Kommer Jakob Fuglsang mere på podiet denne sæson?
Radio & podcast
menu-close

Godefroot og cykelmonopolet med Per Bausager og Michael Rasmussen: Kommer Jakob Fuglsang mere på podiet denne sæson?

17. maj 2019 | | En del af serien Radio Godefroot

Cykelmonopolet består denne gang af Michael Rasmussen og Per Bausager der taler om alt fra Fuglsangs triumf i Liége til cykel-apps, musik i ørerne under træning og forholdet til hjelme.

Cykelrytter og podcast-vært

Afspil podcast

Radio Godefroot er sponsoreret af Mercedes-Benz

Brian Holm og Radio Godefroot har besøg af Per Bausager og Michael Rasmussen, der agerer det kyndige cykelmonopol. Monopolet besvarer cykelentusiasters spørgsmål, og denne gang bliver der selvfølgelig talt om Jakob Fuglsangs sejr i Liége-Bastogne-Liége og hvorvidt han kommer mere på podiet i sæsonen. Desuden vendes både apps som Strava, hvorvidt man cykler med musik i ørerne, når man træner, og hvor vigtig hjelmen er på en solskinsdag på landevejene.

Hvis du har spørgsmål til fremtidige paneler, så hold øje med Brian Holms Instagram eller skriv en mail til rikke@heartbeats.dk

Om podcasten:

Engang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for liv og førlighed – i dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes. Brian Holm har taget ophold i cykelsporten i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcasten ‘Radio Godefroot’, hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.

Med Brian Holms egne ord er podcasten: “En hyldest til cykling nu og dengang. Og til alle de anekdoter, der har hobet sig op gennem årene. Den er også en hyldest til den bedste chef, jeg nogensinde har haft: Walter Godefroot. I hvert fald set i bakspejlet. Jeg er ikke sikker på, jeg syntes, han altid var så fantastisk, da jeg havde ham”.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Radio Godefroot’ på iTunes her.

Brian Holm

Cykelrytter og podcast-vært