De seneste par episoder af Rockhistorier har bevæget sig gennem både det elektroniske og det eksperimenterende univers, så nu tager dine værter Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard et markant kursskifte, nemlig tilbage til noget af det lidt tungere, rockhistorien har at byde på.
– Efter synthpop og Björk tænkte vi, at nu skal der lidt tråd på drengen, lyder det fra Henrik Queitsch.
– Ja, vi skal til Birmingham og til et band, der faktisk har været med til at definere en genre, og det er selvfølgelig Black Sabbath, tilføjer Klaus Lynggaard.
Dette afsnit står i nostalgiens tegn, når de dykker ned i fortællingen om de fire unge brittere – Ozzy Osbourne, Tony Iommi, Geezer Butler og Bill Ward – der med deres mørke, tunge lyd og dystre univers var med til at lægge fundamentet for det, vi i dag kalder heavy metal.
– Selvom de gik med de der kors om halsen, var der ikke meget love, peace and happiness over dem. De var fire arbejderrødder fra Birmingham, som var ude på at erobre verden – og måske tilintetgøre den i processen, fortæller Klaus Lynggaard.
I programmet tager de to værter lytterne med gennem både de ikoniske numre, de mindre åbenlyse nedslag og deepcuts fra bagkataloget. Black Sabbath har nemlig meget mere at byde på end de fede guitarriffs og solide trommer.
– Der er ikke så mange, der taler om Black Sabbaths tekster, og det er lidt synd for de er både politiske og poetiske, konstaterer Henrik Queitsch.
– Ja, det er egentlig mærkeligt, for de er bedre end man måske lige skulle tro, supplerer Klaus Lynggaard.
Og så bliver der naturligvis dykket ned i de historier, der næsten er blevet lige så legendariske som musikken selv. For tilværelsen som rockmusiker i 70’erne var ikke ligefrem præget af mådehold.
– De får simpelthen sådan nogle højtalerkabinetter, der er fyldt med coke, smuglet ind i studiet og på pladecoveret står der ‘thanks to the great COKE-cola’, griner Henrik Queitsch.
Som altid har Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard gravet dybt i både pladesamling og biografierne for at finde de bedste historier, skæve detaljer og uundgåelige numre frem. Resultatet er en fortælling om et band, der kom til at ændre lyden af rockmusik.
Hvor meget af myten om Black Sabbath holder egentlig? Hvad gemmer der sig i teksterne? Og hvilke numre fortjener at blive genopdaget? Det kan du høre meget mere om i denne uges udgave af Rockhistorier.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Spilleliste:
“Black Sabbath” (Black Sabbath, 1970)
“The Wizard” (Black Sabbath, 1970)
“Behind the Wall of Sleep” (Black Sabbath, 1970)
“War Pigs” (Paranoid, 1970)
“Paranoid” (Paranoid, 1970)
“Planet Caravan” (Paranoid, 1970)
“Iron Man” (Paranoid, 1970)
“Children of the Grave” (Master of Reality, 1971)
“Solitude” (Master of Reality, 1971)
“After Forever” (Master of Reality, 1971)
“Supernaut” (Vol. 4, 1972)
“Changes” (Vol. 4, 1972)
“Snowblind” (Vol. 4, 1972)
“Killing Yourself to Live” (Sabbath Bloody Sabbath, 1973)
“Sabbra Cadabra” (Sabbath Bloody Sabbath, 1973)
“Spiral Architect” (Sabbath Bloody Sabbath, 1973)
“The Thrill of It All” (Sabotage, 1975)
“Supertzar” (Sabotage, 1975)
“Back Street Kids” (Technical Ecstasy, 1976)
“Air Dance” (Never Say Die!, 1978)
