I denne episode af ‘Hvem bestemmer i morgen?’ er vært Erik Korsvik Østergaard taget til Præstø for at tale med Kim Escherich på hans gård og spisested Muldiverset.
Kim Escherich, der også medvirkede i episode to, er optaget af, hvordan den voldsomme udvikling i teknologi tvinger os til at træffe nogle valg: Vi skal tale om, hvad vi kan, hvad vi må, og hvad vi vil – i forhold til teknologien. Men der må være mere til det, nuancer, og en fremtid som er svær at navigere i – men positiv.
Kim Escherich er ekspert i kunstig intelligens hos IBM, aktivist, humanist og foredragsholder. Til daglig driver han spisestedet Muldiverset sammen med sin kone. Du kan også tjekke Kims tidligere initiativ Fremvirke ud her.