‘Perkologi’ om ghettoloven: ”Mange af de mennesker, som bor der, føler sig ikke anerkendt”

Eller vælg, hvor du vil lytte

‘Perkologi’ om ghettoloven: ”Mange af de mennesker, som bor der, føler sig ikke anerkendt”

Eller vælg, hvor du vil lytte

I denne episode af Perkolgi, diskuterer panelet den omstridte ghettolov, for hvilken betydning har det egentlig for de mennesker, som rent faktisk bor i områderne? Kan den være med til at løse nogle af problemstillingerne eller er loven overhovedet den rigtige løsning?

Livsstil En del af serien:

Perkologi

Perkologi er et trygt og fordomsfrit forum for alle med minoritetsbaggrund. En samtale om den svære disciplin at leve mellem to kulturer, om at skille sig ud fra barnsben og tage ejerskab over det. For hvordan er det at være barn i Danmark, når ens madpakke er anderledes end klassekammeratens, når man ikke har sit eget værelse derhjemme eller når man som ung bliver hevet til side i lufthavnen, udelukkende på grund af ens udseende?

Podcastens stemmer består alene af ligesindede, hvor intet skal forklares eller forsvares, ingen skal overbevises, men alt kan diskuteres. Vært Fatimah Gabriella inviterer i hver episode et panel af gæster i studiet til en dialog om deres personlige, rørende, tragikomiske og alvorsfulde oplevelser som dansker med to kulturer i rygsækken.

Temaerne er indsendt af et netværk af følgere med minoritetsbaggrund, og det er udefra disse at samtalen tager sit udgangspunkt.

Samtalen kommer fra hjertet - og ikke to historier er ens.

Produceret af: Cecilie Wortziger

Aydin Soei er sociolog og forfatter. Han har skrevet flere bøger om unge i udsatte boligområder og mener, at man med tvangsflytningen af folk bidrager til en modborgerskabsfortælling:

”Hvorfor skal man være solidarisk over for et samfund, der river ens bolig ned, smider en ud og siger, at det er på grund af ens hudfarve og sociale klasse?” siger Aydin Soei i denne episode af podcasten ‘Perkologi’ med Fatima Gabriella som vært.

Ifølge Aydin, er der meget, der tyder på, at tvangsflytningen vil have en negativ effekt på de mest udsatte familier. 

”Du rykker dem fra områder, hvor de har et netværk og rykker dem ud til nogle andre områder, hvor der ikke er noget netværk, hvor der ikke er en social indsats, hvor der ikke er en indsats for at understøtte de familier og deres børn.”

En af de konkrete indsatser, som fx har hjulpet mange unge i fritidsjob, er organisationen FRAK. Her arbejder møbelsnedkeren Anem Tahir Qureshi, der er med til at skabe en platform, hvor unge lærer at tro på sig selv og sine evner, samt får en relation til det at arbejde. I samme forbindelse skal der, ifølge Anem Tahir Qureshi, lægges flere ressourcer i at fortælle børn, at de godt må drømme – ting, som måske ikke er blevet fortalt på hjemmefronten.

”Hey, måske skulle du være skuespiller (…) at jeg kan fortælle det videre til en 13-årig (…) man kan se smilet på deres læbe, de har et eller andet sted ønsket om det, men aldrig turde at drømme om det” fortæller Anem Tahir Qureshi og pointerer vigtigt, at de unge som arbejder i FRAK bare er helt almindelige unge mennesker med store drømme og ambitioner på lige fod med andre.

Du kan høre hele episoden her i toppen af artiklen eller på alle gængse podcastplatforme.

Find mere om
Footer graphics