I disse tider ser mange af os julefilmen ‘The Holiday’ for 117. gang.
Filmen, der er instrueret af Nancy Meyers, har Jack Black, Kate Winslet, Cameron Diaz og Jude Law på rollelisten, og hører til blandt de allermest elskede julefilm gennem tiden.
Og nu åbner Jude Law for, at der muligvis kan komme en opfølger til den populære film. Det sker i en video på instruktør, Nancy Meyers, Instagram, hvor de to mødes til en frokost.
Her spørger Meyers Jude Law, hvad han tænker om en ‘The Holiday 2’-film, og på finurlig vis “svarer” Jude Law ved at tage en serviet over hovedet og briller på – som en hilsen til en af ‘The Holidays’ mest bedårende scener, hvor Laws karakter, Graham, leger ‘Mr. Napkin Head’ med sine døtre.
Se det sjove klip her:
Law siger, som videoen indikerer, ikke decideret ja – men han siger heller ikke nej til, at en opfølger kunne være på vej.
‘The Holiday’ kan ses på DRTV, SkyShowtime, Netflix, Viaplay og TV 2 Play.
LÆS OGSÅ: