Alexander Remoundos
Pr-foto

Så rykker vi indendørs: Her kommer 5 varme efterårscocktails fra Danmarks bedste bartender

Vi har fået Danmarks bedste bartender, Alexander Remoundos, til at komme med sin top 5 over efterårets varmeste cocktails.

For nylig kårede World Class verdens bedste bartender i den skotske by Glasgow. Titlen gik til Bannie Kang fra Singapore, men Danmarks bedste bartender, Alexander Remoundos fra TATA Cocktail Bar, Hotel Sanders, i København, sneg sig ind på en flot syvende plads.

Vi har fået ham til at komme med sit bud på en håndfuld cocktails, der gør sig godt i glasset, når det stormer, regner og måske endda sner udenfor.

1. New York flip

Det skal du bruge:
3 cl Bulliet Bourbon
3 cl rød portvin
1 cl sukkersirup
1 æg
Lidt muskatnød

Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en shaker, pånær muskatnød, og shake cocktailen uden is. Tilføj nu is og shake igen – denne gang ret kraftigt. Si cocktailen over i et glas og kom lidt revet muskatnød på toppen.

2. Hot Toddy (varm drink)

Det skal du bruge:

4 cl Zacapa 23 rom
1,5 cl honning 
1,5 cl frisk citronsaft
5 cl ginger beer 
2 cl vand
1 kanelstang
1 stk. stjerneanis 
1 appelsinbåd
Et par nelliker

Sådan gør du:
Kom alle ingredienser, pånær rommen, i en gryde og varm den op, til den næsten koger. Hæld nu rommen i et vinglas og si den varme blanding over i glasset med rom.
Pynt til sidst med en appelsinbåd og top cocktailen med et lille smule ekstra ginger beer.

3. Apples (varm drink)

Det skal du bruge:

4 cl Talisker 10 
8 cl æblejuice
0,5 cl citronsaft
1 stk. ingefær
1 kanelstilk
Lidt allehånde

Sådan gør du:
Kom alle ingredienser, pånær whisky, i en gryde og varm den op, til den næsten koger. Hæld nu whiskyen i et glas efter eget ønske og si den varme blanding over i glasset med whisky. Pynt til sidst med en kanelstilk på toppen.

4. Singapore Sling 

Det skal du bruge:
3 cl Tanqueray 10 
2 cl kirsebærlikør
1 cl Dom Bénédictine-likør
1 cl appelsinlikør
2 dl limesaft
5 cl ananasjuice 
2 skvæt Angostura bitters 
Mintkvist

Sådan gør du:
Hæld alle ingredienserne i en shaker. Shake nu hårdt i otte sekunder og hæld cocktailen i en highball-glas. Pynt til sidst med lidt mint og et kirsebær.

5. Espresso Martini (med et twist)

Det skal du bruge:
3 cl Ketel One Vodka 
1,5 cl Creme de Cacao ( mørk chocoladelikør)
3 cl frisklavet espresso
1 cl ahornsirup
1 et lille stykke appelsinskal

Sådan gør du:
Hæld alle ingredienser i en shaker med is og shake hårdt i otte sekunder. Si nu det hele i et cocktailglas og pynt med et lille stykke appelsinskal på toppen.

Topfoto: Alexander Remoundos i aktion under World Class-finalen i Glasgow, hvor han fik en flot syvendeplads (PR-foto)

Footer graphics