemma, som du gerne vil have, at vi vender i podcasten, så skriv en mail til os på 112forvenskaber@heartbeats.dk