Foto: Wikimedia Commons
Man kan vække de døde til live – i hvert fald uden de vågner helt. Det lykkedes således et amerikansk forskerhold at genoplive celleaktiviteten i 32 døde grise, efter at deres hjerner blev koblet op til systemet ’BrainEx’, der pumper en særlig medicinsk opløsning rundt i blodet. Grisene fik ikke bevidstheden, men kun kroppens vitale funktioner tilbage.
Kort sagt er ’BrainEx’-medicinen en slags bloderstatning, der er designet til at transportere ilt rundt, og som indeholder andre forskellige medicinske komponenter til at holde en død eller døende hjerne i live. Det betyder, at blodcirkulationen og iltningen blev genoptaget, selv om grisene havde været døde og uden ilt i fire timer.
I seks timer blev grisene holdt kunstigt i live, før medicinen stoppede med at virke. Forskerne havde med vilje sørget for at undgå at reaktivere de elektriske impulser i hjernen, som man mener styrer bevidstheden. På intet tidspunkt så man tegn på, at grisene var ved bevidsthed, og ph.d. Stephen Latham siger til onlinemediet Inverse, at forskerne var klar til at gribe ind, hvis grisene mod forventning skulle vise tegn derpå.
”Vi var forberedt på at intervenere med bedøvelsesmiddel og temperaturnedsættelse, hvis der skulle være tegn på global elektrisk aktivitet. Alle var på forhånd enige om, at eksperimenter med netop genskabt global elektrisk aktivitet ikke kan ske uden klare etiske forholdsregler,” fortæller han.
Forskere gror menneskehjerner
I sidste måned kom det frem, at andre forskere havde formået at gro en miniature-menneskehjerne, der var koblet op på en rygsøjle med tilhørende muskler. Det lykkedes de hjemmegroede hjerneceller at sende spontane informationer til musklerne, og forskerne kunne se, at musklerne trak sig sammen. Det vil altså sige, at de ikke havde bedt hjernen om at gøre det – den gjorde det af sig selv.
I samme måned lykkedes det for brasilianske forskere at få en kunstigt fremstillet mini-hjerne til at udvikle enzymer, som kroppen bruger til at skabe nethinden og i sidste ende at få øjne. Heller ikke her havde forskerne bedt hjernen om at gøre det.
Med disse forsøg in mente er det ikke urealistisk, at man på et tidspunkt bliver i stand til at skabe bevidsthed ved enten at gro eller genoplive hjerner. Den største udfordring, som går forud for scenariet, er, at vi har en begrænset forståelse af, hvad vi definerer som bevidsthed, og hvordan den virker. De mange potentielle konsekvenser gør, at både jurister og filosoffer har kastet sig ind i debatten, og de kigger på, hvilke kriterier der bør gælde for, hvornår man må ’genoplive’ et menneske eller en hjerne uden en krop.
I Danmark har vi Det Etiske Råd, der er en rådgivende organisation, som behandler problemstillinger med store moralske implikationer. I første omgang vil forskerne både fra grise- og menneskeforsøget bruge den nye viden til at blive klogere på hjernesygdomme.
