Velkommen til ugens anbefalinger fra Heartbeats. Vi har valgt at gøre det en smule anderledes i forhold til, hvad vi plejer. Normalt er det redaktionens samlede aktuelle anbefalinger, men nu er det den enkelte skribent, der på skift giver sine personlige anbefalinger. I dag udkommer den mandag, som den plejer, men næste udgave kommer allerede fredag, der er formatets faste dag fremover.
På den måde kan man forhåbentlig lære den enkelte skribents smag bedre at kende. Det vil stadig være en blanding af den bedste musik, bøger, journalistik, serier og andet kultur, vi er optaget af netop nu.
Jeg vil starte i denne uge, og jeg er godt fyldt op fra en dejlig lang sommerferie, hvor jeg har læst mange bøger (ikke mindst på grund af grov solskoldning i Spanien), hørt en masse ny musik og set en masse sport.
Johnny Blue Skies
Der er ingen tvivl om, at countryen i øjeblikket oplever sin måske største gyldne periode nogensinde. Når selv etablerede mainstream-stjerner som Beyonce og Post Malone omfavner genren, må popmusikken og hiphoppen, der ellers har været de dominerende, begynde at se sig over skulderen. (Countryens popularitet er dog stadig ikke noget, nogen af sommerens store danske festivaler overhovedet viste særlig interesse i. Stor fejl.).
Det er dog ikke i mainstreamen, at man skal lede efter den gode country. Det er snarere i indie-enden, og en af dem, der har været en essentiel del af den, er Sturgill Simpson. Men på toppen af karrieren mistede han stemmen og fik en efterfølgende en personlig krise, som han fortæller i et rigtig fint interview med magasinet GQ. Nu er han genopstået under navnet Johnny Blue Skies med, hvad der allerede kandiderer til en af årets plader. Et godt sted at stå på countryen, hvis man stadig ikke har fået smag for det.
Albummet ‘Passage Du Desir’ er ude nu.
Genudgivet ungdomsklassiker
De fleste kender ham fra ’Griberen i rugen’ (som ældre generationer bedst kender som ’Forbandet ungdom’), men nu er en anden af hans alt for få bøger genudgivet. Det er to korte historier, oprindeligt trykt i The New Yorker om et søskendepar, der engang var en del af større flok børnestjerner, men nu har svært ved at gribe om tilværelsen som voksne.
Når man læser, hvor let og ubesværet J.D. Sallinger skriver om tilværelsens små og (især i denne bog) store emner, er det ubegribeligt, at han har skrevet så få ting. Men det han gav os, er utvivlsomt værd at hylde, og denne fine, lille bog holder hele vejen – selv så mange år efter.
J.D. Sallinger: ’Franny og Zooye’ er ude nu
Greatest hits fra en af journalistikkens største
Der er en række journalister, der er værd at læse, ligegyldigt hvad emnet er. En af dem er Martin Kongstad, der som bekendt også laver ’Bearnaise er dyrenes konge’ her på Heartbats. Nu har han lavet en samling af sine bedste artikler fra blandt andet Euroman, Politiken og Weekendavisen, og det er alle fantastiske artikler, hvad end det drejer sig om fadersvigt, skandale ved prisoverrækkelse eller æstetisk nydelse på Capri.
Martin Kongstad er af den generation, der blev inspireret af ’New Journalism’ fra 70’ernes USA, og denne samling tydeliggør, hvordan vi godt kunne savne flere af hans slags, og ikke mindst at der rundt om på redaktionerne stadig var økonomisk og mentalt overskud til det.
‘Spinatfugl’ er ude nu. Bestil den hos forfatteren
