Hvem er Fatimah Gabriella fra ‘Perkologi’?: “Det kommer an på, hvem du spørger”

Fatimah Gabriella er vært på Heartbeats’ nye podcast ‘Perkologi’. Hun kalder den sit hjertebarn og har lavet den, fordi ingen andre har gjort det før hende. At vokse op som flygtning i et land, hvor man kan blive spyttet i ansigtet, uden at nogen siger noget, har lært hende at sige fra, og at man – hvis man vil frem – må gøre alting selv.


Tekst: Thomas Balslev
Foto: Rita Kuhlmann

Der er fart på Fatimah Gabriella. Allerede et kvarter før vi mødes, har hun ringet til mig tre gange og skrevet én sms: “Hvor langt er du”. Ikke noget spørgsmålstegn, for hvorfor dog det? Hvis man spørger Fatimah Gabriella, er der ikke nogen grund til at spilde tiden. Hun vil frem i verden.  

Da der blev taget familiefotos af hende og hendes tre søskende som børn, arrangerede Fatimah Gabriellas mor dem altid efter alder, sådan trip trap træsko, og fordi Fatimah Gabriella var den yngste og laveste, skulle hun selvfølgelig stå yderst til højre. 

Det ville hun bare ikke. Så hun gik om på sin ældste søsters højre side, og så lagde hun en flad hånd på hendes hoved for at vise, at hvem der i virkeligheden var den ældste.  

“De var så fucking trætte af mig,” siger hun og slår en latter op.  

“Men jeg har aldrig kunnet lide det der med at blive sat i en bås. Jeg har altid været meget…”

Hun gør ikke sætningen færdig, og sådan er det meget af tiden, fordi der er en ny, der presser sig på. Fatimah Gabriella er ikke den ordknappe type, hun er kvik, og hendes talestrøm slår konstant smut hen over bølger af indfald, og så pludselig… plask! Så glemte hun lige, hvor hun var på vej hen, og hvad hun var ved at sige. 

Hvis man skulle gøre sætningen færdig for hende lige her, ville det nok ikke være helt forkert at anvende ord som trodsig og kæk. 

Lidt efter samler hun selv tråden op.

“Jeg har aldrig så godt kunnet lide den lige vej og har altid udfordret normerne. Men at udfordre nogen er ikke en negativ ting, det handler også om at forstå det fulde billede for mig. Der er en grund til, at jeg sætter spørgsmålstegn ved ting, for så bliver folk nødt til at tage ansvar for det, de mener. Jeg var et meget nysgerrigt barn, men også varm og kærlig,” siger hun. 

Fra kro til creative director

Der er i det hele taget ikke så meget, der har befundet sig på “den lige vej” i Fatimah Gabriellas liv. 

Hun kom til Danmark som 7-årig fra Irak og blev familiesammenført med sin far, som var flygtet op gennem Europa allerede, da hun var helt spæd. Hun har boet i Sorø, Stenlille, Gadstrup og Viby Sjælland, på et tidspunkt endda på en kro med sin familie, inden de endte i Lyngby, og Fatimah Gabriella kom ind på gymnasiet i Gladsaxe. 

Som 17-18-årig flyttede hun hjemmefra, og godt og vel et år efter startede hun sin egen virksomhed, hvor hun i dag arbejder som stylist, creative director og caster inden for mode. Og selvom hun for den brede befolkning måske nok er det, man kalder et ubeskrevet blad, er hun allerde et velkendt ansigt i modebranchen. 

Da vi sætter os ned på en parkcafé i Indre By for at lave det her interview i anledningen af, at hendes nye podcast Perkologi, i dag udkommer her på Heartbeats, er det for at blive klogere på, hvem Fatimah Gabriella – podcastens vært og bagkvinde – egentlig er. Vi ved det jo ikke. Men som hun siger: “Det kommer an på, hvem du spørger.”

På Instagram er der mere end 7.000 følgere, der dagligt får i hvert fald en dosis af, hvem Fatimah Gabriella er, når hun poster billeder af sig selv til modeugen i Paris eller af sine flotte samarbejder med store modebrands som New Balance og Nike. Hun har som sådan ikke noget problem med at dele ud af sig selv, men alting er nøje velovervejet på forhånd. Derfor er hun heller helt uforbeholden overfor noget så basalt som at fortælle hendes egen alder. 

Altså, hun er 23 år, og det har hun det egentlig okay med, at vi ved, “for ja, fuck nu det”, men sådan har hun ikke altid haft det.

