Mekdes
Foto: Kim Matthäi Leland/Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix

Heartbeats anbefaler: Tre ting til din weekend – og én ting, du skal droppe

Hvad skal du bruge din velfortjente weekend på? Og hvad skal du absolut ikke bruge tiden på? Dagens anbefalinger og ene afbefaling leveres af Heartbeats’ podcastredaktør Emma Engdal.

‘Ung og afvist’

‘Ung og afvist’ er en podcastserie på fem episoder fra Respons, ført an af journalisten Sol A. Wendel. Her fortæller de om unge afviste asylansøgere og deres oplevelser med systemet. Det første man møder i den første episode er en form for støj, men der går ikke mange sekunder før Wendels bløde, men alvorlige stemme bekræfter, at vi sidder i bussen på vej til Udrejsecenter Avnstrup på Sjælland, hvor vi skal møde Sara, som bor der. De efterfølgende episoder deler Sara, Ashkan, Malak og Fouad deres fortællinger om, hvordan deres liv i asylsystemet har været, og hvilken frygt de konstant lever i. I selskab med eksperter får vi indblik i de ekstreme konsekvenser, det kan få, hvis man er barn og ung i et land, hvor man ikke har opholdstilladelse.

The Boy I Am

Jeg oplevede Mekdes for første gang på Roskilde Festival tilbage i 2022. Det regnede, men min veninde og jeg traskede op til Pavillion, fordi hun overbeviste mig om, at jeg ville kunne lide det. Jeg er vendt tilbage til hans musik i ny og næ siden da. Nu har han udgivet sit tredje album, og det har ramt mig lige i mellemgulvet. Det er en gennemgående personlig fortælling om alt fra hjertesorg til død, kønsidentitet, kærlighed og at være noget for dem, man holder af. Hele albummet er (som forventet, hvis man kender Mekdes) meget velproduceret, og det har kørt på repeat i mit headset de seneste uger. Det er umuligt at vælge min foretrukne sang på albummet, så der er ikke andet for end at starte med sang nummer et og så tage det hele ind. Det er en følelsesmæssig oplevelse, og jeg glæder mig til at få den live i Vega her i februar.

Here Pho

Den vietnamesiske restaurant Here Pho på Godthåbsvej ser ikke ud af meget udefra, faktisk er det sådan et sted, hvor jeg nok selv ville gå videre, hvis jeg bare skulle beslutte mig ud fra et hurtigt kig ind ad vinduet. Alligevel var sulten så stor hos min kæreste og jeg, at vi ikke var interesserede i at vente et sekund længere (plus som I nok har bemærket, så er det pisse-koldt udenfor), så vi gik indenfor og bad om et bord til to. Jeg besluttede mig for en ande-bao til at starte på, og så bad jeg om en Pho med tofu. Det var så lækkert. Jeg måtte dog kapitulere og efterlade lidt i bunden af min skål, fordi jeg var blevet alt for mæt. Så nu er spørgsmålet bare, hvornår jeg skal tilbage?

Foto: Here Pho

Afbefaling: Løsninger på brok

Det her er en adfærdsmæssig afbefaling til vores kultur, men det er egentligt ret simpelt: Jeg vil gerne brokke mig. Jeg vil ikke løse det. Vi er ligesom alle sammen enige om, at det er helt legitimt at brokke sig over vejret og hidse sig op over, hvor røv-koldt det er udenfor, og hvor kolde vores lillefingrer bliver på cykelturen, selvom man har tykke handsker på. Men derudover er der en fremherskende tendens til, at vi vil løse brok for hinanden. For nylig efterspurgte min mor en dørmåtte til min nye lejlighed midt i mit flyttekaos, og det vil jeg gerne brokke mig over, uden at jeg skal have fortalt at “hun sikkert mener det godt”, og “hun vil jo bare gerne hjælpe”. Jeg vil også gerne hidse mig op over, at min kæreste endnu engang ringer og spørger, hvor hans headset ligger, uden at jeg skal have at vide, at “han ved nogle andre ting, som jeg ikke ved”. Danmark var engang en stolt brokke-nation. Lad os få det tilbage.

Footer graphics