Faktisk havde Magnus Lykke ikke selv opdaget kritikken af sit show, før Frederiksberg Bibliotek en dag ringede ham op.
Så tjekkede han sin indbakke.
”Jeg har modtaget dødstrusler og beskeder, hvor jeg er blevet kaldt pædofil og groomer. Det fyldte ret meget hele tiden at skulle være opmærksom på.”
En håndfuld kritikere havde sat showet på mediernes dagsorden med spørgsmålet om, hvorvidt det var godt for børn at se underholdning lavet af drag queens.
Magnus Lykkes kollega Di Di Canceralla, som også skulle optræde, havde modtaget samme beskeder, så de besluttede sig for at gå til medierne, hvilket gav dem taletid i både tv og radio.
Det mundede ud i en lang og hård fredag. Magnus Lykke stod op kl. 07.00 og tog direkte i DR-byen, hvor han brugte hele dagen på at tale med journalister og deltage i den omfattende mediedækning. Om aftenen skulle han optræde.
”Jeg skulle hele tiden forholde mig til, hvad det er, vi gør, hvorfor vi gør det, og om det er farligt. Det var ret hårdt. Ikke fordi jeg skulle forsvare mig selv, men jeg blev hele tiden mindet om, at der faktisk er nogle personer, der vil mig det rigtig ondt.”
Eskorteret af vagter
Efter en lang dag i mediernes søgelys nåede han lige hjem for at klæde om, spise færdiglavet butter chicken fra Netto, og så prajede han en taxa.
Da han ankom til Frederiksberg Bibliotek iført blond paryk, store øjenvipper og et glitrende tylskørt, blev han eskorteret ind af en bagindgang af to vagter til lyden af demonstranter.
”Det gik ret hurtigt det hele, men jeg var hele følelsesregisteret igennem. Jeg var spændt, nervøs og glad, fordi der udover demonstranterne var dukket en masse folk op foran biblioteket for at støtte os. Jeg var også bange for, at der var nogen, der kunne finde på at gøre noget eller kom for at ødelægge showet.”
Trods hadbeskeder og dødstrusler havde Magnus Lykke og hans kollega besluttet sig for at lave showet. De var spændte, men samtidig rolige, fordi de havde prøvet det flere hundrede gange før. Showet endte også med at forløbe uden vanskeligheder, og Magnus Lykke har i dag svært ved at forstå kritikken.
”Jeg tror ikke, at de børn, der var inde og se os optræde tænker, at nu skal de bare være drag queens. Jeg tror, de fik noget glæde, som de kan sprede videre til andre. Eller også kan det være at de fik lyst til at tage et festligt kostume på og danse. Og det kan jeg simpelthen ikke se det farlige i.”
Kritik fra USA
Selvom Magnus Lykke ikke var forberedt på mediedækningen af showet, er han udmærket klar over, at det ikke var helt tilfældigt.
Lovgivere i den amerikanske stat, Tennessee vedtog i februar 2023 et lovforslag, der begrænser dragshows i offentligheden. Dragshows er stadig tilladt steder, hvor der er aldersbegrænsning. Tilhængere af loven begrunder det med, at den har til formål at beskytte børn.
Siden den pågældende lov trådte i kraft i USA, er lignende lovforslag blevet rejst i flere amerikanske stater. Bevægelsen rullede, og blot en måned efter nåede den til Danmark.
”Den nye lov i Tennessee har været enormt meget i medierne og har spredt sig verdenen over. Dem, der sender hadbeskeder til min kollega og jeg, er nok nogen, der har set den amerikanske debat og dannet sig en holdning ud fra det. Også selvom det sikkert ikke er noget, de har forholdt sig til før.”
The show must go on
Magnus Lykke beskriver sagen om showet på Frederiksberg Bibliotek som “dybt åndssvag”. For kritikken henvender sig egentlig ikke til kunstformen, men derimod til hele queer-miljøet.
”I princippet så handler den her modstand ikke så meget om drag. Det handler mere om, at de her mennesker er enormt bange for den mulighed, som transpersoner har fået i dagens Danmark. De er enormt bange for den stigning, der er sket i antallet af transpersoner, og de har brug for at give nogen skylden for det.”
I den her sag blev det så tilfældigvis Magnus Lykke og hans kollegas skyld. De endte med at stå på mål for anklager og kritik, og det ville han i princippet hellere end gerne, men ud af det blå skulle han pludselig være stemmen i en langt større debat.
”Det er jo ikke kun mig, der modtager hadefulde beskeder. Det er der mange i queer-miljøet, der gør. Det var ikke, fordi jeg var nervøs for, at jeg var dårlig repræsentation, men der var alligevel lidt et pres på mine skuldre, når jeg skulle repræsentere et helt miljø. Man tænker lige over, om man nu siger det rigtige.”
I dag, et par måneders tid efter at stormen har lagt sig, ser Magnus Lykke tilbage på det omdiskuterede show med en afklaret følelse i kroppen.
”Jeg har valgt ikke at associere ordet bange med det, jeg elsker allermest i hele verden.”
