Foto: Tber/Backgrid/Ritzau Scanpix

Skud mod Rihannas hjem: Kvinde affyrede 10 skud fra sin bil

Rihanna’s hjem i Los Angelas blev søndag eftermiddag beskudt af kvinde, der sad i sin bil på den anden side af gaden.

L.A. er kendt som kendismekkaets knudepunkt, der med sine store og luksuriøse mansions huserer de største amerikanske popstjerner i gated communities.

Dog kan boligområdernes sikkerhedsforanstaltninger ikke forhindre alt. Søndag eftermiddag lykkedes det en 30-årig kvinde at affyre skud mod Rihannas bolig, skriver Variety.

Kvinden sad i sin bil på den anden side af gaden fra ejendommens port, da hun begyndte at affyre mindst 10 skud. Skuddene ramte dog kun ydersiden af husets facade.

Det fortæller en talsperson fra politiet til Los Angelos Times.

Ingen er kommet til skade, men det oplyses, at Rihanna var hjemme, da hændelsen fandt sted. Rihanna bor normalt i huset sammen med sin mand, rapstjernen ASAP Rocky og deres tre børn.

Efter meldingerne om skud rykkede politiet hurtigt ud og fulgte efter kvinden i en helikopter, og 30 minutter senere anholdt de kvinden på en parkeringsplads foran et shoppingcenter. Kvinden er nu blevet varetægsfængslet.

Motivet for skudepisoden er endnu ukendt, og beskrivelsen af kvinden er ikke blevet delt.

Det er ikke første gang, at Rihanna oplever en ubehagelig indtrængen. Tilbage i 2018 brød en 26-årig mand nemlig ind i sangerindens hus og tilbragte 12 timer i huset, før han blev opdaget af Rihannas assistent.

Herhjemme har en lignende episode også fundet sted, da en kvinde i 2019 brød ind i Medinas hjem, og iførte sig hendes tøj.

Footer graphics