Tobias Cadin Gadeslang
Foto: Rita Kuhlmann

Shababs, sinds og skejs: Tobias Cadin har lavet en ordbog over gadedansk

Til november udkommer ‘Gadedansk Ordbogen’ med over 1.200 ord og begreber fra det danske gademiljø. Ordbogen er en hyldest til de unge, der færdes i gademiljøet og opfinder slangudtryk, som efterhånden er flyttet ind i en hel generation af unge danskeres sprogbrug.

Gadekultur er blevet populærkultur. Danske teenagere går i tracksuits og dyneveste, lytter til Tessa og Gilli og kalder hinanden shababs og sjakaler.

Det gadelingo, der ofte opstår og formes i de sociale boligområder, har gennem de seneste ti år knopskudt fra gangsta-rappen til det danske ungdomssprog. Ord som ‘bro’, ‘sinds’ og ‘skejs’ er efterhånden blevet fælleseje på tværs af sociale miljøer, etnicitet og geografi. Men ofte glemmer vi, hvor ordene kommer fra.

I dag bliver ordet ‘sjakal’ anvendt med et glimt i øjet om en person, der lever på kanten af loven og har et element af vildskab over sig. Det giver street cred at være en sjakal eller sjakalina. Spørg bare Tessa. Men det er måske de færreste, der ved, at ordet ’sjakal’ faktisk opstod som en racistisk betegnelse mod en bestemt type unge mænd med minoritetsetnisk baggrund under en konflikt mellem Hells Angels og Blågårds-plads-gruppen i 2009.

Til november udgiver socialpædagog og forfatter Tobias Cadin sammen med rapperen Ali Sufi ‘Gadedansk Ordbogen: 10 års Gadedansk’, der indeholder over 1.200 ord, udtryk og begreber fra det urbane danske gademiljø. Ordbogen er en udvidelse af ‘Gade/Dansk Ordbog’, som Tobias Cadin og Ali Sufi udgav i 2014, og som nu har fået tilføjet over 800 nye ord.

Tobias Cadin Gadeslang
Fotograf Rita Kuhlmann

Målet er at legitimere gadeslang som sprog og gøre det forståeligt for folk uden for miljøet. At dokumentere et sprog i konstant udvikling og ikke mindst kreditere de unge mennesker, der er med til at skabe det. For det regner de ikke med, at forskerne hos Dansk Sprognævn kommer til at gøre.

“Det danske sprog har en tendens til at være ret konservativt. Så optager vi en gang imellem et ord som ‘shitstorm’ eller ‘selfie’, og så føler vi, at vi er med på beatet. Men hvis et typisk gadeord som ‘shababs’ skulle med i en dansk ordbog, ville det tage 20-30 år,” siger Tobias Cadin.

Laver damer

Tobias Cadin beskriver selv gadesproget som et fletværk af forskellige sprog og kulturer, der er enormt afhængigt af kontekst og udtale.

“Nogle af ordene kan have forskellige betydning alt efter, om du bor i Husum eller Vollsmose. Tager man for eksempel et ord som at ‘zigge’, kan det både betyde at stjæle eller dyrke sex,” siger han.

Også tiden har stor indflydelse på ordenes betydning. Da den selvbetitlede Nørrebrostar, Kidd, i 2011 sang: “Jeg har ik lavet penge, jeg har lavet damer”, var der ikke nogen tvivl om, hvad han mente. Når man havde ‘lavet nogen’, havde man haft sex. Men det har ændret sig i dag, fortæller 37-årige Tobias Cadin:

“Da jeg var ung, var det en lidt humoristisk måde at fortælle, at man havde haft sex med en pige på. Nu betyder det bare, at man har fået en piges telefonnummer eller Snapchat. At etablere kontakt kan man sige.”

Selvom gadesproget ifølge Tobias Cadin stadig er præget af en “hypermaskulin kultur”, stødte han under arbejdet med ordbogen på flere udtryk, der knyttede sig specifikt til pigernes univers. Et af de udtryk, der dukkede op, var ordet ‘Luli juice’, som er en af hans personlige favoritter.

“Luli betyder tissemand på urdu, og juice er… ja juice. Så tissemand + juice = sæd. Det var helt klart et af de sjoveste udtryk, som kom frem efter samtaler med piger fra miljøet,” siger han.

Tobias Cadin Gadeslang
Fotograf Rita Kuhlmann

Tobias Cadins fem yndlingsord fra ‘Gadedansk Ordbogen’

Oha [ɔːˈhɑ]: Et udråb, som benyttes, når man bliver overrasket eller chokeret over noget. Eksempel: Tobias: Jeg har totalt glemt at skrive ’Oha’ i ordbogen.” Ali: ”Oha.”

