Orker du heller ikke at invitere gæster til middag? Adfærdspsykolog har 4 råd til at komme i gang

Vi spiser mindre sammen end tidligere.

Det er for dyrt, for stressende og for bøvlet at få venner til middag en onsdag aften efter arbejde, og derfor lader vi helt være.

Alligevel drømmer mange om at invitere oftere – og om selv at blive inviteret som gæst. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Carlsberg og Schulstad, som de kalder Måltidsmålingen.

Også en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken viste i efteråret, at næsten hver fjerde dansker aldrig eller under hvert halve år inviterer gæster hjem til mad.

At vi i stigende grad spiser alene, er ifølge adfærdspsykolog Annemette Staal en bekymrende udvikling. Hun ser det som et symptom på bredere tendenser i tiden, der svækker fællesskabet omkring måltidet.

Først og fremmest skyldes det, at vi i dag lever i et såkaldt friktionsløst samfund, hvor alting skal være så nemt: Det er nemt at købe ind på Nemlig.com, nemt at købe måltidskasser og nemt at få mad leveret med Wolt. Der er stort set ingen friktion i hverdagen længere, forklarer hun.

– Til gengæld er der enormt meget friktion forbundet med at invitere gæster til middag. Vi skal planlægge, tænke, invitere, finde en dato, vælge en opskrift og præstere et godt måltid og gøre rent. Der er rigtig mange led i det, og generelt er vi blevet mindre gode til den slags, fordi vi er blevet så vant til, at ting bliver gjort nemt for os.

Det friktionsløse samfund har ført til beslutningstræthed, siger hun. Vi orker ikke selv at træffe de beslutninger, som man tidligere var mere vant til – som at slå op i en kogebog, skrive en indkøbsliste og købe ind. Det var en naturlig del af hverdagen før, men det er det ikke i samme grad længere.

– Det er ikke tilfældigt, at vi taler om en ensomhedskrise og en trivselskrise. De fællesskaber og sociale relationer, som man tidligere dyrkede mere, fylder mindre i dag, siger hun.

Ifølge hende er respekten for fællesmåltidet ikke den samme som for bare én generation siden.

Vi forventer for meget af os selv

Måltidsmålingen viser blandt andet, at værter forventer at bruge markant mere tid og flere penge – og stiller højere krav til kvaliteten – end gæsterne gør. Det kan gøre det uoverskueligt at invitere.

Hver femte dansker stresser over at imponere gæsterne med madlavningen, og hver femte undlader helt at invitere, hvis de ikke har tid til at lave mad fra bunden. 12 procent undlader at invitere, fordi det er blevet for dyrt.

Men samtidig viser undersøgelsen, at 8 ud af 10 mener, at selskabet er vigtigere end maden, når de er gæster.

Annemette Staal forklarer, at det er udtryk for, at mange føler et værtspres:

– Det handler om oplevelsen af, at vi skal præstere. Hjemmet skal være rent, og vi skal servere ordentlig mad. Undersøgelsen viser også, at vi tror, vi skal købe ind for flere penge, end gæsterne egentlig forventer, og at vi skal bruge lang tid på forberedelsen.

Hun mener, at værtspresset i høj grad er noget, der kommer indefra. Vi har svært ved at tro på, at samværet faktisk er vigtigere end maden. Derfor føler mange, at det er svært at leve op til det, vi tror, forventningerne er.

– Det hænger måske sammen med, at når vi inviterer til mad, så ligger der i selve invitationen, at maden er vigtig. Vi inviterer jo netop til et måltid – ikke bare til at hænge ud, siger Annemette Staal.

Derudover lever vi i stigende grad i et selvfokuseret samfund. Vi fokuserer mere på os selv som individer og mindre på fællesskabet, forklarer hun.

– Fællesskabet er blevet udvandet, og vi kærer os ikke om det på samme måde som tidligere. Vi ser det samme ske i foreningslivet, hvor det i dag er sværere at finde frivillige.

For at forklare udviklingen peger Annemette Staal på sociologen Zygmunt Baumans begreb om ”flydende modernitet” – altså at vi er blevet mindre kompromissøgende i forhold til fællesskabet.

Ifølge Bauman – og Annemette Staal – fokuserer vi mere på vores egne præferencer. Og når vi kommer hjem efter en lang arbejdsdag, er vores præference måske bare at smide os på sofaen med telefonen eller servere noget nemt for børnene.

– Der er en meget tydelig tendens til, at vi foretrækker fleksibilitet frem for forpligtelse. Og det er forpligtende at invitere folk hjem og bruge tid på at lave et måltid sammen.

Men der er gode grunde til at prioritere middagsselskabet med vennerne, slår hun fast.

Hvis ikke, risikerer vi nemlig at gå glip af fællesskabet og det, sociale relationer kan give os.

– Vi kan have en fornemmelse af, at vi får dækket vores sociale behov ved at være i kontakt med venner gennem sociale medier – men det er ikke det samme som at være sammen fysisk. Det, vi går glip af, når vi ikke har fællesmåltider, er netop fællesskabet og det, det gør ved os. At komme ud af os selv og rette opmærksomheden mod andre.

Hun mener, at mange mistrives og oplever ensomhed som direkte konsekvens af det øgede fokus på vores egne behov og præferencer. Omvendt gør det noget godt for os at lukke andre ind og bruge tid på fællesskabet, påpeger hun.

Men hvordan får man så hverdagsmiddagene op at køre igen?

Ifølge Annemette Staal skal man først og fremmest overveje, hvordan man gør det så nemt som muligt – og mindst bøvlet:

• Etabler en madklub i lokalområdet, så det bliver mere formaliseret. 
• Undersøg om måltidskasseproducenter laver fælles måltidskasser, så det hele bare kommer ind ad døren og er nemt at gå til.
• Vælg en simpel ret: Det kan eksempelvis være tapas, hvor man kan lægge det hele i kurven, smække det ind på spisebordet og hurtigt invitere naboerne over. 
• Find steder, der understøtter fællesskabet institutionelt. På Vesterbro i København laver Absalon Kirke fællesspisning – mange andre restauranter arbejder også med fællesborde og fællesspisning.