Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Maria Gerhardts populære roman om nordsjællandsk hospice bliver til film

Amanda Collin spiller hovedrollen i ‘Transfervindue’.

Hvis du også var besat Maria Gerhardts anmelderroste roman ‘Transfervindue’, da den udkom i 2017, er der gode nyheder.

Romanen er blevet filmatiseret og kan snart opleves på det store lærred.

Det bliver med Caroline Sascha Cogez ved roret som instruktør og Amanda Collin i hovedrollen som Lea. Herudover er Alba August, Joachim Fjelstrup, Pernilla August og Arian Kashef også at finde på rollelisten.

‘Transfervindue’ handler om Maria, der bor i et Nordsjælland, som er blevet omdannet til et gigantisk luksuriøst hospiceområde for uhelbredeligt syge voksne. Hun får dagene til at gå sammen med sin ven Mikkel, der også er syg, og sammen lever de i harmoni i det, der ligner en næsten paradisisk hverdag – alt imens de betragter de raskes verden udefra.

Historien ligger tæt opad forfatter Maria Gerhardts liv. Forfatteren og DJ’en, der også var kendt under kunstnernavnet Djuna Barnes, var selv uhelbredeligt syg med kræft. Hun nåede akkurat at opleve romanens positive modtagelse, inden hun døde i foråret 2017.

Den første trailer til filmen er nu blevet offentliggjort. Den kan ses her:

‘Transfervindue’ får dansk biografpremiere 4. marts 2027.

Footer graphics