Annah Ritah Adidas Foto: Rita Kuhlmann

Langdistanceløber Annah Ritah Nagadya: “Jeg har trænet min psyke de seneste seks år”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Rita Kuhlmann

Langdistanceløber Annah Ritah Nagadya: “Jeg har trænet min psyke de seneste seks år”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Eliteløber Annah Ritah Nagadya sprang som 21-årig ud som non-binær og lesbisk overfor sin stærkt religiøse familie. Det blev starten på en hård tid, som Annah Ritah Nagadyas fortæller mere om i podcasten ‘Bucket list’.

Sponsoreret En del af serien:

Bucket List

I podcastserien ‘Bucket List’ sætter vært Le Gammeltoft tingene på spidsen ved at bede sin gæst skrive en såkaldt bucket list: En liste over, hvad man gerne vil nå, før man dør. Samtalen bliver både munter, seriøs og rørende, når der tales liv, død, familie, karriere, kærlighed og alt det indimellem.

Øverst på eliteløber Annah Ritah Nagadyas ‘bucket list’ står én ting – at blive den bedste version af sig selv.

I mange år handlede det om at acceptere sin egen identitet som lesbisk og non-binær, og det var ikke uden at betale en høj pris, da Annah Ritah Nagadya som 21-årig fortalte sin kristne familie sandheden.

“Jeg ringede til min mor på min 21-års fødselsdag, hvilket var den dummeste fejl nogensinde – jeg skulle nok have gjort det dagen efter. For hun ville have, at jeg kom hjem for at tage mine ting og flytte ud. Hun ville ikke have, at jeg skulle se mine søskende mere. Hun ville ikke have, at jeg skulle se hende mere,” fortæller den i dag 27-årige Annah Ritah Nagadya i det nye afsnit af vores podcast ‘Bucket list’.

Udmeldingen blev starten på en hård tid for Annah Ritah Nagadya, der med egne ord følge sig fuldstændig lost, men som i dag er mere sikker på sig selv end nogensinde før.

Ægte kærlighed

Annah Ritah Nagadya har lært at rumme sin mors reaktion og modstand, selvom det har taget lang tid:

“Hun blev bange, tror jeg. For Uganda er stadig et ekstremt farlig sted at bo, når man er homoseksuel. Det et smukt land, men det er også virkelig svært at være dernede, hvis man ikke er ligesom alle andre.”

Det er dog ikke kun i Uganda at der er mangel på forståelse af BIPOC-minoriteter (Black, Indigenous and People of Color, red.). Også i Danmark har der manglet idoler at kunne spejle sig i.

“Jeg benægtede det meget, når jeg fik tanker, der var sådan, ‘du er lesbisk, du er lesbisk, du er lesbisk’. Jeg prøvede at ignorere det, og det var en kæmpe frustration, fordi jeg pludselig tænkte over alting. Hvad skulle jeg have på? Hvad sagde folk om mig?”

Foto: Rita Kuhlmann
Foto: Rita Kuhlmann

Ro i sjælen

Selvom Annah Ritah Nagadya kun har løbet på eliteniveau siden 2019, har sport altid været et middel til at finde ro:

“En af årsagerne til, at jeg elsker at løbe, er, at det er frihed fra alt, der foregår både før og efter (…) Løb giver mig mere plads i sjælen. Man kan trække vejret bedre og overskue ting, som folk normalt ikke kan overskue.”

Allerede som barn blev løb og disciplin integreret i Annah Ritah Nagadyas liv, hvor både måltider og søvn blev tilpasset efter sporten.

“Jeg har trænet min psyke i rigtig lang tid. Jeg har trænet min hjerne til at være i fokus constantly og present i løbet – hele vejen igennem. Selvfølgelig kan jeg forsvinde ud i to sekunder, men mere end det, så falder jeg i pace.”

Næste mål er at slå danmarksrekorden i halvmaraton for kvinder på 1,09,48, der blev sat af Dorthe Skovshoved Rasmussen i 1991. Men Annah Ritah Nagadya er indforstået med, at det kan tage flere års træning endnu – for lige nu mangler de syv minutter for at slå rekorden.

“Lige nu er det som om, at der er en dør, der er åbnet op, og jeg er trådt ind ad den. Men jeg tror på, at jeg på længere sigt kan komme på det niveau – og muligvis blive endnu bedre” fortæller Annah Ritah Nagadya.

Hør hele Le Gammeltofts interview med Annah Ritah Nagadya i denne episode af ‘Bucket List’.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics