Nirvana

Rockhistorier om Kurt Cobain: “Et helt ufatteligt talent, der trods dæmoner også var fuld af livsmod og skaberkraft”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Rockhistorier om Kurt Cobain: “Et helt ufatteligt talent, der trods dæmoner også var fuld af livsmod og skaberkraft”

Eller vælg, hvor du vil lytte

8. april 2019 er det 25 år siden, at en håndværker fandt Kurt Cobain død i hans eget hjem i Seattle. Cobain havde efter en tid med depression og narkoproblemer taget sit eget liv, blot 27 år gammel.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Kurt Cobain efterlod sig en varig arv i form af de strålende sange, han skrev, og den intense musik han i perioden 1987-1994 skabte med trioen Nirvana. Gruppen kom (ufrivilligt) til at bane vejen for den genre, der kaldtes grunge, en beskidt, men melodisk blanding af heavy, punk og alternativ rock, som dominerede musikscenen i de tidlige 1990’ere. Nirvanas overvældende kommercielle succes var hård kost for Cobains indie-sensibilitet, hvor fortjent den end var. 

‘Rockhistorier’ trawler gennem Nirvanas imponerende værk, der reelt bestod af tre studie-lp’er og en enkelt opsamling af B-sider og radio sessions, men siden er blevet suppleret med et hav af demo-optagelser, alternative versioner og liveindspilninger. I dybeste respekt for værket og for manden, som trods sine dæmoner også var fuld af livsmod, skaberkraft og et helt ufatteligt talent.

Playliste:

Alle numre er med Nirvana, hvis ikke andet anføres. 

  • Foo Fighters: Friend of a Friend (2005) 
  • Love Buzz (1989)
  • About a Girl (1989)
  • Negative Creep (1989)
  • Sliver (1990)
  • Smells Like Teen Spirit (Live, 1992)
  • Come as You Are (1991)
  • Lithium (1991)
  • In Bloom (1991)
  • Old Age (Outtake, 1991)
  • Kurt Cobain: Serve the Servants (Boombox-recorded home demo, 1992)
  • Heart-Shaped Box (1993)
  • Rape Me (1993)
  • All Apologies (Live, 1994)
  • Where Did You Sleep Last Night (Live, 1994)
  • You Know You’re Right (1994)
  • Neil Young & Crazy Horse: Sleeps with Angels (1994)

Støt ‘Rockhistorier‘:

Vi kan ligeså godt sige det, som det er: Vi har brug for dig!

Nu har vi lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode. Det er den eneste måde, vi kan fortsætte på.

Støtter du os, kommer du med i vores Rockhistorier Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med os.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics