I denne episode af podcasten ‘So what else do you want to talk about?’ medvirker designer Errolson Hugh. Errolson Hugh er født og opvokset i Canada, men bor i dag i Berlin, hvor han arbejder som designer for sit eget tøjbrand ACRONYM. Sammen med vært Adam Katz Sinding diskuterer de Errolsons arbejde som designer og digitale modeuger.
Dagens episode kommer også til at handle om ‘asian hate’ og hate crimes. Errolson Hugh er opvokset med kinesiske forældre og har været udsat for diskrimination og racisme gennem hele sit liv. Men efter coronapandemien er hadet mod personer med asiatisk baggrund steget markant, hvilket bekymrer ham. Han fortæller blandt andet om sin asiatiske kæreste, der bor i London, som frygter at gå udenfor efter at have haft ubehagelige oplevelser.