Le Gammeltoft & Susse Wold

Susse Wold om optagelserne til ‘Druk’: “Det var følelsesmæssigt kaos at holde sammen på mig selv”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Embla Egelund

Susse Wold om optagelserne til ‘Druk’: “Det var følelsesmæssigt kaos at holde sammen på mig selv”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Le Gammeltoft har besøg af Susse Wold til en samtale om at medvirke i ‘Druk’, døden og om at leve i nuet.

Livsstil En del af serien:

Bucket List

I podcastserien ‘Bucket List’ sætter vært Le Gammeltoft tingene på spidsen ved at bede sin gæst skrive en såkaldt bucket list: En liste over, hvad man gerne vil nå, før man dør. Samtalen bliver både munter, seriøs og rørende, når der tales liv, død, familie, karriere, kærlighed og alt det indimellem.

I denne episode af podcasten ‘Bucket List’ medvirker skuespiller, foredragsholder og forfatter Susse Wold. Susse Wold har i mange år arbejdet som skuespiller på Det Kongelige Teater. Senest har hun medvirket i den Oscar-vindende film ‘Druk’.

Og det var langt fra just another day at the office. Det var den mest følelsemæssigt farverige oplevelse i hele den 82-årige skuespillers karriere.

Instruktør Thomas Vinterbergs datter, Ida, døde nemlig én uge inde i optagelserne til ‘Druk’, og det påvirkede hele settet massivt, fortæller Susse Wold i podcasten.

“Og det har ikke været det sceniske arbejde og den rolle, jeg har spillet. Det har været omstændighederne omkring den film,” forklarer hun.

Tabet af Ida skabte en særlig stemning. Folk samlede sig om arbejdet på en omsorgsfuld måde, der var unik. 

“Alt kom til at handle om at lave filmen, fordi det var Idas film. Men jeg har aldrig oplevet folk lige fra runnere til folk bag kameraet udvise så meget omsorg og så meget sorg og så meget kærlighed. Fordi denne her film skulle bare gennemføres,” siger Susse Wold blandt andet i samtalen.

Faktisk påvirkede tragedien Susse Wold i en sådan grad, at hun blev nødt til at se filmen for at forstå, hvad hun havde taget del i.

“Inden premieren spurgte jeg: “Kan jeg ikke få lov til at komme ud og se den først? For jeg ved faktisk ikke, hvad jeg har været med i”. Det var så meget et følelsesmæssigt kaos at holde sammen på mig selv. For det var jo så nemt at sætte sig ind i det, der var sket for Thomas.”

Usædvanlig oplevelse 

Susse Wold har en lang karriere bag sig, men hun er i dag ikke i tvivl om, at ‘Druk’ skiller sig markant ud fra hendes tidligere arbejde med film.

“Hver gang jeg så Thomas… jeg synes, det var beundringsværdigt, hvordan han klarede det. Og hvordan de fire drenge, skuespillerne, klarede den. Det var altså en meget usædvanlig oplevelse,” siger hun med en tydelig berørt stemme.

I podcasten taler skuespilleren også om sit forhold til tro og tvivl – og om der sker noget efter livet. Og selvom hun ikke er troende, har oplevelserne med ‘Druk’ alligevel fået hende til at tro på noget. 

Nemlig at Thomas Vinterbergs datter nok har haft en finger med i spillet med hensyn til den hæder, filmen har fået.

“Nu kan man godt sige, efter den ene pris efter den anden: “Ja, Ida arbejder jo nok “deroppe” for, at det skal gå godt for sin far”. Det kan jeg ikke lade være med at tænke på. Men tro er jo ikke noget, der kan bevises. Jeg kan vælge, hvad jeg gerne vil tro.”

Ikke bange for at dø

Da Le Gammeltoft spørger direkte, om Susse Wold tror, der er noget efter døden, svarer skuespilleren, at hun egentlig ikke vil beskæftige sig med det.

“Hvis jeg skal være helt ærligt, synes jeg, at jeg møder mange levende døde. Jeg er ikke bange for at dø. Men jeg bange for at dø i live.”

“Derfor er det vigtigt for mig at gøre noget for at holde mig i live, der måske er en lille smule udfordrende. Prøv noget nyt hver dag! Lad være med at gøre det samme. Gør noget du er lidt usikker ved,” siger hun. 

At være 82 år sætter også døden og den kropslige afmatning i et andet lys, forklarer hun. Men selve døden er hun dog ikke bange for.

“Jeg synes ikke døden er skræmmende. Det, som kan skræmme er smerter og afsked,” siger Susse Wold.

“Døden er jo mange gange en velsignelse. Der kan være nogle omstændigheder lige omkring dødstidspunktet, men så har man jo i dag så meget smertedækkende, angstdækkende og hjælp at få, at døden mange gange er en velsignelse.“

Footer graphics