“Jeg har været meget bevidst om ikke at fortælle min alder i arbejdssammenhæng, og det handler om, at folk dømmer dig på din alder. Men alder behøver ikke definere dig. For selvom jeg er ung i modebranchen for eksempel, er jeg ikke den yngste målt på livserfaring. Der er ikke nogen, der skal definere mig ud fra min unge alder, når jeg jo har præcis de samme kunder som dem på tredive eller fyrre,“ siger hun.

Hun kan ikke svare klart på, hvordan hun begyndte at arbejde i modebranchen. Men hun havde i hvert fald nogle bekendte i miljøet, og så var det hele nok bare et resultat af, at der var nogen, der mødte hende og troede på hende. 

Først og fremmest har Fatimah Gabriella dog en stærk tro på sig selv. Hun kunne, som hun selv formulerer det, ikke se, hvorfor der var nogle andre end hende, der skulle tage jobbene som stylist – når nu hun jo selv, forstår man, ville være den bedste til det.

Dén selvtillid er sigende for Fatimah Gabriellas måde at være i verden på. Men det er lige så meget et udtryk for den stærke selvstændighed, der præger hendes personlighed. Og dén er ikke kommet tilfældigt.

“Jeg har været tvunget til at være meget selvstændig. Jeg gik igennem nogle ting meget tidligt, og jeg kunne da godt sætte mig ned og være trist, men man kan også vende noget svært til en drivkraft,” siger hun. 

Hvad var det, du gik igennem?

“Mine forældres forudsætninger har gjort, at jeg ikke har haft en privilegeret opvækst, men de har gjort, hvad de kunne, og gjort deres bedste udfra deres eget råderum. Jeg fik allerede som barn meget ansvar og har været tolk for dem og sørget for at ordne NemID og sådan noget. Når vi sad til forældremøder i skolen, var det mig, der tog slagene og blev nødt til at føre ordet, fordi de ikke var klædt på til at tale min sag. Selvom de havde lysten til det, havde de ikke sproget dengang. Jeg er glad for det og vil ikke bytte det ud med noget andet, selvom det har været udfordrende. Men det er klart, at det danner dig som menneske,” fortæller hun. 

Perkologi

Tanken bag hendes nye podcast har blandt andet været at skabe et rum for en åben samtale mellem folk med anden etnisk baggrund end dansk. Et sted, hvor der kan tales frit og udveksles erfaringer om, hvad det vil sige at balancere mellem to kulturer, og netop hvordan det danner dig som menneske. I hvert afsnit er der tre nye gæster, og de har vidt forskellige baggrunde og oplevelser om det at vokse op som minoritet i Danmark. 

Personligt fortæller Fatimah Gabriella, at hun dels har oplevet det som en gave, men også som en enormt stor udfordring.

“Det er mest udfordrende, når du er et barn. Det er blevet nemmere for mig at speake up. Nu er vi i en tid, hvor folk er mere nysgerrige og godt ved, at hey, vi skal lige gøre plads. Det var ikke sjovt at være barn og kun vokse op blandt etnisk danskere. Det synes jeg ikke. Jeg blev nødt til at købe mig ind i deres idé om, hvad der var rigtigt og forkert, og hvad der var mærkeligt og ikke mærkeligt.”

Hun er heller ikke i tvivl om, at hendes opvækst har gjort hende hurtig på aftrækkeren i sociale sammenhænge og vaks overfor de urimeligheder, hun oplever. 

For ti år siden kunne jeg blive spyttet i ansigtet, uden at der var nogen, der brød ind. Fordi man passer jo sin egen butik. Men det har ændret sig nu og er blevet bedre.

“Hvis jeg oplever noget uretfærdigt, så siger jeg fra. For ti år siden kunne jeg blive spyttet i ansigtet uden, at der var nogen, der brød ind. Fordi man passer jo sin egen butik. Men det har ændret sig nu og er blevet bedre,” siger hun. 

At blive spyttet i ansigtet for at bære tørklæde, som Fatimah Gabriella gjorde som yngre, er imidlertid bare en brøkdel af den racisme, hun har været udsat for. Hun husker især en episode fra sin allerførste skoledag som ni-årig, hvor hun kom med tørklæde på for første gang. En dag, hun havde glædet sig til, fordi hun så op til sin mor og søstre, som bar tørklæde. 

“Så siger min lærer foran alle mine klassekammerater, at det simpelthen ikke passer ind i vores samfund. Hun bruger nogle ord, som jeg stadig husker, fordi noget af det var sådan lidt voksensnak, men hun sagde også bare, at hun ikke syntes, det var sejt. Dér farvede hun lige en hel skoleklasse. De andre havde jo ikke lyst til at lege med mig efterfølgende. Det er tough,” fortæller hun.

