I sidste episode af ‘Hvem bestemmer i morgen?’ var vi på besøg hos tech-ambassadør i Californien, Anne Marie Engtoft. I denne episode skal vi suse om på den anden side af kloden og se på Kina og den rivende udvikling dér.
Er Kina stadig i førersædet? Vi har hørt meget om Kina i 2020, både på grund af Wuhan og corona, men også de massive teknologiske satsninger på blandt andet 5G og 6G, digital møntfod og en gennemgribende digitalisering af stort set alle forretningsområder.
Vi ser på, hvilke trends der kommer ud af Kina ovenpå og midt i Corona-pandemien. Hvilke effekter kan vi mærke allerede nu? Hvilke trends kan vi forestille os, at vi kommer til at møde snart, og hvad er der mon på vej?
Til at hjælpe os har vi fået besøg journalist, forfatter og foredragsholder Christina Boutrup, der i sit arbejde fokuserer på Kina og globalisering og fremtidsforsker ved Instituttet for fremtidsforskning Carsten Beck.