Der lød et kæmpe jubelbrøl fra den massive fanskare, der først på måneden var samlet uden for Newcastle Uniteds fodboldstadion St. James’ Park, da nyheden om Premier League-klubbens saudiarabiske overtagelse tikkede ind.
For overtagelsen markerer enden på de seneste 14 år, hvor klubbens ejer har heddet Mike Ashley, og starten på et særdeles velhavende foretagende. Den nu tidligere ejer har været det modsatte af populær, særligt grundet klubbens økonomiske stilstand og behandlingen af dens ikoniske spillere og trænere under hans ledelse.
Men ejerskiftet er også blevet mødt med massiv kritik. Den går på, at Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, som har opkøbt klubben, har tænkt sig at udnytte klubben til sportswashing – et spil på begrebet hvidvaskning og en måde at skaffe sig selv et mere positivt omdømme ved at afvikle store sportsbegivenheder store sportsinvesteringer. Tænk VM i Qatar.
Derfor hersker der også en vis splittelse i mange Newcastle-fans’ sind. Også selvom klubben står til at få de suverænt rigeste ejere i verden, så de kan købe stort set alle verdens spillere. De følelser deler den danske Newcastle-fan Troels Kjeldgaard:
“Jeg vil selvfølgelig gerne have, at der kommer penge til min klub, og at Ashley kommer ud af den, men jeg vil ikke til gengæld have en mand, som slår journalister ihjel for så at bruge min klub til at vaske hænder i,” siger han.
Mange fortilfælde
Troels har været loyal fan af Newcastle, også under Mike Ashley-tiden, siden 1996, og han har tænkt sig at forblive fan, selvom han er ked af de nye ejeres historik:
“Jeg er ekstremt nervøs for de nye ejere, selvom de sikkert kommer til at gøre noget godt for klubbens resultater. Men de har bare et meget blakket ry med en meget undertrykkende måde at drive et land på. Så når det kommer til menneskerettigheder, stemmer deres og mit verdenssyn ikke overens,” siger han.
Newcastles overtagelse er langt fra første eksempel på det, som Amnesty blandt andre anser for værende sportswashing.
De nok tidligste eksempler er fra 1930’erne, hvor Tyskland under Hitlers naziregime afholdt sommerudgaven af de olympiske lege i 1936, mens Italien under Mussolinis styre afholdt VM i fodbold to år forinden.
I nyere tid er også den russiske regering er blevet beskyldt for at benytte sig af knebet. For da Roman Abramovitj i 2003 overtog Chelsea FC, menes at være sket på opfordring af selveste præsident Vladimir Putin, selvom dette er blevet afvist.
Siden har eksemplerne hobet sig op.
Flere af verdens bedste hold i dag er kommet til deres storhed gennem penge fra steder, der har et, skal vi sige, “lemfældigt” forhold til menneskerettigheder. Men for klubberne betaler det sig. I den forgangne sæson blev Champions League-finalen eksempelvis spillet mellem netop Chelsea og Abu Dhabi-rige Manchester City, mens Qatar-ejede Paris Saint-Germain var i finalen året før.
Hastelov mod sponsorater
Selvom der på samme måde er udsigt til penge og dermed succes i Newcastle fremover, ser Troels Kjeldgaard dog helst, at hans hold vinder titler på den hårde måde:
“På et tidspunkt gik der rygter om, at et mexicansk konsortium, som lever af at bygge klubber op fra bunden, skulle overtage klubben. Med dem havde det nok været en mere langsom vej til toppen, men det havde varmet om mit Newcastle-arbejder-hjerte at gøre det på den måde,” siger Troels.
Overtagelsen af Newcastle er ikke blevet taget godt imod af resten Premier League-klubberne, der derfor indkaldte til et krisemøde midt på måneden.
Her stemte 18 af de 20 klubber for en hastelov om, at der ikke må indgås sponsoraftaler eller andre kommercielle aftaler med firmaer, der har direkte forbindelse til en klubs ejerkreds. En lov, der også gør allerede indgåede aftaler forbudt.
Kun Newcastle stemte imod, mens Manchester City udelod at stemme. Citys manglende stemme kan selvfølgelig have noget at gøre med deres historik for netop at indgå sådanne aftaler, blandt andet med Etihad Airways som længerevarende partner.
Klokkeklare motiver
Saudi-Arabien er et land, der er kendt for at slå særdeles hårdt ned på enhver form for systemkritik. De fleste kritikere bliver som regel fængslet, og mange bliver endda på sigt udstedt en dødsdom på tvivlsomme grundlag, skriver Amnesty International om landet.
Spørger man Amnesty, er der da heller ingen tvivl om, hvorfor de går ind i Newcastle. Overtagelsen lugter nemlig langt væk af et forsøg på at skabe bedre et bedre ry om landet, mener de:
“Denne aftale har altid været et åbenlyst forsøg på sportswashing fra den saudiarabiske regering, der prøver at dække over deres forfærdelige forhold til menneskerettigheder,” har Peter Frankental, som er økonomidirektør for Amnestys engelske afdeling, udtalt.
Amnesty har ligeledes appeleret til Premier League-ledelsen for at skærpe måden, man undersøger potentielle nye ejere og direktører, inden de får lov til at tage over i de enkelte klubber.
Den saudiarabiske regering, som er direkte inde over overtagelsen af Newcastle, er beskyldt for en lang række brud på menneskerettigheder. Blandt andet menes den at have beordret det brutale mord af den systemkritiske journalist Jamal Khashoggi, som for Washington Post kortlagde, hvordan det saudiarabiske styre bærer sig ad med sin undertrykkelse af befolkningen.
Landets kronprins, Mohammed Bin Salman, som også står i spidsen for investeringsfonden, der har købt Newcastle, menes sågar at have godkendt mordet på Khashoggi.
Holdskifte?
Disse beskyldninger kan selv en loyal fan som Troels Kjeldgaard ikke se bort fra, og han er godt klar over, at ejerskiftet varsler en ny tid for sin hjerteklub. Han havde nu håbet, at der havde været knap så meget forretning over det hele:
“Jeg er jo ikke naiv. Selvfølgelig vil de nye ejere sørge for, at der kommer nogle mastodonter af nogle spillere ind, så de kan begynde at vaske hænder for alvor,” siger Troels.
“Men min holdning er, at de ikke behøver at hente alle de her spillere fra øverste hylde. Jeg så gerne, at man i stedet så på hele intrastrukturen omkring holdet. Deres træningsanlæg skulle eksempelvis være på niveau med Danmarksserien. Og hvis en eller anden topspiller skulle vride om på anlægget og blive skadet, så kan de her dyre indkøb jo være som at tisse i bukserne – kun varmt og godt på den korte bane,” tilføjer han.
På et tidspunkt overvejede Troels og en gruppe andre danske fans at finde et andet hold at holde med grundet ejerskiftet, men de kom frem til, at forholdet til selve klubben stadig er for stærkt:
“Vi overvejede at skifte til hold som Brentford eller Leeds, som også har nogle gode historier bag sig. Men vi blev enige om, at vi bliver nødt til at blive. At det ikke er fansenes og byens skyld, at klubben er blevet solgt til saudiaraberne. Og hvis klubben en dag skulle gå hen og vinde mesterskabet,” skal vi nok juble over det.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
