Kendrick Lamar udgiver nyt album for første gang i fem år

Efter mange måneders spekulationer om den næste udgivelse har den 34-årige rapper Kendrick Lamar endelig afsløret udgivelsen af det længe ventede femte album ’Mr. Morale and the Big Steppers’.

En af de største og mest toneangivende rappere bryder endelig tavsheden. På sin Twitter-profil han sendt et link til sin hjemmeside med to klikbare mapper. En sort uden navn og en gul med titlennu thoughts’. Den sorte henviser til et brev, hvor han skriver: ”Følgende erklæring blev frigivet i dag af Oklama gennem hans firma ’pgLang’ kl 11.00 i Los Angelos, CA. Album: ’Mr. Moral & the Big Steppers’. ’Udgivelsesdato: 13-05-2022’. Alle faktuelle oplysninger for denne udgivelse vil kun komme direkte fra denne kilde.”

I bunden af brevet tilføjer han: ”Værdsætter jeres tålmodighed”.

Den officielle meddelelse om den nye udgivelse kommer flere måneder efter, at Kendrick Lamar sidst gav en opdatering på albummet. På hans hjemmeside Oklama.com skrev Lamar denne noget kryptiske besked.

”Mens jeg producerer mit sidste TDE-album, er jeg glad for at havde været en del af sådan et kulturelt aftryk gennem 17 år. Kampene. Succesen. Og vigtigst af alt, broderskabet.”

Albummet ’Mr. Morale and Big Steppers’ bliver Kendrick Lamars femte album og det første i fem år, efter han udgav ’Damn’ i 2017, som fik tredobbelt platin og også kom på hitlisterne i Danmark og andre europæiske lande. Selvom Lamar ikke har udgivet noget solomateriale i fem år, har han sideløbende indspillet numre med Beyonce, Raphael, Baby Keem og 2 Chains. ’Family Ties’, der er en af hans to 2021-sange med Baby Keem, vandt for nylig en Grammy Award for bedste rap- præstation.

Kendrick Lamars nye album bliver udgivet den 13. maj.

Find mere om
Footer graphics