’Perkologi’ om præmieperkere: ”Du ser lidt eksotisk ud – hvor er du fra?”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

’Perkologi’ om præmieperkere: ”Du ser lidt eksotisk ud – hvor er du fra?”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I tredje episode af ’Perkologi’ taler psykoterapeut Ali Kazim, model Salma Badeh og smykkedesigner Ashley Zareifard om det at blive kaldt præmieperker, livet med to kulturer, som fylder lige meget, og om deres forhold til det altid forventede spørgsmål: Hvor kommer du egentlig fra?

Samfund En del af serien:

Perkologi

Perkologi er et trygt og fordomsfrit forum for alle med minoritetsbaggrund. En samtale om den svære disciplin at leve mellem to kulturer, om at skille sig ud fra barnsben og tage ejerskab over det. For hvordan er det at være barn i Danmark, når ens madpakke lugter anderledes end klassekammeratens, når man ikke har sit eget værelse derhjemme eller når man som ung bliver hevet til side i lufthavnen, udelukkende på grund af ens udseende?

Podcastens stemmer består alene af ligesindede, hvor intet skal forklares eller forsvares, ingen skal overbevises, men alt kan diskuteres. Vært Fatimah Gabriella inviterer i hver episode et panel af gæster i studiet til en dialog om deres personlige, rørende, tragikomiske og alvorsfulde oplevelser som dansker med to kulturer i rygsækken.

Temaerne er indsendt af et netværk af følgere med minoritetsbaggrund, og det er udefra disse at samtalen tager sit udgangspunkt.

Samtalen kommer fra hjertet - og ikke to historier er ens.

Produceret af: Cecilie Wortziger

Selvom smykkedesigner Ashley Zareifard går i bamsestøvler, har kunstige vipper og et tramp-stamp på lænden som en ægte amagerkaner, er det aldrig dén forudfattede antagelse, hun møder, når folk spørger, hvor hun kommer fra.

I stedet kan hun få spørgsmålet: ”Du ser lidt eksotisk ud – hvor er du fra?”  

”Jeg føler, at man bliver fremmedgjort ved at sige sådan. Jeg synes, det er ligesom hyggeracisme, det er i hvert fald lidt i samme boldgade,” fortæller Ashley Zareifard, som er født i Iran og kom til Danmark, da hun var to år.  

Også Salma Badeh, der er international model og deltidsvinduespudser i familieforetagendet, har oplevet at blive stillet spørgsmålet om herkomst gentagne gange. Hun føler, at det ofte hænger sammen med, at mange gerne vil integrere udlændinge til at blive mere danske, men at det faktisk har den modsatte effekt.

”Før i tiden, hvis der var en, som spurgte mig, ’hvor er du fra?’, ville jeg svare Danmark. Og så ville de spørge igen med: ’Nej, hvor er du fra fra?,” siger hun.  

”Jeg har ikke noget imod, at folk spørger, hvor jeg er fra. Jeg fortæller det gerne, jeg er halv egypter og halv iraker. Men det er bare det her med, at hvis jeg siger, at jeg er dansker, så er jeg ikke dansker. Men siger jeg, at jeg er halv egypter og halv iraker, så tænker folk, nå okay, du er ikke integreret, du vil ikke være en del af det danske samfund,” uddyber Salma Badeh.  

Det er vigtigt, at man fejrer sin egen danskhed

Hvordan påvirker det følelsen af at høre til, når man ofte bliver bedømt af andre på, om man er ”rigtig” dansk eller ej? Det zoomer vært Fatimah Gabriella ind på i denne uges afsnit af ’Perkologi’. Podcasten, hvor stemmerne alene består af danskere med minoritetsbaggrund, hvor intet skal forklares eller forsvares, ingen skal overbevises, men alt kan diskuteres. 

”Måden vi gør ting på, kan opfattes meget fremmed. Og derfor har folk behov for at definere os,” forklarer Fatimah selv, som er overbevist om, at det bunder i de kulturelle forskelligheder, og at det er der, udfordringerne opstår. 

Den tredje panelgæst i denne uges episode, Ali Kazim, mener bestemt ikke, at der er nogen andre, som skal definere måden, han skal være dansk på. 

”Jeg er dansker, men jeg er dansker på min egen måde. Det er mig. Jeg definerer selv, hvordan jeg vil være dansker. Jeg kender også etniske danskere, som er danskere på en anden måde, end deres forældre er,” siger han.

Lyt mere til Ali Kazims og panelets andre refleksioner omkring danskhed og hør, hvad de svarer på spørgsmålet om, hvordan de gennem tiden har taget ejerskab over det at blive kaldt perker – lige her i denne uges afsnit af ‘Perkologi’.

Footer graphics