I denne udgave af Rockhistorier tager de to rock-aficionados Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard lytterne med på en rejse gennem sangerinden Björks fascinerende karriere – fra hendes tidlige dage på den alternative islandske scene til hendes internationale gennembrud og videre ud i de mere. konceptuelle soloprojekter.
– Vi ved jo godt at Björk er en, der deler vandende. Der er mange, der har det svært med hende, for hun har jo en meget karakterisktisk stemme og går bestemt ikke på kompromis eller lefler for folk, men både Klaus og jeg holder meget af hende. Det er derfor vi laver en podcast om hende, fortæller Henrik Queitsch.
Undervejs dykker værterne ned i historierne bag nogle af hendes mest markante udgivelser og forsøger at indkredse, hvad det egentlig er, der gør Björk til en så enestående kunstner.
– Hun flyttede jo til London og blev meget influeret af den her elektroniske rave-scene, samtidig med at hun blev introduceret for Bollywood og den indiske musik. I det hele taget har Björk altid været mesterlig til fusionere alverdens genre, beretter Klaus Lynggaard.
Under de to rockhistorikeres samtale kommer de også omkring Björks mange samarbejder med en lang række markante producere og kunstnere, der har været med til at forme hendes lyd gennem årene.
– Hun havde svært ved at få teksten til sangen Isobel til at falde på plads, så hun inviterede Sjón hjem, hældte en masse rødvin på ham og fik ham til at hjælpe. Det var første gang Sjón havde skrevet en sangtekst, og det blev startskudet til et langt samarbejde de to imellem, fortæller Klaus Lynggaard.
Fra organiske strygere og intime vokaloptagelser til beats programmeret på bærbare computere har Björk konstant flyttet grænserne for, hvad en popudgivelse kan være.
– Hun er stort set umulig at genrebestemme, fordi hun smider så mange ting i gryden, men uden at der er noget som overskygger, lidt ligesom en god krydderiblandning, konstaterer Klaus Lynggaard.
Björks karriere er altså mangfoldig og fyldt til randen med kunstneriske højdepunkter og nybrud, faktisk så mange at de to rockhistorikere umuligt kan nå rundt om hele kataloget.
– Hvis man først går ind i Björks verden, så er der udgivet nok til, at man kan høre det 24/7, griner Klaus Lynggaard.
Hvilke historier fra Björks karriere, der gemmer sig bag hendes mest markante udgivelser, og hvilke sange Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard mener står som hendes allerstørste øjeblikke, kan du høre meget mere om i denne uges udgave af Rockhistorier.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Spilleliste:
“Dismembered” (K.U.K.L, The Eye, 1984)
“Birthday” (The Sugarcubes, Life’s Too Good, 1987)
“Hit” (The Sugarcubes, Stick Around for Joy, 1991)
“Human Behaviour” (Debut, 1993)
“Venus as a Boy” (Debut, 1993)
“Violently Happy” (Debut, 1993)
“Play Dead feat. David Arnold” (Greatest Hits, 1993)
“Isobel” (Post, 1995)
“Hyper-Ballad” (Post, 1995)
“Jóga” (Homogenic, 1997)
“Bachelorette” (Homogenic, 1997)
“I’ve Seen It All” (Selma Songs, 2000)
“Hidden Place” (Vespertine, 2001)
“Pagan Poetry” (Vespertine, 2001)
“Pleasure Is All Mine” (Medúlla, 2004)
“Declare Independence” (Volta, 2007)
“Virus” (Biophilia, 2011)
“Quicksand” (Vulnicura, 2015)
“The Gate (feat. Arca)” (Utopia, 2017)
“Ancestress (feat. Sindri Eldon)” (Fossora, 2022)
