Vi har et massivt fokus på at være gode forældre i disse år. Hvem kan bage de bedste hjemmelavede boller, og hvem kan være mest aktiv, når gælder arrangementer i børnehaven eller skolen? Imens udfolder sig et utrolig svigt mellem generationerne sig lige foran os.
Det handler om læsning. Forudsætningen for al læring, og en livslang kilde til inspiration, fantasi og forståelse af sig selv og andre mennesker. Men desværre bliver danske børn og unge dårligere og dårligere til at læse. I den seneste PIRLS-undersøgelse scorede de danske fjerdeklasser det dårligste resultat i al den tid, man har foretaget målingerne.
Vi har været vant til, at de næste generationer altid bliver lidt mere velstående og velinformerede end de foregående. Men sådan er det ikke længere. Og det står grelt til. Næsten 25 procent af de danske elever i 4. klasse kan i dag hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk, konkluderer undersøgelsen. Det bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver forælder, der hver dag lader sine børn løbe ud og lege på informationsmotorvejen.
Ikke alene bliver de dårligere. De har også mistet lysten. De danske elever ligger på andenpladsen blandt 65 lande i manglende glæde ved at læse. En tvivlsom rekord, der kun er overgået af nordmændene.
En af løsningerne er, at bøgerne skal tilbage i skolerne. Alle skal opleve glæden ved at læse. Forældrene må på banen, og det skal indgå i enhver opdragelse. I Sverige gik seks svenske kulturredaktører for nylig sammen i et fælles opråb (og jeg vil opfordre mine danske kolleger til det sammen), og i Norge har man afsat 115 millioner kroner til problemet. Herhjemme lægger regeringen derimod op til besparelser i indkøb af fysiske bøger til folkeskolen.
Bøger er fundamentet, den næste generation skal stå på. Hvilket utilgiveligt svigt ville det ikke være, hvis vi fravristede dem helt elementære mulighed og glæde.
Et svigt, der kun må føres tilbage til vores egen laden-stå-til.
Den næste generation skal stadig løfte ældrebyrden, klimakrisen og truslen om demokratiets opløsning. Men vi har ikke lært dem at læse brugsanvisningen.
/Emil Norsker
Fire små film-snacks
Wes Anderson har lavet fire små film på bare 17-40 minutter. Filmene er filmatiseringer af Roald Dahls noveller ’The Wonderfuld Story of Henry Sugar’, ’The Swan’, ’The Rat Catcher’ og ’Poison’, og handler om alt fra en rig mand, som beslutter sig for at lære at snyde i hasardspil, en professionel skadedyrsbekæmper og en giftig slange i en seng. På rollelisten finder man cremen af Storbritanniens bedste skuespillere; Benedict Cumberbatch, Dev Patel, Ben Kingsley og Ralph Fiennes.
Alle fire film kan ses på Netflix.
/Frederikke Hinsby
Banderelateret podcast
Til alle dem, der elskede den fremragende podcast ’Bandeland’, har dele af holdet bag nu skabt ’Banderelateret’. Det er de to velorienterede og velformulerede journalister Kristoffer Eriksen og Carsten Norton, som hver uge fortæller om den seneste udvikling i, hvad der lige nu ligner en ny konflikt mellem de største (og værste) bander Hells Angels og Loyal To Familia.
Når det handler om så lukkede miljøer, er der selvfølgelig en del spekulation, men de to herrer (og deres gæster) formår at sætte bandernes forbrydelser i det rette lys, så det ikke kun bliver kulørt underholdning.
/Emil Norsker
Hør den på Podimo. Nyt afsnit hver uge.
Syret nordjysk heksehistorie
Den danske forfatter Olga Ravn har en særlig evne til altid at gøre noget andet end alle de andre, når hun skriver bøger. Hvilket nok har noget at gøre med, at hun ikke er bange for de grimme og gotiske sider af tilværelsen. I hendes nye bog, ‘Voksbarnet’, er fortælleren en dukke – en særlig nordjysk voodoo-agtig dukke fra 1600-tallet, som fortæller en barsk historie om en vistnok ægte kvinde, der engang blev anklaget for at være heks. Dét har altid været en uhyggelig del af Danmarkshistorien, men bogen er efter sigende rigtig god. Den er i hvert fald blevet rost til skyerne af anmelderne. Afsted på bogheksejagt!
/Thomas Balslev
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Man skulle tro, det var satire, men den er god nok. Den dømte morder, Jønke, vil starte et politisk parti. Men hvis han kan, må der være plads til flere. Ditte Giese og Thomas Balslev har fundet flere grupper, der fortjener en platform. For eksempel Powerpar-partiet, som defineres således:
“Polisk agenda: Tilstræbt monogami og flashy tosomhed er vejen til succes i livet. Hvis flere almindelige mennesker kendte til kendte menneskers triumfer ved at dele hinandens content, lave par-stories og optræde på hinandens platforme, ville skilsmisseprocenterne rasle ned. Og alle ville få flere følgere.
Spidskandidater: Katherine Diez og Adam Price. Christopher og Cillemouse. Eva Agnete Selsing og Rune Selsing. Sofie Linde og Joakim Ingversen. Pelle Peter og Maria Jencel.”
Sommeren har strakt sig langt ind i september, men mørket er allerede kommet snigende, og snart må temperaturerne dale. Den bedste måde at kurere det på er med en masse dejlig brun mad. Kok og naturvinskøbmand Solfinn Danielsen fra Rødder & Vin deler ud af sine cravings.
Ikke en uge uden ’Gift ved første blik’, hvor breaking news var, at Sara og Rasmus ikke har haft sex. Som Thomas Balslev skriver i sin analyse:
“Rasmus er ikke “der endnu”.
Ingen ved, hvor han faktisk er. Måske på månen. I et andet solsystem.”
