Fleetwood Mac by Herbert Worthington 2
FOTO: Herbert Worthington

Mere end bare ‘rumours’: Ny dokumentar går bag om rocklegenderne i Fleetwood Mac

Dokumentaren kommer med hidtil usete optagelser og ekslusive interviews.

Nostalgien er i fuldt flor i disse tider. Se bare, hvordan legendariske bands genforenes, mens der i øjeblikket også flyder en lind strøm af nye musikdokumentarer ud på streaming-tjenesterne.

Og nu er tiden kommet til Fleetwood Mac. Medlemmerne deler for første gang selv deres ekstaordinære historie i en ny officel dokumentar.

Filmen har endnu ikke fået sit navn eller udgivelsesdato, men skulle efter sigende indeholde hidtil usete optagelser, nye eksklusive interviews, men også arkivinterviews med afdøde Christine McVie.

Fleetwood Mac har gennem tiden haft skiftende medlemmer, men i 1974 dannede Mick Fleetwood, John McVie, Christine McVie, Lindsey Buckingham og Stevie Nicks den nok mest kendte version af bandet.

Trods soloprojekter, modgang og interne konflikter har bandet solgt mere end 220 millioner albums. Filmen produceres af prisvindende The Kennedy/Marshall Company og White Horse Pictures.

Det er den femdobbelte Oscar-nominerede instruktør Frank Marshall, der står bag den kommende film.

“Jeg er fascineret af tanken om, hvordan denne utrolige musikalske succes opstod. Fleetwood Mac formåede at væve deres ofte kaotiske og nærmest teatralske privatliv sammen til en fortælling i realtid, som siden er blevet legendarisk. Denne film handler om musikken og menneskene bag,” siger han i en pressemeddelelse.

Bandet og dets medlemmer har desuden selv bekræftet på Instagram, at det hele altså er mere end blot ‘rumours’.

LÆS OGSÅ:

Find mere om
Footer graphics