Salt & peber: Når man overdriver en historie eller gerne vil gøre den mere interessant, så krydrer man den med lidt salt og peber. Eksempel: Irem: ”Jeg ziggede en kubik og stak af fra seks patruljer og en politihund.” Erkan: ”Oha, put lige lidt mere salt og peber på den.”

Astaghfirullah [ˈɑʃkɯm ˈbɛnim]: Undskylde over for Gud. Siges umiddelbart efter man har begået en synd eller sagt noget blasfemisk. Eksempel: ”Er der svinegelatine i vingummierne? Astaghfirullah!”

Luli / Luli Juice [ˈluli]: Luli = tissemand. Juice = Juice. Luli + Juice = sæd.
Eksempel: “Fuck, der er luli juice over hele bagsædet.”

Balash [baˈlaːʃ]: Gratis. Eksempel: Hamza: ”Denne her sodavand er varm Ines: Det eneste, der er bedre end en kold sodavand, er en balash sodavand.”

Fra blokken til mainstreamkultur

Hvor gadeordbogen fra 2014 i høj grad var domineret af tyrkiske og arabiske slangudtryk, kan du i den nye ordbog også støde på udtryk, der stammer fra blandt andet kurdisk, farsi, albansk, urdu, somali, etiopisk, fransk og engelsk. Det hænger ifølge Tobias Cadin sammen med, at urbankulturen særligt gennem musik og nye streaming-platforme er rykket ind i på hitlisterne, hvor der i dag er plads til langt flere sprog og kulturer.

“Når en artist som Jamaika, der har somaliske rødder, får stor succes, sker der pludselig et statusløft af somalisk inden for gadesproget. Når det er Artigeardit, som har albanske rødder, kommer der en bølge af albansk kultur. På den måde kan popkulturelle ikoner fra gademiljøet være med til at påvirke sproget, for det er dem, de unge lytter til og pejler efter,” siger han.

Mange af de mest succesfulde rappere i Danmark lige nu har rødder i forstædernes sociale boligområder – eller sagt på gadesprog: blokken. Men gennem de seneste 10 år har gadesproget bevæget sig fra blokken ind i mainstreamkulturen, hvor den i dag er en del af almindelig ungdomsjargon, mener Tobias Cadin. Og så er vi tilbage til teenagerne i tracksuits og dyneveste:

“Det er blevet moderne at tale gade. Når man ser alle de her hvide fyre som TopGunn og Citybois gå i streetwear og sige: ‘Hva’ så, shababs’, så er det gadekulturen, de fremdyrker. Men det er jo de 14-15-årige fra blokken, der har opfundet det sprog,” siger han.

Er det et problem?

“Det er i hvert fald påfaldende, at vi lever i et land, hvor de to største repræsentanter for gadekultur, Tessa og Gilli, er hvide. Og det er man nødt til at forholde sig til. Når det så er sagt, viser det også bare, at i kulturen er det vigtigste ikke din hudfarve, men om du bliver opfattet som autentisk for miljøet.”

Tobias Cadin Gadeslang
Fotograf Rita Kuhlmann

Bror, bro, bruh

Ifølge Tobias Cadin er en af udfordringerne ved at få folk uden for gademiljøet til at acceptere gadesproget, at det ofte bliver mødt med fordomme. Fordomme om, at gadeslang i bund og grund kan koges ned til vold, kriminalitet og sex. Men hvis man ser sådan på det, går man glip af noget, mener han:

“Hvis man skærer alt det her fra med, hvordan man siger hash på ti forskellige måder og snakker om, hvordan man begår kriminalitet, står man tilbage med en masse ord, der faktisk handler om følelser og venskab, og som er med til at gøre sproget mere fyldigt.”

Der er noget om snakken. Slår du for eksempel et populært gadeord som ‘bror’ op, finder du en lang oversigt med ord som brors, bri, bra, bro, bruh, brate, broder, brango og brormand. Listen lader til at være uendelig.

For Tobias Cadin afspejler vældet af synonymer i gadedansk en legende og uhøjtidelig tilgang til sproget, som han mener, resten af den rigsdansktalende befolkning, kunne lære noget af:

“Vi sidder tit og leder efter ordene på dansk, og det bliver hurtigt fladt og upersonligt. Når der på gadesprog er 15 forskellige ord for en ‘bror’, som i bund og grund bare betyder en ven, har man mulighed for at justere sig ind på lige præcis det, man gerne vil udtrykke. Det er det, jeg personligt elsker ved gadesproget.”

‘Gadedansk Ordbogen: 10 års Gadesprog’ udkommer 2. november på Forlaget Grønningen.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Find mere om
Footer graphics