Mikkeller-løbeklub, der altid starter deres tur fra Kødbyen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mode-løberne var all over Copenhagen Fashion Week – og jeg elsker det

Nyeste mode? Tidligt op og på med løbeskoene. Det lyder måske nypuritansk, men jeg er vild med det.

Modeugens vinde har efterhånden lagt sig. En uge med sæsonens nyeste styles og trends er overstået. Men det er nu ikke de store børnehave-elefanthuer til voksne, trenchcoats i version 3000 komma nul eller de trashede 00’er inspirerede lag på lag-outfits af army-stof tilsat Nepal-huer (det er sådan, jeg har afkodet de udvalgte styles fra Copenhagen Fashion Week på Vogue), der har bidt sig fast i hjernebarken på mig. De nyheder har det alligevel også med at blæse lige så hurtigt over som en ørn på rov. Næ, overraskelsen var af en helt anden og ikke-tekstil karakter i år.

Instagram har bugnet af influencere, modeller og mode-connaisseurs, der på stilet og cool vis har minglet og været alle de rigtige steder. De har siddet bænkede ved de hotteste runways, klar til at suge til sig og se, hvad vi alle sammen skal hige efter at have i klædeskabet næste sæson. Det er der jo sådan set overhovedet ikke noget nyt i. Nej, det nye er – jeg har i hvert fald aldrig set det før – at flere brands, som for eksempel New Balance, inviterede til en frisk løbetur i stedet for en sen nattefest med en overflod af drinks.

Dét er fandme god stil. 

Løbeture og fashion har ellers ikke ligefrem rimet på hinanden gennem tiden. I årtier har modeugerne været associeret med champagne til morgenmad og coke til natmad. Ej okay, det er naturligvis sat på spidsen. Men ikke desto mindre har modeugen historik for at være en kæmpe fest, hvor de inviterede og implicerede har knoklet i syv dage, rendt rundt fra podie til podie og fra fest til fest hver aften. For at spotte de nyeste tendenser for at være til stede og vise flaget.

Men nu slider ‘sober curious’-bølgen virkelig ind over os. Selv modemagasinernes alfaderlige smagsdommer, Euroman, har skrevet om den nye trend og sågar rapporteret fra en modeuge-løbetur. Som sådan er der ikke noget nyt ved løbe-iveren. Kronprinsen inviterer hvert år hele Kongeriget til fælles løbetur, og løbeklubberne knopskyder over hele København og gør deres indtog i parker, på fortove og sågar på caféer. Indtil nu har det nok bare mere været synonym med kikset at snøre løbeskoene og spænde pulsuret. Men bevidstheden om kroppen – allermest ekstremt fortolket af longevity-bevægelsen – er in. Det er sejt at være i balance, og alkohol er til debat.  

Det er ekstremt forfriskende at se, at modebranchen melder sig under de faner, hvor alkoholkulturen – omend ganske, ganske subtilt – tages op til revision. For modebranchen har fodfæste, folk ser op til den og følger den nøje. Jeg gad godt have haft dét løbeturs-forbillede at se op til, da jeg sammen med resten af min gymnasieklasse ‘drak hjernen ud’ hver weekend. 

Dengang stod løbere og motionister lidt for skud. De blev sat i bås som udstyrs-kiksede eller overdrevne helsefreaks. Af og til dukker der også stadigvæk debatindlæg op skrevet fra den såkaldte – og selvbestaltede – kreative klasse. De harcelerer over, at de ikke kan drikke deres kaffe i fred på deres gåtur rundt om Søerne, fordi løberne zigzagger rundt imellem dem.  

Og det kan da også være irriterende. Bevares, det skal heller ikke lyde alt for helligt, og en ordentlig knaser (jeg har tyvstjålet det formidable udtryk for en ordentlig brandert af Christine Feldthaus) i ny og næ er absolut ikke at kimse ad. Det kan være ret vidunderligt at lukke al sin damp ud og lave kæmpe indianernedbrænding for en nat. 

Men så er der tømmermændene… den dårlige søvn, kvalmen, hovedpinen. Alt det, der får én til at vælte helt og aldeles uoplagt ind i en ny uge. Held og lykke med at få gode ideer fra en hjerne, der er tæt omsluttet i en alkoholtåge. Jeg nyder i hvert fald kun at befinde mig i tågen med lange mellemrum. Ligesom jeg også nyder en løbetur og vin til aftensmaden – uden at drikke mig stiv. En løbetur kan nulstille og fjerne såvel bekymringer som skriveblokader, er min erfaring.

Til slut må spørgsmålet være: Kan det virkelig noget at rende rundt i tights og cirkle rundt om Søerne som en anden hamster i et hjul? Der må jeg bare sige: ja. Endorfiner og frisk luft holder hundrede. Det samme gør den gamle traver af et ordsprog ‘alting med måde’. Og det er altså fedt, at modeindustrien ser ud til at hoppe med på løbeturen.

LÆS OGSÅ:

Find mere om
Footer graphics