Fremtidens arbejde er påvirket af teknologiske og samfundsmæssige megatrends. Det er helt sikkert en anden arbejdsplads om 10 år, end den vi har i dag – eksempelvis kommer vi til at bruge mere software i vores ledelse. Software, der kan se vores blinde vinkler og coache os. Software, der kan hjælpe os med at kommunikere bedre og samarbejde bedre. Og software, der kan advare os, inden vi får stress – eller advare lederen om det.
Ny teknologi stiller nye muligheder til rådighed for medarbejderen og lederen, der både kan måle sine medarbejderes trivsel og performance døgnet rundt. Lederen kan endda få hjælp til at lede sine medarbejdere.
For at finde ud af hvad der er teknisk muligt, hvad der er lovligt, hvad der etisk rigtigt, og hvad der reelt er behov for, får vi i dag hjælp i studiet af Thomas Terney, PhD i kunstig intelligens, forfatter og foredragsholder om kunstig intelligens og partner i Futureworks CPH og Daniel Hardt, Associate professor ved Department of Management, Society and Communication på CBS. Hardt har netop lanceret et kursus på Coursera om om netop kunstig intelligens, som du kan finde her
I programmet hører du også et indslag om brug af data på arbejdspladsen med Camilla Hillerup, CHRO hos Microsoft