“Men på det tidspunkt var det jo bare sådan, det var. Jeg kom heller ikke hjem og sagde det til mine forældre. Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg skulle formulere det – jeg var jo et barn, altså. Men jeg beholdt mit tørklæde på, fordi det jo var en del af mig. Men altså, et voksent menneske, der ikke tager den snak med mine forældre, men foran børnene – det er jo under al kritik.”

Så griner hun højlydt af sin egen formulering, men pointerer, at det er vigtigt at få med her i interviewet. Faktisk håber hun, at den pågældende lærer læser med – og at hun har lært noget siden da. 

“Jeg synes, det er synd, hvis hun ikke er vokset.”

Vreden har ikke plads

Når man taler med Fatimah Gabriella om de her ting, taler hun om det på en nøgtern måde. Hun udtrykker forståelse for tingene, hæver sig over det, og det virker ikke til, at hun fordømmer de pågældende uskikke, eller dem, der stod bag.

Men det betyder ikke, at hun ikke er vred.

“Selvfølgelig har jeg en vis vrede i mig. Den har bare ikke plads. I Danmark kommunikerer man den slags følelser meget passivt. Så siger man: “Nå, det gjorde mig jo meget ked af det…” Det er der ikke noget galt i det, men der burde være plads til vreden. Det behøver ikke være negativt, men bare: Lige nu er jeg frustreret. Lyt til, hvad jeg har at sige. Når jeg taler med dig, prøver jeg bare at pakke det lidt ind.” 

Hun tænker tit over, hvem hun kan tale med, som forstår fuldstændig, hvordan hun har det. At have en mellemøstlig baggrund i Danmark kan føles på mange forskellige måder, og ingen har det præcis som Fatimah Gabriella, men med sin podcast vil hun forsøge i det mindste at skabe et forum for dén samtale – og en plads til alle de følelser, der måtte være.

“Det har været enormt vigtigt at lave den her podcast, for da jeg var ung, var der ikke noget der hed Perkologi. Jeg er virkelig stolt af mine gæster og synes, at vi er lykkedes med at have nogle enormt ærlige samtaler, som man ikke kan finde nogle andre steder – især fordi gæsterne har mange forskellige vinkler på emnerne på grund af de ting, de arbejder med til daglig,” siger Fatimah Gabriella. 

Musiker Sivas, journalist Ayşe Dudu Tepe, skuespiller Ali Kazim og Nadeen Aiche, der er forperson i Mino Danmark er blandt andre med i ‘Perkologis’ første sæson. Det har været vigtigt for Fatimah Gabriella, at det ikke skulle være en rådgivende podcast, der tilbyder svar, fordi hun ikke bryder sig om at gøre sig til herre over nogen – eller tale på vegne af nogen andre end hende selv.

Det er også derfor, at hun har valgt at kalde podcasten ‘Perkologi’, der altså helt semantisk skal forståes som videnskaben om det at blive kaldt perker.

“Det kommer til at provokere nogen, men det er nu i 2022, at der er kommet en politisk korrekthed, der stiller spørgsmål ved, om jeg kan sige det om mig selv, hvis andre ikke må. Ja, ja. Sådan fungerer det bare ikke. Hvis man bare har den mindste åbenhed overfor mig og projektet, er det klart, at jeg kan tage ejerskab over et ord som perker,” siger Fatimah Gabriella.

Det handler om, at hun ikke anvender ordet negativt, når hun selv bruger det – og det er den store forskel. På samme måde som, at Fatimah Gabriella og hendes søskende brugte ordet humoristisk som børn, når de var på Arto for eksempel. Hvem skal gøre sig til dommer over det, andre end hende selv?

Og hvis der så alligevel opstår palaver på grund af navnet, ja, så klarer Fatimah Gabriella nok også det. Som hun selv siger:

“Hvis man er lavet under pres, arbejder man også bedst under pres. Det er sådan jeg har det.”

5 hurtige til Fatimah Gabriella

Hvad er den seneste roman, du har læst?

“Du tager pis på mig?! Det er sgu ikke alle, der har tid til at læse romaner. Jeg kan godt lide at læse, men jeg er ikke en læsehest. En lang roman, nej.” 

Hvad er det seneste album, du har lyttet til?

“Pusha T’s album ‘It’s almost dry’.”

Hvad er din seneste google-søgning?

“Wood Wood.”

Hvad er det bedste, der er sket i dag?

“Den feedback og de kommentarer, der har været på ‘Perkologi’ indtil videre.”

Hvad har du spist til morgenmad?

“Røræg og surdejsbrød. Normalt ville jeg spise på Alis bageri.”


Footer graphics